Flere vælger charter i urolige tider
22.4.2025 08:53:00 CEST | Apollo Rejser | Pressemeddelelse
Apollo oplever en stigning på 20 procent i antallet af nye charterrejsende sammenlignet med sidste år. Det er ikke en tilfældighed, lyder det fra rejsearrangøren.

Det vælter ind med nye kunder hos Apollo. Sidste gang rejsearrangøren oplevede en lignende stigning var lige efter pandemien. For at forstå den markante vækst i nye kunder dengang, igangsatte rejsearrangøren en landsdækkende undersøgelse – og årsagen var klar: Ferierejser er en af de ting, danskerne prioriterer højest, også i svære tider. Men jo mere usikker verden føles, des vigtigere bliver sikkerhed og fleksibilitet.
”Der er næsten ikke noget, der kan dæmpe danskernes rejselyst. Men det, vi ser meget tydeligt, er, at vi i usikre tider bevidst træffer sikrere valg. Vi er ikke helt så impulsive, og vi passer ekstra godt på både vores økonomi og vores familie. Det påvirker naturligvis også vores rejsevalg,” forklarer Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.
Nu mærker rejsearrangøren igen en stigning i antallet af nye charterkunder. Faktisk er der kommet hele 20 procent flere nye charterkunder til sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig er det samlede feriesalg steget med 15 procent, og det er velkendte Grækenland, der ligger helt i toppen af listen over destinationer. Intet af dette overrasker rejsearrangøren.
”Pandemien er måske nok forbi og glemt, men vi befinder os i en tid præget af mange andre store uroligheder – klimatiske, politiske og økonomiske. Jeg har derfor fuld forståelse for det øgede behov for stabilitet og sikkerhed, og at flere vælger charter og kendte rejsemål,” siger Glenn Bisgaard.
Pas godt på feriepengene
Glenn Bisgaard fremhæver især den økonomiske sikkerhed, som pakkerejseloven giver, som en af hovedårsagerne til charterrejsernes popularitet. Bestiller man en charterrejse, behøver man eksempelvis ikke betale hele det endelige beløb på én gang – og man risikerer ikke uforudsete meromkostninger efter bestilling. Den fleksibilitet får man kun med traditionelle charteroperatører.
”Vi mærker bestemt en stigning i antallet af henvendelser vedrørende det økonomiske aspekt af ferien. For eksempel spørger flere, om kronekursen og øgede brændstofpriser også kan føre til øgede priser på bestilte rejser. Vi har desværre set eksempler på, at det er sket hos andre pakkerejsearrangører. Men hos os, og de fleste andre seriøse charteroperatører, er svaret meget klart: Nej. Ingen af vores kunder risikerer uforudsete meromkostninger efter bestilling,” forklarer Glenn Bisgaard.
Sidst, men ikke mindst, tror rejsearrangøren også, at de naturkatastrofer, verden har oplevet de seneste år, er med til at gøre pakkerejser ekstra attraktive for mange. Skulle der opstå ekstraordinære begivenheder i løbet af ferien, er arrangørerne nemlig forpligtet til at hjælpe og finde løsninger – og ikke mindst sikre, at de rejsende kommer hjem igen.
”Den unikke sikkerhed ved en pakkerejse er aldrig mere tydelig end, når uforudsete kriser rammer – uanset om det er i form af strejke, skovbrand, personlig ulykke eller sygdom. At vide, at man aldrig bliver overladt til sig selv, er en unik sikkerhed, som betyder meget for mange,” slutter Glenn Bisgaard.
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dkBilleder

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Udenlandsferien er årets højdepunkt for danskerne31.3.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Slår både jul, nytår, weekender og fødselsdage!
Nyhed! Apollo åbner direkte fly fra Aarhus Airport til Kreta30.3.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang kan midt- og østjyderne rejse med Apollo direkte fra Aarhus Airport. Rejsearrangøren lancerer en ny rute til Kreta - et af danskernes absolutte favoritrejsemål.
Leif Vase Larsen forlader DERTOUR Group18.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter 25 år i DERTOUR Group har Leif Vase Larsen, CEO International, valgt at fratræde sin stilling ved udgangen af april 2026. Fra den 1. maj starter han i en ny rolle uden for koncernen.
Hvem er du på ferie?17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse afslører danskernes feriepersonligheder.
Ingen prisstigning på Apollos charterrejser trods stigende brændstofpriser13.3.2026 10:29:18 CET | Pressemeddelelse
Mens flere flyselskaber varsler højere billetpriser som følge af stigende brændstofomkostninger, fastholder Apollo priserne på sine charterrejser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum