Sommersucces gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde
I starten af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.

I begyndelsen af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Intet kommer til at dufte, smage og lyde som det plejer på Stændertorvet d. 3.-5. august. Roskildes centrale handelstorv danner nemlig igen i år ramme om Roskilde Middelalderdage, hvor ROMU stiller skarpt på byens storhedstid for godt 1000 år siden. Festivalen bygger videre på et pilotprojekt, som med stor succes blev afholdt sidste år.
”I år er vi tilbage med en udvidet udgave. Sidste år var folk meget glade for den madlavning, der foregik på torvet, og vi laver noget lignende med forskellige smagsprøver i år. Men der vil også være nye tiltag, som for eksempel levende musik og en smedje. Så der vil være masser af smage, dufte og lyde fra middelalderen,” fortæller historiker Mathias Kølbæk Christensen, projektleder på Roskilde Middelalderdage.
Også følesansen aktiveres, når man kan røre ved ægte middelaldergenstande som keramik, nøgler og munkesten, der er fundet i og omkring Roskilde. Med blæk og gåsefjer kan man prøve kræfter med middelalderens skriftsprog hos skrivernonnen Lise, Mikkel Langbue fortæller historier for hele familien, og musikgruppen Almune står for musikalske indslag. Alle sejl er sat for at give en stærk middelalderoplevelse.
Historisk middag og levende byvandringer
Fordi det er museet, der står bag arrangementet, er der masser af spændende viden at hente. Søndag den 3. august kan man blive klogere på den kulinariske middelalder, når der afholdes historisk middag med formidlingsindslag i den gamle byrådssal. En to timers byvandring fører særligt interesserede rundt til forskellige spor efter Roskildes middelalder – for eksempel rester af den gamle byvold og et par kirkeruiner, som stadig er synlige.
”Fra begyndelsen af middelalderen i begyndelsen af 1000-tallet og til midten af 1400-tallet var Roskilde en af de største og vigtigste byer i Danmark med et stort netværk ud til resten af Europa. Det er jo især på de kirkelige aktiviteter, at byen virkelig skiller sig ud. Der er så meget potentiale i Roskilde, både i byrummet og i de historiske og arkæologiske kilder,” fortæller Mathias Kølbæk Christensen.
Generelt er historiske arrangementer relateret til middelalderen populære over hele landet, og der er ingen grund til, at denne periode i fortiden ikke også skal formidles i Roskilde. Tværtimod.
”I middelalderen var Roskilde et gejstligt centrum og en stor, økonomisk magtfaktor med bispesædet som en af landets største jordbesiddere. Det er vigtigt at minde både turister og lokale om den enorme betydning, som Roskilde havde. Og kulissen er på mange måder oplagt – midt i den historiske bykerne med udsigt til Roskilde Domkirke, der knejser monumentalt over byen, og kirketårnet ved Sankt Laurentius kirkeruin, hvor man rent fysisk kan røre ved Roskildes middelalderhistorie,” siger Morten Thomsen Højsgaard, direktør for ROMU.
Roskilde Middelalderdage afholdes 3.-5. august kl. 10-18 på Stændertorvet i Roskilde, og et mere detaljeret program følger.
Nøgleord
Kontakter
Morten Thomsen HøjsgaardMuseumsdirektørROMU
Tlf:40 17 84 16mortenth@romu.dkMathias Kølbæk ChristensenProjektleder, Roskilde Middelalderdage
Tlf:27 15 71 57mathiaskc@romu.dkBilleder


Om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Lejre lokker med sagnkonger og frisk sommerluft23.6.2025 09:16:38 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren over kan hele familien dykke ned i Lejres dramatiske fortid og møde sagnkonger, bersærkere og uhyrer, når Lejre Museum inviterer til børneomvisning og mystery hunt. Børnene kan desuden designe deres egen pragthjelm efter at have set den ægte vare i udstillingen.
Tag med på feriesjov i forfædrenes fodspor19.6.2025 13:42:06 CEST | Pressemeddelelse
Ferie er tid til fordybelse – og måske at tilegne sig nye kundskaber…? Der er nok at give sig til for både børn og voksne i Egedal, når sommerferien lige om lidt melder sin ankomst. Feriesjov byder på oplevelser for hele familien, og der er ingen undskyldning for ikke at prøve kræfter med noget nyt – eller noget gammelt.
Verdensarvscenter vælger erfaren bygherrerådgiver19.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For at indfri ambitionen om at skabe et unikt og visionært besøgscenter ved Roskilde Domkirke har Anlægsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke valgt erfarne Bauherr som bygherrerådgiver på projektet
Kom til middag hos borgmesteren i middelalderbyen17.6.2025 13:20:09 CEST | Pressemeddelelse
Når man normalt bevæger sig i Roskilde bymidte er de historiske bygninger og ikke mindst domkirken en kulisse for det moderne liv, der leves i byen. Nu har du mulighed for at komme tættere på byens liv for 700 år siden, når Roskilde Middelalderdage inviterer til middag i den gamle byrådssal den 3. august.
Endnu mere sjov for børn ved dette års traditionsrige kildemarked ved Tadre Mølle11.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når ROMU og Tadre Mølles Venner igen i år inviterer til kildemarked ved Tadre Mølle, vil traditioner blive suppleret med fornyelser, særligt for de yngste besøgende. Oplev kildemarkedet søndag den 22. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum