Minister ønsker skolebiblioteket tilbage
Børne- og undervisningsministeren foreslår, at de pædagogiske læreringscentre på landets folkeskoler igen skal hedde skolebiblioteker.
I dag skal alle folkeskoler have et tilknyttet ’pædagogisk læringscenter’. Det forkortes ofte til PLC grundet navnets længde. Nu vil børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye via en lovændring ændre navnet til det mere mundrette ’skolebibliotek’, som mange voksne måske kender fra deres egen folkeskoletid, og som mange kommuner og skoler allerede bruger som betegnelse. Selvom funktionen ændrer navn, ændres der ikke i de centrale opgaver, der ligger i det pædagogiske læringscenter i dag.
”Hvor mange elever og forældre ved overhovedet, hvad et pædagogisk læringscenter er for noget? Og helt uforståeligt bliver det, når det forkortes PLC. Hvad vi kalder skolens fag, lokaler og funktioner er ikke ligegyldigt. Det har en selvstændig værdi at undgå elitære og indforståede begreber og gøre det muligt for enhver at deltage i samtalen om skolens hverdag,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Det fremgår af folkeskoleloven, at det pædagogiske læringscenter skal-samarbejde med folkebiblioteket, stille undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yde vejledning i brugen heraf.
Samtidig foreslår ministeren at afskaffe bekendtgørelsen for de pædagogiske læringscentre og skrive de centrale funktioner og opgaver for skolebiblioteket ind i folkeskoleloven.
Et udkast til lovforslag om navneændringen fra pædagogisk læringscenter til skolebibliotek vil blive sendt i offentlig høring i løbet af kort tid. Lovforslaget forventes fremsat i Folketingets åbningsuge i oktober.
Kontakter
Børne- og Undervisningsministeriets presse
Tlf:+45 22 40 09 30presse@uvm.dkFølg pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet
Nu vender skolebiblioteket tilbage på landets folkeskoler11.12.2025 13:28:13 CET | Pressemeddelelse
Et enigt folketing har i dag besluttet at ændre navnet på de pædagogiske læringscentre på landets folkeskoler tilbage til skolebiblioteker.
Nu får kommuner penge til flere ansatte og lavere forældrebetaling i dagtilbud4.12.2025 18:19:59 CET | Pressemeddelelse
Efter finanslovens forventede vedtagelse i næste uge sender regeringen penge til kommunerne, så der kan ansættes mere pædagogisk personale og samtidig nedsætte forældrebetalingen i dagtilbud.
Flere unge får fritidsjob i ældreplejen og daginstitutioner1.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der bliver ansat i en spireordning i ældreplejen og i daginstitutioner, er steget siden 2024.
Resultater fra Folkeskolens Nationale Overgangstest 2025/2026 er nu offentliggjort27.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Resultaterne for skoleåret 2025/2026 viser at flere elever klarer sig rigtigt godt i både læsning og matematik, men gruppen med faglige udfordringer vokser.
Nu kommer EU-formandskabet ud i klasselokalerne24.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skoler i hele Danmark er klar til at sætte fokus på EU, når EU-ugen løber af stablen i uge 48.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum