Etableringsstøtte er en vigtig håndrækning til de unge
Onsdag den 23. april udløber fristen for unge landbrugere og gartnere til at søge etableringsstøtte.

Af Ulrik Larsen
Onsdag den 23. april er sidste frist for at søge etableringsstøtte – en EU-finansieret ordning til at hjælpe unge landbrugere og gartnere under 41 år i gang eller at fastholde dem i erhvervet, hvis de allerede er etableret.
Ansøgere, som lever op til kravene, kan få ca. 729.000 kr. i støtte ved heltidsvirksomhed eller ca. 364.500 kr. ved deltidsvirksomhed. Ordningen blev markant ændret i 2023. Hvor støtten før blev udbetalt over fem år, får de unge nu hele beløbet udbetalt på én gang. Det skabte både i 2023 og i 2024 ekstra stor interesse for at søge.
For at kunne imødekomme alle de ansøgninger, der opfyldte kravene, måtte landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen således i 2023 øge puljen fra de afsatte ca. 193 mio. kr. til ca. 340 mio. kr. De ekstra midler kom fra puljen for 2027.
Som noget nyt er der i år indført en skelnen mellem, om støtten er til etablering eller til fastholdelse.
Landbrugsmægler: Vigtigt at hjælpe de unge på vej
I forhold til de priser, som mange landbrugsejendomme handles til, kan 729.000 kr. være et boost til kravet om egenkapital og dermed få en stor betydning for den unge køber, mener landbrugsmægler Gustav Winther, som driver Nybolig Landbrug i Randers.
- Det er megagodt, at de unge bliver hjulpet med et tilskud, og at de nu får hele beløbet på én gang. Det er med til at styrke den unges egenkapital og er en fordel, når han eller hun skal forhandle med de finansielle institutter, siger han og fortsætter:
- Udfordringen er, at de fleste ejendomme bliver solgt til etablerede landmænd eller investorer frem for til unge, som er berettiget til støtte. Politikerne burde overveje, om etableringsstøtten skal suppleres ved at tilbyde de unge konkurrencedygtige lån fra den statslige investeringsfond EIFO. Det kunne give dem et godt afsæt for etablering.
Gustav Winther tilføjer, at Landbrugsstyrelsen bør sikre en smidig sagsbehandling samt at pengene bliver udbetalt hurtigst muligt, når en ansøger først er godkendt. Ifølge Landbrugsstyrelsen bliver 60 pct. af ansøgningerne sagsbehandlet inden for 90 dage.
LandboUngdom: Pengene skal hurtigt frem
Formanden for LandboUngdom, Christian Orthmann Andersen, bemærker, at lysten til at etablere sig i egen virksomhed er stor blandt de unge landbrugere.
- Etableringsstøtten er en attraktiv mulighed og har en stor tilslutning. For os er det særligt vigtigt, at ordningen er effektiv, og udbetalingen sker hurtigt, da behovet for likviditet er stort i en opstartsfase.
Christian Orthmann Andersen tilføjer, at det kræver mod at tage skridtet med egen virksomhed. Derfor er det også vigtigt med ordentlige, langsigtet rammevilkår til at sikre den nødvendige fleksibilitet og vækst for næste generation af landbrugere.

| FAKTA OM STØTTEORDNINGEN | |||
|
Du kan læs mere om ordningen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside: Etableringsstøtte til unge landbrugere 2025 - Landbrugsstyrelsen |
Kontakter
Nybolig LandbrugPresse
Tlf:4455 1504Om Nybolig Landbrug
Hos Nybolig Landbrug er vi specialiseret i at rådgive vores kunder om køb og salg af landbrugsejendomme. Vi kender landbrugsmarkedet særdeles godt – både lokalt og på landsplan – og dækker alle ejendomstyper. Det gælder alt lige fra produktionsejendomme og planteavlsgårde over fritids- og lystejendomme til speciallandbrug, skovbrug og landbrugsjord.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig Landbrug
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig Landbrug
Prisen på landbrugsjord er i fortsat fremgang27.10.2025 09:19:50 CET | Pressemeddelelse
Ifølge Danmarks Statistik er prisen steget næsten 10 procent i år og er på højeste niveau siden finanskrisen. Det kan landbrugsmæglere hos Nybolig Landbrug bekræfte.
Fint hvis min ejendom får det grønne puslespil til at gå op26.9.2025 09:02:04 CEST | Pressemeddelelse
Efter 30 års ejerskab har Henrik Jespersen solgt Bubbel Egegaard på Vestfyn til multifunktionel anvendelse i den grønne trepart.
KL: Grøn Trepart skal løses med respekt for lodsejerne26.9.2025 09:00:32 CEST | Pressemeddelelse
Vi kan ikke bare tage folks jord, siger kommunernes repræsentant i Grøn Trepart.
Kommunen: Nu har vi nøglen til den grønne trepart26.9.2025 09:00:11 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Kommune glæder sig over Naturstyrelsens køb af en lokal landbrugsejendom. Når den grønne trepart skal materialisere sig lokalt, spiller kommunen en central rolle.
Lev drømmen ud på en bornholmsk landejendom23.9.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Markedet for mindre landbrug og flexboliger giver Bornholm et frisk pust og skaber nye muligheder for både lokale og tilflyttere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum