Ritzau henter erfaren kommerciel direktør
22.4.2025 11:05:00 CEST | Ritzaus Bureau A/S | Pressemeddelelse
Ritzaus nye kommercielle direktør, CCO, kommer med omfattende erfaring. Senest har han været CEO i IIH Nordic, og før det har han haft flere kommercielle direktørstillinger i blandt andet medie- og telebranchen.

Lars Gudbrandsson kommer til Ritzaus Bureau med et imponerede CV. Senest har han været adm. direktør, CEO, i IIH Nordic, der tilbyder konsulentydelser i AI og data-drevet digital markedsføring. Før det var han markedsdirektør i over seks år i Bonnier Publications, hvor han blandt andet stod i spidsen for virksomhedens digitale transformation.
- Med Lars Gudbrandsson har vi præcis landet den profil, som vi drømte om. En direktør med omfattende kommerciel erfaring, og samtidig en direktør, der har en dyb teknologisk indsigt, siger adm. direktør i Ritzaus Bureau, Jacob Kwon.
Lars Gudbrandsson har tidligere haft direktørtitler i Telia og Nokia, og det er dermed en direktør med en bred erfaring, der kommer til Ritzaus Bureau.
- Jeg har altid fokuseret på de kommercielle og digitale områder men jeg har været i flere forskellige brancher. Nogle af mine sjoveste og mest tilfredsstillende arbejdsår har været i mediebranchen, og derfor glæder jeg mig til igen at blive en del af den. Ritzaus Bureau er en veldrevet virksomhed med et stærkt brand, der samtidig har et kæmpe potentiale, som jeg glæder mig til at skulle være med til at forløse, siger Lars Gudbrandsson.
Ud over at være en tydelig kommerciel profil har Lars Gudbrandsson også en omfattende indsigt i teknologi. Han har bl.a. arbejdet med AI siden 2018 og senest har han taget en MBA med speciale i Digital Business.
- Ritzau er en 100% digital virksomhed, og derfor er det vigtigt, at den nye kommercielle direktør forstår og formår at udnytte teknologien. Med Lars får vi en direktør, der kan være med til at skabe yderligere digital fremdrift, siger Jacob Kwon.
Ritzaus Bureau er udelukkende B2B og omsætter for ca. 150 mio. kr. om året. En del af omsætningen kommer fra virksomheder og organisationer uden for mediebranchen.
Lars Gudbrandsson begynder i stillingen 1. maj. Han fortsætter sine poster som henholdsvis bestyrelsesmedlem og næstformand i Master International og Master Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Jacob KwonAdm. direktør og chefredaktør
Tlf:+45 30 100 100kwon@ritzau.dkBilleder

Faktaboks: Ritzaus Bureau
Ritzaus Bureau leverer hurtige, korrekte nyheder og informationer og kommunikationsværktøj til medier, virksomheder og organisationer. Dermed skaber Ritzau værdi for både kunderne og samfundet.
Ejerne er 10 danske mediehuse: JP/Politikens Hus, DR, JFM, Sjællandske Medier, Det Nordjyske Mediehus, Mediehusene Midtjylland, Børsen, Kristeligt Dagblad, Lolland-Falsters Folketidende og Information.
Følg pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau A/S
Hovedstadens Beredskab vælger Ritzau til distribution af beredskabsinformation10.9.2026 11:54:29 CEST | Pressemeddelelse
Hovedstadens Beredskab har indgået aftale med Ritzau om distribution af beredskabsinformation. Aftalen skal sikre, at kritiske meddelelser om aktuelle hændelser hurtigt kan nå ud til medier, borgere og andre relevante modtagere.
Ritzau lancerer myndigheds-app2.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DK Update er navnet på den nye app, der samler væsentlige operative meddelelser fra myndighederne til borgerne. I appen vil det være muligt at få meddelelser direkte fra for eksempel politiet. - Med DK Update sikrer vi, at danskerne kan få væsentlige beskeder fra myndighederne hurtigst muligt direkte på deres telefon. Det er en vigtig kommunikativ samfundsopgave, som Ritzau meget gerne påtager sig, siger adm. direktør Jacob Kwon. Appen kan nu hentes i Apple Store og Google Play, og indtil videre vil man kunne modtage meddelelser fra alle landets politikredse, Anklagemyndigheden og Beredskab Hovedstaden. Men det er ambitionen at samle så mange myndigheder som muligt i appen, så borgerne kun skal orientere sig et sted. - Myndighederne har et behov for at kunne kommunikere hurtigt og klart til borgerne, når der sker noget nu og her. Det er det behov, som DK Update løser ved at videreformidle korte operative meddelelser, siger Jacob Kwon. DK Update er en forlængelse af den tjeneste, Ritzau
Ritzau og SASHA indgår samarbejde om beskyttelse af digitalt billedindhold10.6.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Ritzaus Bureau A/S, med billedtjenesterne Ritzau Scanpix og Scanpix Pro, og den danske teknologivirksomhed SASHA ApS indleder et samarbejde, der skal sikre fotografers og mediers rettigheder, når billeder bevæger sig på tværs af nettet.
Ritzau henter ny økonomidirektør med DR-baggrund29.4.2026 15:12:26 CEST | Pressemeddelelse
Anders Kern Boje bliver ny økonomidirektør i Ritzau fra august. Han kommer fra en stilling som underdirektør i DR Nyheder.
Ritzau lancerer ny AI-assisteret radiomanus-tjeneste22.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ritzau introducerer nu en ny radiomanus-tjeneste, der gør det lettere for radiokunder at omsætte nyhedsindhold til færdige udsendelser – hurtigt og tæt på deadline.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum