Principiel sag i Højesteret i dag: Har du ret til arbejdsskadeerstatning, når du arbejder hjemmefra?
23.4.2025 06:02:00 CEST | HK Danmark | Pressemeddelelse
Højesteret behandler i dag en principiel sag om hjemmearbejde og arbejdsskader, som har stor betydning for de mange lønmodtagere, der helt eller delvist arbejder hjemmefra.
Sagen handler om en kvinde, der i løbet af en hjemmearbejdsdag snublede på vej tilbage til sin computer, efter at have tændt kaffemaskinen. Hun brækkede blandt andet skulderen. Ankestyrelsen har tidligere afvist at anerkende ulykken som en arbejdsskade med henvisning til, at faldet skyldtes en kasse, som kvinden selv havde placeret i hjemmet. Landsretten underkendte den vurdering og fastslog, at hendes færden havde en naturlig tilknytning til arbejdet, og at ulykken er en arbejdsskade. Afgørelsen blev anket af Ankestyrelsen til Højesteret, der behandler sagen i dag, den 23. april.
HK Danmark fører sagen på vegne af medlemmet.
– Sagen er principiel, fordi den handler om beskyttelsen af rigtig mange lønmodtagere, når arbejdet flytter hjem – enten helt eller for eksempel 1-2 gange om ugen. Vi risikerer at svække retssikkerheden, hvis lovgivningen ikke følger med udviklingen på arbejdsmarkedet. Man skal være dækket mod skader, uanset om arbejdet foregår i hjemmet eller på arbejdspladsen, og der bør ikke være forskel, siger Mads Samsing, næstformand i HK.
Hvor går grænsen?
Arbejdsskadesikring er en lovpligtig forsikring, der skal sikre, at lønmodtagere får erstatning og hjælp, hvis de kommer til skade eller bliver syge på grund af deres arbejde. Forsikringen gælder som udgangspunkt også ved hjemmearbejde – men hvor grænsen går, er netop det, Højesteret skal tage stilling til i denne sag.
En sejr i Højesteret vil ikke kun være vigtig for HK-medlemmet, men også skabe klarhed for hundredtusindvis af lønmodtagere, som arbejder hjemmefra. Tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af beskæftigede, der lejlighedsvis arbejder hjemme, er steget siden coronapandemien.
– Hjemmearbejde er kommet for at blive, og derfor skal lønmodtagerne have klarhed. Det er arbejdet – ikke placeringen – der er afgørende. Skader under arbejdet skal anerkendes og dækkes, også når det foregår hjemme, understreger Mads Samsing.
Lovgivning og praksis skal følges ad
Sagen indgår i en bredere diskussion om arbejdsskader under hjemmearbejde. Ankestyrelsen har allerede udsendt principmeddelelser, som præciserer, hvordan færden i hjemmet skal vurderes. Men grænserne for lovens anvendelse er fortsat uklare – og det er derfor helt afgørende, at Højesteret nu bidrager med en retningsgivende afgørelse.
HK Danmark arbejder for at sikre, at lovgivning og praksis følger med udviklingen i arbejdslivet – og at medlemmerne er trygge og dækket, uanset hvor arbejdet udføres.
Der forventes at falde dom den 30. april 2025.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte FossumKommunikations- og presserådgiverHK Danmark
Tlf:23392899charlotte.fossum@hk.dkHK's Presseafdeling
Tlf:33304895presse@hk.dkFølg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK styrker sin politisk-strategiske ledelse26.3.2026 11:00:49 CET | Pressemeddelelse
Søren Andersen Kinnerup bliver ny stabschef for Center for Politik, Organisation og Kommunikation i HK Danmark. Han kommer fra en stilling som særlig rådgiver i Erhvervsministeriet.
HK lancerer KollegaKarma: En ny indgang til dialog om arbejdsmiljø5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et godt kollegaskab kan ikke stå alene – men det spiller en rolle. Nu relancerer HK kampagnen KollegaKarma og sætter fokus på den del af arbejdsmiljøet, der handler om relationer i hverdagen.
HK: Velfærden må ikke ende som økonomisk buffer24.2.2026 10:53:52 CET | Pressemeddelelse
Regeringens 2035-plan tegner en mere stram økonomisk situation. Lønmodtagerne har skabt et råderum, der nu er ved at være brugt. De kommende prioriteringer skal komme velfærden og lønmodtagerne til gode, mener HK.
HK: Lille merudgift for arbejdsgiverne kan give hurtigere svar til arbejdsskaderamte9.2.2026 08:39:45 CET | Pressemeddelelse
HK foreslår en akut løsning, der kan forkorte ventetiderne for arbejdsskaderamte: et ekstra bidrag på 500 kr. pr. sag, som skal gå direkte til flere sagsbehandlere.
HK: Aftalen om moms er usikker og for langt ude i fremtiden28.1.2026 10:25:35 CET | Pressemeddelelse
Aftalen om at nedsætte momsen på fødevarer er et usikkert tiltag, der træder i kraft for sent. Der er brug for hurtigere og mere sikre løsninger, mener HK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum