Ny handelsaftale med Kina baner vej for øget eksport af dansk maltbyg
21.4.2025 12:54:39 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
En ny protokol mellem Danmark og Kina sikrer bedre adgang for dansk maltbyg til det kinesiske marked. Aftalen om maltbyg, der bruges i øl-produktion verden over, åbner for, at mere dansk maltbyg kan sendes til Kina, der er et strategisk vigtigt marked.

"Den nye aftale styrker den danske position yderligere og skaber nye muligheder for vores landmænd og eksportører. Det er et godt eksempel på, hvordan stærke relationer og vedholdende arbejde åbner nye døre for dansk fødevareeksport og dansk erhvervsliv generelt," siger Flemming Nør-Pedersen, der er viceadministrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.
Danmark er blandt verdens førende eksportører af maltbyg og står for cirka 20 procent af den globale eksport. Dansk maltbyg er kendt for sin høje kvalitet og ensartede produktion, hvilket gør den særligt eftertragtet i lande som Kina, hvor efterspørgslen på råvarer til bryggeriindustrien er i vækst.
Handelsaftalen er indgået under et eksportfremstød i Beijing, hvor blandt andre Landbrug & Fødevarer og flere danske virksomheder deltog.
Flemming Nør-Pedersen understreger, at eksportfremstød som dette er afgørende for hele erhvervet:
"Hvis dansk landbrug og fødevareproduktion skal blive ved med at være konkurrencedygtig, er vi nødt til at sikre adgang til de store internationale markeder. Derfor er handelsaftaler som denne helt centrale – de skaber vækst og arbejdspladser, både i landbruget og i hele fødevareklyngen," siger han
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkOm Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Europas bedste økologiske landmand bor på Fyn23.9.2026 11:12:14 CEST | Pressemeddelelse
Hans Erik Jørgensen, Økologiformand i Landbrug & Fødevarer, der sammen med sin kone Kirsten Rasmussen, driver Risbjerg Landbrug, har netop modtaget den europæiske økologipris Best organic farmer.
L&F går tæt på juraen i kvælstof og sprøjteforbud21.9.2026 09:14:48 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer har hyret topadvokater til at undersøge de juridiske grænser i den nye kvælstofregulering og det kommende sprøjteforbud. Centralt står det samlede reguleringstryk på den enkelte bedrift og usikkerheden i retentionskortene.
Danskerne strømmede til Åbent Landbrug21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 87.000 brugte søndagen på at besøge en landbrugsvirksomhed. Hygge og dialog er nøgleordene for det velbesøgte arrangement.
Landbrugets trepartsrepræsentanter samlet i Vejle: De 23 treparter er i 23 forskellige situationer18.9.2026 08:06:28 CEST | Pressemeddelelse
Landbrugets repræsentanter i de 23 treparter har i denne uge været samlet i Brejning ved Vejle til et længe planlagt trepartsdøgn. Mødet understregede med tydelighed, at landbruget leverer på de mål, som er aftalt i treparten, men også at de efterfølgende politiske krav udgør en meget stor udfordring flere steder.
EU lover fuld støtte til »verdens bedste landmænd«, mens Danmark lægger nye begrænsninger på produktionen16.9.2026 11:09:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyen kaldte i sin tale om Unionens tilstand Europas landmænd de bedste i verden og lovede dem støtte efter en hård sommer. Samtidig varslede hun bedre risikostyring for et erhverv, der rammes stadig hårdere af ekstremt vejr. I Danmark går udviklingen en anden vej, mener Landbrug & Fødevarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum