Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser til Indonesien for at styrke partnerskab
21.4.2025 07:00:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Et stærkere samarbejde mellem Danmark, Indonesien og de øvrige lande i det sydøstlige Asien er på toppen af dagsordenen, når udenrigsministeren besøger Jakarta den 21.-22. april.
Udenrigsministeren skal blandt andet mødes med Indonesiens udenrigsminister.
Rejsen vil markere 75-året for diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Indonesien.
Udenrigsministeren vil under rejsen undertegne en ny og ambitiøs handlingsplan for et tættere samarbejde mellem danske og indonesiske myndigheder til stor værdi for begge parter.
Udenrigsministeren vil også indgå aftale om at forlænge det strategiske energisamarbejde mellem Danmark og Indonesien.
Der vil også blive indgået en række konkrete samarbejdsaftaler mellem danske virksomheder og indonesiske partnere bl.a. inden for energisektoren.
Besøget er et godt eksempel på, hvordan regeringen arbejder for at omsætte ønsket om at skabe stærke og ligeværdige partnerskaber til virkelighed.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
”Vi lever i en mere anspændt verden med stigende toldsatser og mindre forudsigelighed. Derfor er det nødvendigt at knytte stærkere bånd til partnere på hele kloden. Indonesien er en sværvægter i det sydøstlige Asien, og vi har både en geopolitisk og handelsmæssig interesse i at få et endnu tættere forhold til dem.”
Udenrigsministeren vil blandt andet besøge et maritimt overvågningscenter, hvor planen er, at satellitter fra den danske virksomhed Gomspace skal benyttes til at holde øje med aktiviteten i farvandet ud for Indonesiens kyst og videre i Indo-Stillehavsregionen.
Rejsen byder også på et møde med generalsekretæren for sammenslutningen af østasiatiske lande – ASEAN – som har hovedsæde i Jakarta. Som led i regeringens stærke fokus på at styrke danske partnerskaber i verden, er det en prioritet at styrke Danmarks bånd til ASEAN. Det vil udenrigsministeren gøre klart på mødet.
Indonesien er den største økonomi i Sydøstasien og regionens eneste medlem af G20. Indonesien er samtidig det fjerdestørste land i verden og hjem for verdens største muslimske befolkning. I efteråret 2024 blev Indonesien en del af BRICS-samarbejdet.
For yderligere information, kontakt pressechef for udenrigsministeren Victor Boysen // vicboy@um.dk // +45 20 18 95 93.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark tilbyder hjælp til adopterede til Danmark fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon4.9.2026 15:06:00 CEST | Nyhed
Nu kan internationalt adopterede fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon få hjælp i deres søgen efter egen historie og oprindelig slægt. Adopterede kan få konkret og individuel hjælp med processen med at få indsigt i deres adoptionssag i landene. Læs mere her.
Lars Løkke Rasmussen genåbner Danmarks ambassade i Syrien31.8.2026 18:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag genåbnet den danske ambassade i Syrien. Ambassadeåbningen understreger Danmarks ambition om aktivt at bidrage til genopbygningen af Syrien.
Danmark styrker den humanitære indsats i Sudan med 100 millioner kroner24.8.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerer et nyt bidrag på 100 millioner kroner til Sudan, hvor verdens største humanitære krise udspiller sig på fjerde år.
Udenrigsministeren leder FN's Sikkerhedsråd med fokus på Ukraine, Sudan og konflikt og sult24.8.2026 09:14:29 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. og 25. august besøger udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, New York, hvor Danmark i august har formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd.
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum