Ny formand for Det Etiske Råd: Christine Nellemann afløser Leif Vestergaard Pedersen
Det Etiske Råd har fået ny formand. Prorektor for DTU Christine Nellemann overtager posten efter Leif Vestergaard Pedersen, der har siddet som formand siden 2022. Christine Nellemann har været medlem af Det Etiske Råd siden 2023 og har markeret sig som en stærk stemme i spørgsmål om natur, fødevarer og bioteknologi.
Udpegningen sker i en tid, hvor etiske spørgsmål i stigende grad knytter sig til områder som miljø, fødevarer og bæredygtighed – temaer, der rækker langt ud over den enkelte borger og kalder på refleksion over både værdier og ansvar. Christine Nellemann har mange års erfaring med bioetik og har bidraget bredt til både akademiske og samfundsmæssige diskussioner om etiske dilemmaer i mødet mellem mennesker og teknologi. Christines stærke faglige profil og brede etiske blik gør hende særligt kvalificeret til at lede rådet i en tid, hvor disse emner står højt på den samfundsmæssige dagsorden.
”Udnævnelsen er en stor anerkendelse og en tillidserklæring fra udvalget i Folketinget. Med min naturvidenskabelige erfaring ser jeg frem til at sætte endnu mere fokus på områder som natur, bioteknologi og fødevarer i Rådet,” siger Christine Nellemann.
”Teknologi bliver en mere og mere central del af vores hverdag. Det gør, at vi er nødt til at diskutere de etiske dilemmaer, der følger med den måde, vi udvikler og bruger teknologier på. Vi kan mange ting i forhold til at designe både vores eget liv og vores liv på planeten. Med det følger et stort ansvar, så emnerne, vi kunne behandle i Det Etiske Råd, står nærmest i kø. Grundlæggende er jeg optimistisk på teknologiudviklingen og tror på, at vi kan få en bedre verden ved at bruge teknologi. Men den skal bruges rigtigt. Det kan vi i Det Etiske Råd være med til at diskutere og vurdere – og dermed starte en bredere diskussion i samfundet også, afslutter Christine Nellemann.”
Med skiftet takker Det Etiske Råd samtidig afgående formand Leif Vestergaard Pedersen for hans store engagement og markante bidrag til rådets arbejde. Leif har været en tydelig og samlende stemme i spørgsmålet om omsorg i sundhedsvæsenet og har med stor integritet sat vigtige emner som blandt andet abortgrænse, aktiv dødshjælp, organdonation og fravalg af genoplivning efter hjertestop på dagsordenen både i rådet og i offentligheden.
Om Det Etiske Råd
I Det Etiske Råd rådgiver og skaber vi debat om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer. Vi tager også stilling til etiske spørgsmål, der har at gøre med vores sundhedsvæsen.
I Rådet følger vi udviklingen, og vi igangsætter løbende nye projekter, der søger at udrede de etiske spørgsmål, som anvendelsen af nye teknikker kan føre med sig. Vi er et uafhængigt og selvstændigt råd og modtager derfor ikke instrukser eller lignende fra hverken ministre, Folketinget eller andre om opgaver, vi skal tage op i Rådet eller med hensyn til konkret indhold af udtalelser, rådgivning, offentlige debatter eller andet.
Følg pressemeddelelser fra Det Etiske Råd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Etiske Råd
Fire etiske råd efterlyser grænser for antallet af donorbørn26.3.2025 14:54:33 CET | Pressemeddelelse
De etiske råd i Danmark, Norge, Sverige og Finland efterlyser en international grænse for, hvor mange børn en enkelt donor kan være genetisk ophav til. Det sker på baggrund af en stigende efterspørgsel på sæd- og ægdonation på tværs af landegrænser i Europa, der rejser flere etiske og regulatoriske bekymringer.
Det Etiske Råd har kommenteret på Sundhedsstyrelsens høring om sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens25.2.2025 15:33:11 CET | Pressemeddelelse
Det Etiske Råd har netop afgivet svar på Sundhedsstyrelsens høring om den faglige ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens. Da emnet er yderst komplekst og ikke tidligere har været genstand for indgående behandling i rådet, har rådet valgt ikke at tage detaljeret stilling til de konkrete dilemmaer i denne omgang.
Det Etiske Råd: Udvalget for en mere værdig død’ efterlader en del ubesvarede etiske spørgsmål i deres refleksionsoplæg31.1.2025 11:45:00 CET | Pressemeddelelse
Det Etiske Råd har med stor interesse fulgt arbejdet i ’Udvalget for en mere værdig død’ og er enige med Udvalget i, at den palliative indsats bør styrkes, men ellers er rådet uenige i de anbefalinger, Udvalget kommer med i deres refleksionsoplæg.
Det Etiske Råd: Uklart, hvad der ændres ved nyt lovforslag omkring organdonation18.12.2024 10:41:45 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har for nyligt sendt et lovforslag i høring om en ny samtykkemodel vedrørende organdonation. Ifølge Det Etiske Råd er det ikke tydeligt, hvad der ændres fra den aktuelle model, udover navnet. Og det kan skabe forvirring og usikkerhed overfor borgerne - og i sidste ende risikere, at mindske antallet af organdonorer.
Det Etiske Råd kommenterer på forslag til ny abortlovgivning28.11.2024 11:01:55 CET | Pressemeddelelse
Det Etiske Råd har afgivet deres svar på Regeringens høring over ’ændring af ugegrænsen for den fri abort’. Her bemærker rådet blandt andet, at ændringer i abortlovgivningen bør være velbegrundede og gennemsigtige, da enhver regulering af abort kan ses som et udtryk for en afvejning af hensyn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum