Ny trusselsvurdering for den samlede transportsektor

Del

Fremover samles hele transportsektoren i én trusselsvurdering. Den nye vurdering af cybertruslen mod land-, luft- og jernbanetransporten i Danmark viser, at truslerne er enten meget høje eller høje.

I dag ser en ny, samlet trusselsvurdering for hele transportsektoren lyset. Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) har samlet både land-, luft- og jernbanetransport i en vurdering, som giver et overblik over cybertruslen for hele transportsektoren.

Trusselsbilledet for transportsektoren svarer overordnet til det generelle trusselsbillede i Danmark.

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen siger:

”Transportsektoren spiller en vigtig rolle i hverdagen for rigtig mange af os. Jernbaner, veje og luftruter binder landet sammen og hjælper både rejsende og transport af nødvendige varer fra landsdel til landsdel. Fælles for transportsektoren er, at den er i søgelyset for hele spektret af aktører, der udgør en cybertrussel mod Danmark. Og det skal sektoren være klar på at håndtere.”


Transportsektoren kan udgøre et attraktivt mål for destruktive cyberangreb af flere årsager. Sektoren har en stor synlighed og berøringsflade med borgerne hver dag, og transport understøtter en række helt kritiske funktioner i samfundet.

Fakta:

  • Truslen fra cyberspionage er meget høj. For transportsektoren gælder det, at virksomheder, som er leverandører til Forsvaret eller involveret i større udbud, kan være særlig udsat.

  • Truslen fra cyberkriminalitet fortsat er meget høj. Transportsektoren består blandt andet af virksomheder med høj omsætning, som cyberkriminelle kan opfatte som attraktive mål, der potentielt kan udbetale store løsesummer. Et ransomware-angreb mod en transportvirksomhed kan også skabe driftsforstyrrelser, og nogle kriminelle går bevidst efter denne effekt for at styrke deres forhandling om løsesum.

  • Truslen fra cyberaktivisme mod den danske transportsektor er høj. Transportsektoren er blandt de mest udsatte mål, når det kommer til pro-russisk cyberaktivisme. Transportsektoren er sandsynligvis et oplagt mål, fordi mange brugervendte hjemmesider i sektoren har stor synlighed og potentielt bruges af mange mennesker dagligt. Dette øger muligheden for at skabe opmærksomhed om et angreb.

  • I juni 2024 blev det generelle trusselsniveau for destruktive cyberangreb hævet fra lav til middel, hvilket også gælder for transportsektoren. Truslen fra destruktive cyberangreb mod Danmark udspringer primært fra Rusland, og landet er villig til at bruge hybride virkemidler med destruktive effekter i europæiske NATO-lande. Der er ingen trussel fra cyberterror mod den danske transportsektor.

  • Da søfart i Danmark betragtes som en selvstændig sektor, er søfart ikke medtaget i den nye trusselsvurdering.

Links

Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

Meget høj trussel fra cyberspionage og cyberkriminalitet mod danske universiteter11.4.2025 06:06:04 CEST | Pressemeddelelse

Som led i Styrelsen for Samfundssikkerheds løbende udgivelser af sektorspecifikke trusselsvurderinger udgives nu en ny særskilt trusselsvurdering af cybertruslen mod danske universiteter. Danmark er blandt de førende inden for en række forskningsområder, og det er med til at gøre danske universiteter til attraktive mål. Ministre opfordrer til varsomhed hos universiteterne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye