Nye undersøgelser: Sygdom mindsker unges chancer for uddannelse og job
Næsten hver fjerde ung med alvorlig fysisk sygdom får ingen uddannelse efter grundskolen. Det er næsten dobbelt så mange som befolkningen som helhed. Mange oplever forhindringer i uddannelsessystemet, men de har ambitioner som alle andre, viser nye undersøgelser, hvor unge kommer med fem anbefalinger.

Unge med kronisk og alvorlig fysisk sygdom drømmer om et liv med uddannelse og job som de fleste andre. Alligevel klarer de sig væsentligt dårligere i uddannelsessystemet end deres jævnaldrende, og flere ender på kontanthjælp, førtidspension og en markant lavere personindkomst i deres voksenliv end deres jævnaldrende.
Det viser undersøgelser fra Rambøll og Maple i Egmont Fondens nye Egmont Indsigt, der også peger på et potentiale for, at flere unge med kronisk sygdom kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Næsten hver 11. unge – eller 73.000 – mellem 12-24 år har været i berøring med en kronisk eller alvorlig sygdom, viser Rambøll, der har undersøgt unge mellem 12 og 30 år og deres vej gennem skole, uddannelse og job.
”Som samfund bør vi støtte op om de unges egne uddannelsesambitioner og nedbryde de barrierer, de oplever på vejen. De unge efterlyser bl.a. selv at blive mødt med positive forventninger og af et mere fleksibelt uddannelsessystem, der i højere grad har plads til unge, der lever med en kronisk og alvorlig fysisk sygdom. Derfor vil vi opfordre politikere, uddannelsesinstitutioner og andre aktører på området til at sætte ind, så flere unge med sygdom kan gennemføre en ungdomsuddannelse”, siger Heidi Sørensen, direktør i Egmonts Fondssekretariat.
De unge peger på uklare rettigheder, lave forventninger fra ‘systemet’, manglende fleksibilitet i uddannelsen og sociale og fysiske barrierer som nogle af de største udfordringer, viser en kvalitativ interviewundersøgelse blandt 23 unge fra konsulentvirksomheden Maple i Egmont Indsigt.
Flere kan – hvis samfundet vil
I Egmont Indsigt peger både eksperter og de unge selv på, hvad der skal til, for at flere unge med alvorlig og kronisk fysisk sygdom skal kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
”Vi skylder den store gruppe af unge, der kæmper med fysisk sygdom, at lytte til dem og støtte dem gennem skole og uddannelse. De unge har rettigheder i uddannelsessystemet, som ikke bliver ordentligt opfyldt, så vi skal som samfund være bedre til at informere dem om disse og sørge for, at de får gavn af dem. Og så bør vi styrke samarbejdet på tværs af hospital, uddannelse og kommune, så alle instanser støtter op om den unge samtidig”, siger Carolina Magdalene Maier, leder af Egmont Fondens signaturprojekt, SygtStærk.
Hvis flere unge kunne få opfyldt deres drømme og ambitioner om at gennemføre en ungdomsuddannelse, vil det ikke bare være til gavn for den enkelte unges livsindkomst og livskvalitet. Hvis andelen af unge syge uden uddannelse som 30-årig kunne sænkes med blot ét procentpoint på en årgang, ville der desuden være godt 50 millioner kr. mere i ”samfundskassen”, når årgangen fylder 35 år.
De unges fem anbefalinger og det samlede Egmont Indsigt med de nye undersøgelser fra Rambøll og Maple kan findes på www.egmont.dk/indsigt.
FAKTA
Om Rambøll-undersøgelsen ”Uddannelse og beskæftigelse blandt unge med kronisk og/eller alvorlig sygdom i ungdommen”
- Undersøgelsen bygger på registerdata på to store populationer:
- Alle unge, der i 2022 var mellem 12 og 24 år.
- Alle unge, som fyldte 30 år i perioden 2013-2022.
- I Danmark har hver 11. barn og unge mellem 12-24 år (9 %) på et tidspunkt været i berøring med en kronisk eller alvorlig fysisk sygdom. Det svarer til ca. 73.000 børn og unge.
- Børn og unge med kronisk eller alvorlig fysisk sygdom har 10 procentpoint lavere sandsynlighed for at starte på en ungdomsuddannelse.
Om Rambøll-undersøgelsen ”Livsmuligheder og samfundsøkonomisk potentiale”
- Analysen omfatter registerdata på en population på cirka 23.000 personer, som fyldte 30 år i perioden 2016-22, og som i alderen 12-24 år har haft kontakt med hospitalsvæsenet om en eller flere af 48 sygdomme, der ud fra en lægefaglig vurdering har en særlig høj dødelighed eller er af kronisk karakter.
- Næsten hver fjerde (23 pct.) af de unge med alvorlig fysisk sygdom har ikke fået noget uddannelse efter grundskolen, når de fylder 30 år. Det er næsten dobbelt så mange som i befolkningen som helhed.
- Hvis den andel kunne sænkes med blot ét procentpoint til 22 pct., som i stedet fik en erhvervs- eller videregående uddannelse, ville det have mærkbare samfundsøkonomiske gevinster. Den ene % svarer til ca. 40 unge på en typisk årgang. For hver ungdomsårgang, hvor dét lykkes, ville der være godt 50 millioner kr. mere i ”samfundskassen”, når årgangen fylder 35 år. Derefter vil den årlige gevinst være på mindst 4-6 millioner kr.
Om Maple-undersøgelsen ”Unge med kronisk eller alvorlig sygdom – og deres oplevelse af skolegang og uddannelse”
- Indsigter og anbefalinger i undersøgelsen bygger på fem fokusgruppeinterview med i alt 23 unge, der har en kronisk eller alvorlig fysisk sygdom. Undersøgelsen belyser, hvad der har betydning for, om denne gruppe af unge gennemfører en ungdomsuddannelse.
Om Egmont og SygtStærk
- Egmont er en erhvervsdrivende fond med et dobbelt formål: At drive medieforretning og støtte børn og unge i svære livsvilkår i Danmark, Norge og Sverige.
- SygtStærk er Egmonts signaturprojekt med fokus på unge mellem 13 og 24 år, der lever med kronisk eller alvorlig fysisk sygdom. SygtStærk er et mobiliserende og transformativt fællesskab, der skal give de unge mod til at turde tage nye skridt i livet, særligt i forhold til at tage en ungdomsuddannelse.
- Egmont Indsigt er en udgivelse fra Egmont, der sætter fokus på flere af de udfordringer, børn og unge i svære livsvilkår oplever og bidrager til samtaler om, hvordan vi løser dem.
Nøgleord
Kontakter
Tine Pind JørumPresse- og kommunikationschef, Egmonts Fondssekretariat
Tlf:+45 27 11 68 96tj@egmont.comBilleder

Links
Egmonts Fondssekretariat
Egmont er en erhvervsdrivende fond med et dobbelt formål. We bring stories to life gennem vores medieforretning og støtter børn og unge i svære livsvilkår i Danmark, Norge og Sverige. Vi arbejder for, at alle børn og unge får samme muligheder for at uddanne sig, deltage aktivt i samfundet og skabe et godt liv.
Følg pressemeddelelser fra Egmonts Fondssekretariat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egmonts Fondssekretariat
Ny almennyttig strategi fra Egmont: Børn og unge i svære livsvilkår skal have mere indflydelse27.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Egmont lancerer en ny almennyttig strategi, som skal bidrage til at tackle nogle af de store samfundsudfordringer, der påvirker børn og unge i udsatte positioner. Med strategien vil Egmont Fonden blandt andet styrke børn og unges deltagelse og handlekraft.
Ingen fremgang hos økonomisk trængte familier: Børn i fattigdom er på mentalt overarbejde18.10.2024 06:03:13 CEST | Pressemeddelelse
Trods lavere inflation og generel økonomisk fremgang i Danmark må børn i økonomisk trængte familier undvære måltider, nødvendigt tøj og sociale aktiviteter. Børnene er på mentalt overarbejde og trækker sig fra fællesskaber, viser undersøgelser i en ny udgivelse fra Egmont Fonden.
Ny rapport: Matematikvanskeligheder bremser unges vej til uddannelse og job9.12.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn og unge i matematikvanskeligheder har markant ringere chancer for at komme i uddannelse og job. I en ny rapport fra Egmont efterlyser børn bedre støtte og kommer med 10 gode råd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum