Skjulte farer i din hudpleje: Så mange danskere undlader at tjekke ingredienslisten
23.4.2025 07:32:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Hudirritation, allergiske reaktioner og hormonforstyrrelser. Det er nogle af de risici, du løber, hvis du ikke tjekker ingredienslisten på dine hudplejeprodukter. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige viser at 4 ud af 10 ikke undersøger indholdet af deres hudplejeprodukter inden brug.

Ansigtsrens, tonic, exfoliering, serum og creme. Det er bare nogle af de hudplejeprodukter, danskerne bruger hver eneste dag. Det er dog ikke altid lige nemt at afkode, hvilke ingredienser vores hudplejeprodukter indeholder, og ingredienslisterne er ofte lange med mange komplicerede ord, der er svære at forstå.
En ny undersøgelse foretaget af Yougov for Gjensidige viser, at 41 procent af danskerne dagligt bruger hudpleje såsom skintonic, bodylotion og creme. Samtidig svarer 4 ud af 10, at de ikke undersøger indholdet af deres hudplejeprodukter inden brug. Det er en bekymrende tendens, mener Mette Glad, fagchef for sundhed i Gjensidige, der opfordrer til at tjekke op på ingredienslisten inden brugen af hudplejeprodukter.
“Jeg vil altid opfordre til, at du tjekker op på ingredienserne i den hudpleje, du benytter. Ved at tjekke ingredienslisten kan du undgå produkter der indeholder skadelige stoffer, der er allergifremkaldende, hormonforstyrrende eller ligefrem kræftfremkaldende”, fortæller Mette.
Hun forstår dog godt, det kan være svært at navigere i lange ingredienslister med mange fremmedord. Derfor har hun et godt tip.
“Hvis du nemt og hurtigt vil have overblik over, hvilke ingredienser, der er i din hudpleje, kan du bruge appen Kemiluppen fra Forbrugerrådet Tænk. Med appen kan du scanne stregkoder på hudpleje og kosmetik, og modtage en vurdering af det angivne produkt. På den måde kan du nemt undgå kemi, der er mistænkt for at indeholde skadelige stoffer”, fortæller Mette.
Vær opmærksom på cocktaileffekten
Mette Glad minder om, at det er vigtigt at være opmærksom på cocktaileffekten i hudplejeprodukter. Cocktaileffekten refererer til, at kombinationen af forskellige stoffer i hudplejeprodukter kan have en anden effekt end stofferne hver for sig.
“Selvom et stof ikke er skadeligt i sig selv, kan kombinationen af stoffet sammen med et andet have en anden effekt. Hvis du vil være på den helt sikre side, kan du se efter miljø- og sundhedscertificeringer som Svanemærket”.
Derudover husker hun på, at man skal være særlig opmærksom på hudplejeingredienser, hvis man er gravid:
“Der er forskellige ingredienser i hudpleje, du skal være opmærksom på brugen af, hvis du er gravid. F.eks. er salicylsyre en meget populær hudpleje ingrediens, men faktisk bør den undgås under graviditet eller amning medmindre brugen er afstemt med din læge”, afslutter hun.
Om undersøgelsen
|
Hvor ofte bruger du hudplejeprodukter (fx skintonic, bodylotion, nat- og dagcreme)? |
|
|
Dagligt |
41% |
|
Et par gange ugentligt |
3% |
|
Et par gange månedligt |
56% |
|
Sjældnere end månedligt |
45% |
|
Aldrig |
10% |
|
Ved ikke |
29% |
|
Undersøger du indholdet af de hudplejeprodukter, du benytter? |
|
|
Nej, jeg undersøger ikke indholdet nærmere |
41% |
|
Ved ikke |
3% |
|
Ja |
56% |
|
Ja, jeg rådfører mig hos apoteker eller materialist |
45% |
|
Ja, jeg læser om produktet inden jeg køber det |
10% |
|
Ja, jeg læser ingredienslisten |
29% |
|
Ja, anvender Kemiluppen fra Forbrugerrådet Tænk |
20% |
|
Ja, andet |
2% |
Nøgleord
Kontakter
Lise MadsenKommunikationskonsulent Gjensidige
Tlf:20111842lise.madsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Det blå sygesikringskort: 3.900 danskere søgte sidste år refusion for lægehjælp i Europa20.6.2026 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
En ferie over sommeren skal helst byde på sol og afslapning, men sygdom eller uheld kan hurtigt vende op og ned på planerne. Nye tal viser, at tusindvis af danskere hvert år får brug for behandling under ferien, og derfor er det vigtigt at kende begrænsningerne ved det blå sygesikringskort.
Stor stigning i henvendelser på solskader: Rammer solariegenerationen15.6.2026 20:54:19 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere betaler tilsyneladende nu prisen for årtiers solbadning og solariebrug. Hos Gjensidiges sundhedsforsikring er antallet af henvendelser om solrelaterede skader nemlig steget med op til 35 procent blandt de 40-49-årige siden 2023.
Hver anden dansker glemmer det: Rejser på ferie uden at tjekke adgang til lægehjælp9.6.2026 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Når danskerne planlægger ferie, bliver der ofte brugt god tid på at finde hoteller, restauranter og oplevelser. Men flere end hver anden dansker glemmer at undersøge, hvor de kan få hjælp, hvis sygdom eller uheld rammer på ferien. Det viser en ny undersøgelse.
Hver tredje dansker har fået lækket sine oplysninger4.6.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Datalæk er udbredt iblandt danskerne, men mange tager ikke de nødvendige forholdsregler, når skaden er sket og det kan få alvorlige konsekvenser. Det viser en ny undersøgelse.
Kun 4 ud af 10 læser vigtig del af tilstandsrapporten29.5.2026 10:49:34 CEST | Pressemeddelelse
Seks ud af ti boligkøbere springer over central del af tilstandsrapporten, som kan få stor betydning for både vedligehold og fremtidige udgifter. Det viser nye tal fra Gjensidige og NRGi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum