Rekord: 80.000 danskere arbejder efter folkepensionsalderen

Som en central del af velfærdsaftalen fra 2006 skal politikerne justere folkepensions- og efterlønsalderen, så de stiger gradvist i takt med at levealderen stiger. Levetidsindekseringen har betydet, at Folketinget i denne uge  skal skrue op for pensionsalderen til  70 år i 2040 .

 - For rigtig mange danskere kan det lyde voldsomt, at folkepensionsalderen i 2040 skrues op til 70 år. Men tallene viser meget klart, at rigtig mange danskere bliver længere og længere i job. Så den gode nyhed er, at mange danskere har både helbredet og lysten til at arbejde – også efter folkepensionsalderen, fortæller Jan V. Hansen, pensionsdirektør i brancheforeningen Forsikring & Pension.

Han vurderer, at Velfærdsaftalen har været afgørende for en stærk og robust økonomi og balance på de offentlige finanser på lang sigt. Det er en situation, som mange lande i Europa misunder Danmark. 

- Det gavner selvfølgelig hverken danske økonomi eller den enkelt senior, hvis folkepensionsalderen stiger, uden at beskæftigelsen for ældre samtidig følger med. Så der er grund til stor anerkendelse til både seniorer og arbejdsgivere, der har gjort fremgangen muligt, siger Jan. V. Hansen.

 - Udviklingen bunder i en kombination af gode konjunkturer, mere fleksibilitet fra arbejdsgiverne, en større lyst til at fortsætte i arbejde og forbedrede økonomiske incitamenter. I dag er der ca. 80.000 personer over folkepensionsalderen, som er i beskæftigelse. Det er historisk højt, fortæller Jan V. Hansen.

Det er på tværs af alle uddannelsesgrupper, at tilbagetrækningsalderen er steget. Tilbagetrækningsalderen er siden 2010 vokset 3,8 år for personer, som er ufaglærte eller faglærte, og med omkring 3,3 år for personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. For personer med en lang videregående uddannelse er tilbagetrækningsalderen vokset med 2,8 år, så den i dag er 67,9 år og i gennemsnit højere end folkepensionsalderen.