Vestre Landevej får ny asfalt ved Maribo og Stokkemarke
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på to dele af Vestre Landevej mellem Maribo og Halsted. Arbejdet bliver udført på hverdage mellem klokken 8.00 og 23.00, og der vil blive etableret omkørsel på begge strækninger.

I starten af næste uge påbegynder Vejdirektoratet arbejdet med at skifte asfalten på to forskellige dele af Vestre Landevej mellem Maribo og Halsted.
Fra mandag den 28. april og frem til onsdag den 14. maj bliver der udført asfaltarbejde på en 1,4 kilometer lang strækning af Vestre Landevej ved Maribo. Arbejdet foregår fra motorvejsfrakørsel 48 Maribo og 1,4 kilometer i retning mod mod Nakskov.
Fra tirsdag den 29. april og frem til fredag den 23. maj bliver der også skiftet asfalt på en anden del af Vestre Landevej. Denne stækning vil gå fra det vestlige byskilt i Stokkemarke og 5,6 kilometer mod Nakskov.
Arbejdet er nødvendigt, fordi den nuværende asfalt på begge strækninger er slidt og trænger til at blive udskiftet.
Sådan foregår arbejdet
Første opgave bliver at fjerne den gamle asfalt, så der er plads til at foretage reparationer af den underliggende belægning.
Når det er gjort, skal der udlægges ny asfalt, og som afslutning skal kørebanen have nye vejstriber samt grusregulering langs rabatterne.
Arbejdet vil foregå på hverdage mellem klokken 8.00 og 23.00, hvor der bliver spærret for gennemkørende trafik på begge strækninger. Der vil i stedet være skiltet omkørsel.
Information til trafikanterne
Beboere på strækningen og hjemmepleje kan med forsigtighed og efter entreprenørens anvisninger køre på vejen.
Mens der køres på affræset overflade, og afstribning mangler, vil hastigheden være nedsat til 70 km/t.
Trafikanter må altså forvente lidt længere rejsetid i forbindelse med omkørsel og nedsat hastighed.
Cyklister og fodgængere kan frit benytte cykel- og fællesstierne langs Vestre Landevej på strækningen tættest på Maribo. På strækningen mellem Stokkemarke og Halsted kan cyklister med forsigtighed og efter entreprenørens anvisninger cykle på vejen. På begge strækninger skal færdsel foregå med særlig opmærksomhed og forsigtighed.
Fordi vejarbejde er vejrafhængigt, er der altid en risiko for, at det kan blive udskudt på grund af vejrforhold.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte påføre naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Felix PoulsenEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 33 31fpo2@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Kom til informationsmøde om Midtjyske Motorvej Klode Mølle - Løvel vest om Viborg18.12.2025 13:57:10 CET | Pressemeddelelse
Efter Folketingets vedtagelse af anlægsloven for Midtjyske Motorvej inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om den kommende strækning fra Klode Mølle til Løvel vest om Viborg torsdag den 29. januar 2026 klokken 13 og 17.
Sjældent specialkøretøj indtager Limfjorden18.12.2025 10:22:38 CET | Pressemeddelelse
Et helt særligt køretøj bliver i starten af 2026 taget i brug i Limfjorden. Vejdirektoratet gennemfører geotekniske undersøgelser på lavt vand med hjælp fra en avanceret amfibieboremaskine – et stykke specialudstyr, der kun findes ganske få af i verden.
Slutspurt på den nye Storstrømsbro18.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den nye Storstrømsbro ser færdig ud. Men der udestår endnu nogle væsentlige færdiggørelsesarbejder, inden broen kan åbne for trafik. Broen forventes ibrugtaget i februar 2026.
Midtjylland får et markant ladeboost18.12.2025 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2026 kan elbilister i Midtjylland se frem til nemmere og hurtigere opladning. Vejdirektoratet åbner seks nye ladeparker ved rastepladserne Ejer Bavnehøj, Blankhøj/Pedersminde og Gudenå – alle placeret langs motorvejen, så elbilisterne slipper for besværlige omveje.
Stærkt løft til elbilister i Syd- og Sønderjylland18.12.2025 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
I 2026 får både pendlere, turister og grænserejsende markant bedre muligheder for hurtig opladning – direkte ved motorvejen. Vejdirektoratet sætter strøm til otte nye ladeparker ved rastepladserne Frøslev, Ustrup, Harte og Skærup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum