Globenewswire

Scandinavian Investment Group A/S

Del

Referat af generalforsamling

Referat af generalforsamling

Herlev 16 april 2025
Selskabsmeddelelse 19/2025                                                         

Referat fra ordinær generalforsamling:
SIG A/S har afholdt ordinær generalforsamling den 16. april 2025 med start kl. 15.00 på selskabets adresse Lyskær 8A, 2730 Herlev med følgende dagsorden:

1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
2. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse
3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
4. Decharge til ledelse og bestyrelse
5. Indkomne forslag
5a: Vederlag til bestyrelsen
5b: Fremlæggelse af og vejledende afstemning om vederlagsrapport
6. Valg af medlemmer til bestyrelsen
7. Valg af revisor
8. Eventuelt

Bestyrelsen havde i henhold til selskabets vedtægter pkt. 9.1 udpeget Steen Sandgaard som dirigent for den ordinære generalforsamling. Dirigenten konstaterede, at den ordinære generalforsamling var lovligt indkaldt med vedtægtsmæssigt varsel på mindst 3 uger og højest 5 uger, jf. vedtægternes pkt. 7.1, idet indkaldelsen var offentliggjort den 25. marts 2025. Dirigenten konstaterede desuden, at dagsorden samt de fuldstændige forslag tillige var offentliggjort via Nasdaq Copenhagen A/S og på selskabets hjemmeside senest 3 uger før generalforsamlingen, jf. vedtægternes pkt. 7.2, idet disse var offentliggjort den 25. marts 2025.

Selskabets aktiekapital udgør i henhold til vedtægterne DKK 23.511.102,5. I henhold til vedtægternes punkt 4.2, giver hvert aktiekapitalbeløb på kr. 0,50 én stemme.

Selskabets egenbeholdning udgjorde på dagen for afholdelsen DKK 892.814,00 i aktiekapital. DKK 14.117.540 aktiekapital var repræsenteret på generalforsamlingen, svarende til 60,00 % af de samlede stemmer. Af de repræsenterede aktionærer var 100% via brevstemmer og fuldmagter til bestyrelsen.

Ingen af de fremmødte aktionærer ønskede en fuldstændig redegørelse over afstemningen jf. selskabslovens § 101, stk. 5 og stk. 6.

Ad. 1 Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år:
Søren Dal Thomsen gennemgik året 2024, som var gennemgået i årsregnskabet for 2024 pr. 25 marts 2025.
Formandens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår blev taget til efterretning.

Ad. 2. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse:
Michael Hove aflagde herefter beretning i overensstemmelse med den til Nasdaq Copenhagen A/S fremsendte årsrapport.

Årsrapporten blev herefter godkendt.

Ad. 3. + 4 Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport samt decharge til ledelse og bestyrelse

Der var stillet forslag om at give decharge til direktion og bestyrelse, samt at årets resultat overføres til næste år, og at der således ikke udbetales udbytte for regnskabsåret 2024.

Forslagene blev godkendt.

Ad 5.a. Bestyrelseshonorar for 2025:

På generalforsamlingen blev det indstillet, at følgende honorarer betales:

  • DKK 125.000 for menige medlemmer
  • DKK 300.000 til bestyrelsesformand
  • Et tillæg til formanden for selskabets ejendomsudvalg på DKK 35.000 DKK

Forslagene blev herefter godkendt.

Ad. 5b: Fremlæggelse af og vejledende afstemning om vederlagsrapport:
Selskabets vederlagsrapport for 2024 var vedlagt som bilag 4 og blev gennemgået på generalforsamlingen.

Vederlagsrapporten blev herefter godkendt.

Ad. 6 Valg af medlemmer til bestyrelsen:
Alle nuværende medlemmer Thomas Hjort, Søren Dal Thomsen, Jørgen Beuchert og Steen Sandgaard var på genvalg til bestyrelsen, og der var ingen modkandidater som ønskede at opstille.

Dirigenten konstaterede, at selskabet i overensstemmelse med selskabslovens § 120, stk. 3, har en oversigt over de opstillede kandidaters ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder på selskabets hjemmeside som der var henvist til i indkaldelsen.

Alle kandidater blev herefter indvalgt i bestyrelsen.

Ad 7. Valg af revisor:
Bestyrelsen havde indstillet til at BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab modtog genvalg som selskabets revisor i overensstemmelse med revisionsudvalgets indstilling.

Forslaget blev godkendt og BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab er herefter genvalgt som selskabets revisor.

Der var ikke yderligere emner til behandling.

Herlev, den 16. april 2025

Steen Sandgaard
Dirigent

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Søren Dal Thomsen som formand.
        

Kontakt:
Evt. henvendelse vedrørende denne meddelelse kan ske til CEO Michael Hove på telefon 28 12 66 09.

Vedhæftet fil


Vedhæftede filer

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye