
Rekordstor klimadag i morgen: 200.000 danskere handler for klimaet
Klimahandledagen 2025 bliver historisk. I morgen d. 24. april træder over 200.000 danskere aktivt ind i klimakampen med hundredvis af grønne events og initiativer over hele landet.

Allerede for to uger siden blev deltagerrekorden slået med 133.000 tilmeldte til årets Klimahandledag. I dag er tallet steget yderligere til over 200.000 tilmeldte. Det er en tydelig markering af, at danskerne er klar til at handle for klimaet, siger Bent Mariager, stifter af Grønne Nabofællesskaber, som står bag Klimahandledagen.
"Der bliver talt og skrevet en del om, at klimakampen har mistet momentum. Men når 200.000 danskere har tilmeldt sig Klimahandledagen, er det svært at tale om opgivenhed. Klimakampen lever i bedste velgående. Danskerne har ikke givet op - tværtimod. Håbet lever, og det gør viljen til forandring også,” siger Bent Mariager.
Klimahandledagen finder sted for tredje år i træk. Deltagerne repræsenterer et bredt udsnit af Danmark – fra privatpersoner og lokale fællesskaber til landets største virksomheder, kommuner og institutioner. Også minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), deltager i Klimahandledagen i en grøn fællesspisning i Brøndby.
I hele landet kan man opleve og deltage i arrangementer som affaldsopsamling, klimavenlige madordninger på arbejdspladser, en kommune, der giver medarbejderne en times fri for at arbejde med grønne handlinger og reparationscaféer, hvor gamle ting får nyt liv.
Alle arrangementer har én ting til fælles: De handler om konkrete løsninger og ikke kun om gode intentioner.
"Klimahandledagen har udviklet sig til at være Danmarks største klimabegivenhed, og den viser, hvad vi kan opnå, når vi tager sagen i egen hånd. Vi venter ikke på næste klimatopmøde – vi handler nu," siger Bent Mariager.
Man kan se og tilmelde sig, og se alle åbne events, på klimahandledag.dk
Nøgleord
Kontakter
Signe FiltenborgProjektleder Klimahandledagen
Tlf:+45 31 48 67 80signe@gnf.greenBilleder
Danmarks nationale Klimahandledag
På Klimahandledagen går vi sammen om at gøre noget for klimaet. Det er dagen, hvor I på din arbejdsplads, dit sportshold, grundejerforening eller strikkeklub, beslutter jer for, hvad I vil gøre sammen for klimaet og hvordan. Målet er enkelt: Vi går sammen om at gøre vores hverdag mere klimavenlig, en handling ad gangen. Ingen kan redde klimaet alene, men sammen kan vi gøre en forskel.
Om Grønne Nabofællesskaber
Grønne Nabofællesskaber har til formål at skabe lokalt netværk for omstillingsinteresserede folk og familier. Vi ønsker at hjælpe folk til at finde grønne, klima, biodiversitets og miljø interesserede ligesindede der hvor de bor og få endnu flere bæredygtige aktiviteter ud i lokalsamfundet. Vi ved, at det er nemmere at leve bæredygtigt, når man er en del af et grønt fællesskab, og med Grønne Nabofællesskaber gør vi det muligt for alle at indgå i et grønt fællesskab. Det handler om at inspirere andre og blive inspireret af andre til gode grønne løsninger.
Følg pressemeddelelser fra Grønne Nabofællesskaber
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.