Formandsskifte hos De Samvirkende Købmænd
23.4.2025 07:31:00 CEST | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse
Max Skov Hansen fra REMA 1000 i Holbæk bliver ny formand for De Samvirkende Købmænd (DSK) og deres godt 1.500 medlemmer. Han afløser Torben Christensen fra MENY, som har siddet på posten de seneste fire år.

Bestyrelsen for de cirka 1.500 danske købmænd i DSK besluttede tirsdag, at den fremtidige ledelse består af købmand Max Skov Hansen, REMA 1000 i Holbæk, som formand. Næstformand bliver Thomas Hansen fra MENY i Søndervig, der afløser Tania Klæbel fra REMA 1000. Tania forbliver dog i bestyrelsen som medlem. Det tredje medlem af forretningsudvalget er fortsat Jan Jæger, SPAR-købmand i Brønderslev.
Max Skov Hansen er købmand i REMA 1000 i Holbæk, hvor han har været i godt halvandet år. Max er 50 år, gift med Rikke, og sammen har de to børn på 20 og 24 år.
Han er oprindeligt uddannet i COOP og var i godt 10 år varehuschef i Kvickly. I 2012 kom Max til REMA 1000 med et ønske om at blive selvstændig købmand. Siden da har han været købmand i REMA 1000-butikker i Carlsberg Byen, dernæst i Valby og nu i Holbæk.
”Jeg glæder mig til arbejdet som formand og til at gøre en forskel for mine mange selvstændige købmandskollegaer rundt om i landet – uanset kæde og tilhørsforhold. Jeg kommer med en lang karriere fra dagligvarehandlen, og jeg har på alle måder hænderne på rattet og er dybt engageret i den daglige drift. Derfor har jeg en god portion erfaring og ved, hvor udfordringerne gemmer sig – og hvordan vi kan bidrage til, at mine kollegaer får et godt arbejdsliv,” siger DSK’s nye formand, Max Skov Hansen fra REMA 1000.
”Jeg glæder mig over valget af det nye formandskab og dygtige bestyrelse, som med deres store erfaring inden for branchen tilfører en masse vigtig viden og indsigt, som vi fremadrettet kan inddrage i det politiske arbejde. For selvom der sker et formandsskifte, fortsætter vi det vigtige politiske arbejde, der skal gøre det lettere at være købmand,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør hos De Samvirkende Købmænd.
”Men når det er sagt, skal der også lyde en stor tak til Torben Christensen for det store arbejde og engagement, han har lagt i bestyrelsesarbejdet gennem de forgangne fire år. Torben har på alle måder været en engageret formand, der har gjort en stor forskel for sine mange kollegaer – og det har i høj grad smittet af på hans arbejde i bestyrelsen,” tilføjer Jannick Nytoft.
Foruden de tre købmænd i DSK’s forretningsudvalg består bestyrelsen af to repræsentanter fra købmændenes grossister: Salgsdirektør Mads Nysted fra REMA 1000 Danmark, divisionschef Henrik Gerdt fra Dagrofa, og fem repræsentanter fra kæderne, som er kædedirektør Richo Boss, MENY, kædedirektør Esben Keller, Spar/Min Købmand, købmand Henning Tobiasen, ABC Lavpris, adm. direktør Thomas Nielsen, Løvbjerg Supermarked, adm. direktør Jesper Østergaard, 7-Eleven Danmark A/S, og adm. direktør, Peter Rasmussen, Circle K Danmark.
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:+45 39 62 16 16Tlf:+45 2711 2073jny@dsk.dkMax Skov HansenFormand
Tlf:60 39 09 50Om De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
6 ud af 10 vælgere: Fødevarepriser kan få betydning for deres kryds20.3.2026 07:00:07 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Norstat for De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at 56 procent af danskerne siger, at udviklingen i fødevarepriserne har betydning for, hvordan de vil stemme ved det kommende folketingsvalg. Derfor er fødevarepriserne er rykket ind i valgkampen.
Epidemien af butikstyverier fortsætter: Der blev stjålet for over 2 mia. kroner i dagligvarehandlen i 20253.3.2026 07:05:25 CET | Pressemeddelelse
Lysten til at stjæle fra de danske butikker er stadig høj – meget høj. I 2025 blev der anmeldt over 27.000 butikstyverier. De mange tyverier koster de danske dagligvarebutikker dyrt. Et estimat fra De Samvirkende Købmænd peger på, at tyverierne i dagligvarehandlen samlet set koster over to mia. kroner.
Folketingsvalg med fokus på danskernes dagligdag26.2.2026 14:30:38 CET | Pressemeddelelse
Afgiftslettelser, fødevaremoms og indsatsen mod butikstyverier – det er de vigtigste prioriteter i købmændenes brancheorganisation.
Skærpede straffe for butikstyveri er et vigtigt skridt19.2.2026 16:35:33 CET | Pressemeddelelse
De Samvirkende Købmænd (DSK) hilser regeringens nye initiativer mod butikstyveri velkommen.
DSK hilser lavere fødevaremoms velkommen28.1.2026 10:24:45 CET | Pressemeddelelse
Danskerne har et udbredt ønske til en lavere moms på fødevarer. Det ønske er blevet hørt, når regeringen og en række partier nu er blevet enige om at afsætte seks milliarder kroner fra 2028 til nedsættelse af fødevaremomsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum