Top 10-kommuner: Her er danmarksmesteren i boligsalg i årets start
Handelstallene stiger – se salgstallene i din kommune – 87 kommuner har flere handler i 1. kvartal

Foråret kom tidligt på boligmarkedet: Handelstallene stiger markant i årets første tre måneder, og bolighandlerne i Danmark er i klar fremgang efter et par stille år.
Nye tal fra Boligsiden og Home viser, at antallet af handler med boliger (alle boligtyper) er steget med 23 % på landsplan i første kvartal 2025 sammenlignet med samme periode sidste år.
Flere kommuner har oplevet stigninger langt over landsgennemsnittet – både i procent og i antal – viser toplisterne, som Home har udarbejdet.
"Der er kommet markant mere gang i boligmarkedet igen. Renterne er faldet, køberne er vendt tilbage, og det mærkes over hele landet – ikke mindst i de kommuner, hvor aktiviteten er steget mere end 50 %," siger Martin Wiesener, adm. direktør og CEO i Home.
Allerød, Fanø og Rødovre i førerfeltet
Målt i procent er det Allerød, Fanø og Rødovre, der har oplevet de største løft i aktiviteten det seneste år.
I Allerød er antallet af handler steget med 73 %, mens Fanø og Rødovre følger tæt efter med stigninger på henholdsvis 68 og 63 %.
"Forstadskommuner som Allerød og Rødovre nyder godt af, at der er run på de københavnske boliger, hvor priserne også er steget markant," forklarer Martin Wiesener.
Det bekræfter de lokale ejendomsmæglere hos Home Allerød-Lynge.
"Jamen, vi keder os bestemt ikke! Vi har rigtig mange købere fra København og faktisk også fra Allerød," siger indehaver Tobias Sederholm, ejendomsmægler og køberrådgiver hos Home Allerød-Lynge.
Andre kommuner med høj vækst i handelsaktiviteten er Odder, Næstved, Rudersdal og Gribskov – alle med stigninger omkring 50 % eller mere.
København og Aarhus topper i antal handler
Målt på det absolutte antal handler er det storbyerne, der ligger i front.
I København blev der handlet 675 flere boliger end i samme periode sidste år – en stigning på 44 %. Aarhus følger efter med 327 flere handler, mens Aalborg har haft en fremgang på 162.
Andre kommuner med høj vækst i handelsaktivitet målt i antal handler er Odense, Vejle, Slagelse og Silkeborg.
87 kommuner havde flere handler, og kun 11 kommuner oplevede ikke vækst i antallet af bolighandler i kvartalet sammenlignet med året før: Nordfyns, Læsø, Samsø, Nyborg, Stevns, Glostrup, Vejen, Lemvig, Ringsted, Struer og Ærø.
Foråret bringer optimisme – og stabilitet
Efter at de nye boligskatteregler trådte i kraft ved indgangen til 2024, opstod der et vakuum i markedet oven på nogle hektiske salgsmåneder op til årsskiftet.
"Det medvirker til det store hop i handlerne i årets første kvartal – især på lejlighedsmarkedet – samtidig med at interessen for at købe bolig er god og understøttet af lavere renter, normaliseret inflation, mange i job og fremgang i lønningerne," siger Home-direktør Martin Wiesener.
Økonomiske eksperter forventer stigende priser på boligmarkedet i 2025, og det skubber også markedet frem med øget aktivitet blandt både købere og sælgere, fremhæver Home.
Salget halter stadig efter corona-toppen
2025 er det bedste 1. kvartal siden 2011 - og kun overgået af 2021, viser tallene fra Boligsiden.
Hvis vi sammenligner med 1. kvartal 2021 – hvor boligmarkedet faktisk toppede i handler under pandemien – ligger antallet af handler 34 % lavere på landsplan.
Det viser, at markedet er godt og på vej op, men stadig befinder sig på et mere afdæmpet og stabilt niveau end under det ekstraordinære coronaår.
Kilde: Boligsiden og Home (beregning), se alle kommuner i vedhæftede fil
Top 10 – kommuner med størst fremgang i procent
Kommune |
Handler Q1 2024 |
Handler Q1 2025 |
Stigning (%) |
Allerød |
59 |
102 |
+73 % |
Fanø |
28 |
47 |
+68 % |
Rødovre |
86 |
140 |
+63 % |
Odder |
82 |
128 |
+56 % |
Næstved |
259 |
392 |
+51 % |
Rudersdal |
171 |
256 |
+50 % |
Gribskov |
186 |
278 |
+49 % |
Lejre |
101 |
150 |
+49 % |
Tårnby |
92 |
136 |
+48 % |
Lyngby-Taarbæk |
160 |
231 |
+44 % |
Top 10 – kommuner med størst fremgang i antal handler
Kommune |
Handler Q1 2024 |
Handler Q1 2025 |
Ændring (antal) |
København |
1.535 |
2.210 |
+675 |
Aarhus |
884 |
1.211 |
+327 |
Aalborg |
629 |
791 |
+162 |
Næstved |
259 |
392 |
+133 |
Odense |
549 |
671 |
+122 |
Vejle |
351 |
454 |
+103 |
Gribskov |
186 |
278 |
+92 |
Rudersdal |
171 |
256 |
+85 |
Slagelse |
221 |
304 |
+83 |
Silkeborg |
317 |
398 |
+81 |
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.

Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Odense: Privat P-plads solgt på rekordfart13.5.2025 07:13:10 CEST | Pressemeddelelse
Parkeringsplads under TBT Tower i Odense C, er solgt til én af flere interesserede købere, oplyser Home. Se prisen her
Boligkøbere bruger flere penge på deres nye hjem7.5.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En stigning på næsten 50.000 kr. – flere bruger mellem 100.000 og 250.000 kr. Vi bygger 'rede' i usikre tider
home Boligbrief for april5.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomisk usikkerhed og påsken fyldte på boligmarkedet i april - se ogsåp regionale tal
Tilbage som frontløber: home vil gentænke mæglerbranchen1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En af landets store ejendomsmæglerkæder vil vokse ved at kombinere teknologi, relationer og samarbejde i ny, ambitiøs strategi
Københavns bedst sælgende mægler bor på Vesterbro25.4.2025 13:36:43 CEST | Pressemeddelelse
Ejendomsmæglerkæden Home sidder nu på 3 af de 4 øverste pladser med ejendomsmæglerbutikker, der sælger flest boliger i Københavns kommune
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum