Ny biomassekedel styrker varmeforsyningen i Haslev
23.4.2025 10:00:00 CEST | Verdo Energi og Forsyning | Pressemeddelelse
En særtransport kørte for nylig i langsomt tempo over Storebæltsbroen i tidsrummet mellem kl. 02 og 05 og fik de få bilister, der kørte over broen samtidigt, til at spærre øjnene op. Det er trods alt ikke hver nat, at to cirka 14 og 11 meter lange og 4,5 meter høje transporter med hovedelementer til et energianlæg, der vejer henholdsvis 51 og 22 ton, begiver sig den lange vej fra Herning til slutdestinationen Haslev på Sjælland, hvor elementerne skulle leveres til Haslev Fjernvarme.

Bag transporterne står Verdo Energy Systems A/S, som skal levere en ny biomassekedel med tilhørende tekniske systemer til Haslev Fjernvarme. Kedelanlægget, som har en samlet varmeeffekt på 18 MW og er baseret på træflis, opføres ved siden af det eksisterende halmanlæg og skal fremover udgøre hovedproduktionen af fjernvarme i Haslev. Det gamle anlæg planlægges lukket ned, når det nye sættes i drift.
Projektet markerer et skift i brændselstype – fra halm til træflis – og anlægget bliver en central del af Haslev Fjernvarmes fremtidige forsyningsgrundlag og skal sikre både kapacitet og driftssikkerhed i årene frem.
"Vi er stolte af at levere biomassekedlen til det nye anlæg i Haslev og bidrage med vores erfaring fra en lang række andre biomasseprojekter i hele landet. Gennem hele vores samarbejde med Haslev Fjernvarme har vi haft en god dialog og fælles fokus på at skabe en effektiv løsning, og jeg er overbevist om, at det fortsætter sådan, indtil vi er færdige med projektet i 2027," siger Jakob Lindberg Nyhuus, projektleder hos Verdo Energy Systems.
Også hos Haslev Fjernvarme er der tilfredshed:
”Vi er glade for, at vi er kommet godt på vej med byggeriet, og at hovedkomponenterne nu er leveret, så man begynder at kunne se konjekturerne af det nye fliskedelanlæg,” siger driftsleder Allan Pedersen.
Selv om energilandskabet er i konstant udvikling, viser samarbejdet mellem Verdo Energy Systems A/S og Haslev Fjernvarme, hvordan både fjernvarmeselskaber og leverandører tilpasser sig lokale behov og brændselstilgængelighed med tekniske løsninger, der bygger på mange års driftserfaring.
Kontakter
Bjørn OlsenLeder, Kommunikation
Tlf:+45 24 69 14 13bjol@verdo.comBilleder
Om Verdo Holding
Verdo Energy Systems A/S er et selvstændigt selskab under energivirksomheden Verdo. Verdo Energy Systems leverer projekter til det industrielle marked og forsyningsselskaber i hele Europa og er eksperter inden for blandt andet energianlæg med kombinerede teknologier som biomasse, varmepumper og elkedler samt pumpe- og vekslerstationer. Desuden specialiserer Verdo Energy Systems A/S sig i service, drift og administration af anlæggene.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Tag hele familien med til indvielse af Vilstrup Skov10.9.2026 08:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 20. september inviterer Verdo, Naturstyrelsen og Randers Kommune til officiel indvielse af den nye Vilstrup Skov syd for Randers. Her kan hele familien plante skovens første træer, få et sjældent kig indenfor på Vilstrup Vandværk og opleve biolog og dyreekspert Anders Kofoed. Det hele er gratis – og der er pølser og sodavand til alle.
Verdo opfører stort batterianlæg på havnen i Randers8.9.2026 11:13:47 CEST | Pressemeddelelse
Verdo etablerer et stort batterianlæg på havnen i Randers, der skal integreres direkte med kraftvarmeværket. Batteriet på 10 MW vil blive blandt de største i Østjylland og skal både understøtte landets elnet, som er presset af den øgede elektrificering af samfundet, og sikre stabil fjernvarme til kunderne i tilfælde af en strømafbrydelse.
Verdo opfører stort batterianlæg på havnen i Randers8.9.2026 11:10:01 CEST | Pressemeddelelse
Verdo etablerer et stort batterianlæg på havnen i Randers, der skal integreres direkte med kraftvarmeværket. Batteriet på 10 MW vil blive blandt de største i Østjylland og skal både understøtte landets elnet, som er presset af den øgede elektrificering af samfundet, og sikre stabil fjernvarme til kunderne i tilfælde af en strømafbrydelse.
Verdo godkender plan for rent drikkevand og forsyningssikkerhed6.7.2026 09:14:20 CEST | Pressemeddelelse
Vandforsyningen i Randers står overfor en massiv opgradering, der skal sikre rent vand til randrusianerne de næste 100 år frem. Nye vandværker og kildepladser er på vej.
Kraftvarmeværk bliver omdrejningspunkt for ny Tech-linje på Randers Statsskole26.5.2026 10:00:31 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Verdo og Randers Statsskole giver fremover gymnasieelever mulighed for at blive undervist i emner med udgangspunkt i kraftvarmeværket på Randers Havn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

