Antallet af svanemærkede daginstitutioner er steget med over 50 %
22.4.2025 06:29:00 CEST | Miljømærkning Danmark | Pressemeddelelse
Det skyder op med svanemærkede daginstitutioner rundt om i landets kommuner. På halvandet år er antallet steget med over 50 %. Stigningen skyldes bl.a. et øget fokus på at opføre bygninger med et lavt energiforbrug og et godt indeklima til gavn og glæde for børn og medarbejdere.

Antallet af svanemærkede daginstitutioner er de seneste år vokset markant. I 2023 var der 14 svanemærkede daginstitutioner. I dag er tallet steget til 21 – og yderligere fire er under opførsel.
Seneste skud på stammen er Vordingborg Kommune, der netop har indviet sin første svanemærkede daginstitution – Præstø Børnehus. Det nye børnehus har især haft fokus på det fysiske miljø og et godt indeklima, som giver gode betingelser for læring og trivsel:
”Jeg har glædet mig til, at vi officielt kunne åbne Præstø Børnehus, og vi er stolte over, at vi har fået kommunens første svanemærkede daginstitution. Klimahensyn og bæredygtighed går hånd i hånd med læringsmiljøet. Et sundt indeklima har rigtig stor betydning for trivslen, og den flotte bygning åbner i den grad op for, at miljøet og naturen i det hele taget bliver en integreret del af dagligdagen i Præstø Børnehus”, siger formand for børne- og familieudvalget i Vordingborg Kommune, Else-Marie Langballe Sørensen (SF).
Interesse fra hele landet
I en anden del af landet – nemlig i Kolding – blev dørene til kommunens første svanemærkede daginstitution åbnet i sidste måned. Vingesuset på Mosevej i Kolding er opført som modulbyggeri for at opnå en hurtig etablering, og institutionen er certificeret med Svanemærket bl.a. for at sikre et godt indeklima og et mere miljøvenligt byggeri.
”Vi har manglet institutionspladser i området, og med modulbyggeriet har vi hurtigt fået en færdig institution. Vi valgte, at daginstitutionen skulle svanemærkes, for på den måde er miljømæssig bæredygtighed og et godt indeklima tænkt ind i løsningen”, siger formand for børne- og uddannelsesudvalget i Kolding Kommune, Hans Holmer (SF).
Foruden at Kolding Kommune nu kan fejre kommunens første svanemærkede daginstitution, er byggeriet blevet udnævnt som én af tre finalister til prisen Årets Lavemissions Træbyggeri 2024. Det skyldes bygningens lave CO2-aftryk kombineret med kort opførelsestid og høj funktionalitet. Derudover vægter det, at Vingesuset som et svanemærket byggeri lever op til skrappe krav til miljø og klima i hele byggeriets livscyklus – fra lavt energiforbrug og godt indeklima til skrappe kemikaliekrav.
Et bedre valg for både miljø, klima og mennesker
Hos Miljømærkning Danmark glæder man sig over kommunernes store interesse for at opføre svanemærkede daginstitutioner:
”En svanemærket daginstitution er et bedre valg for både miljø og klima – og ikke mindst for de børn og medarbejdere, der har deres daglige gang i bygningen. Derfor er det rigtig godt, at flere og flere kommuner har fået øjnene op for de mange fordele, der er ved svanemærkede daginstitutioner, herunder høj kvalitet, lavt energiforbrug og godt indeklima”, siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup, certificeringschef med ansvar for byggeri i Miljømærkning Danmark.
Svanemærkede daginstitutioner er mere energieffektive
En ny rapport viser, at svanemærkede daginstitutioner i gennemsnit er væsentlig mere energieffektive end andre daginstitutioner. De bruger nemlig kun 67 % af den lovfastsatte energiramme i gennemsnit, sammenlignet med 86,3 % for offentlige institutioner generelt. Oveni det kommer effekten af de øvrige krav til Svanemærket, der bl.a. fremmer cirkulær økonomi og mindsker brug af skadelig kemi i byggeriet.
Læs mere om rapporten ”Miljø- og klimaeffekter ved at vælge Svanemærket i offentlige indkøb”: https://www.svanemaerket.dk/nyheder/ny-rapport-dokumenterer-miljo-og-klimagevinster-ved-at-vaelge-svanemaerket-offentlige-indkob
Svanemærkede daginstitutioner:
Færdigbyggede daginstitutioner:
- Daginstitution Maglemosen, Rudersdal Kommune
- Børnehuset Nordlys, Køge Kommune
- Søruphus Skovbørnehave, Guldborgsund Kommune
- Børnehuset Elverdammen, Gladsaxe Kommune
- Børnehuset Grønnegården, Gladsaxe Kommune
- Børnehuset Regnskoven, Gladsaxe Kommune
- Børnehuset Svanen, Gladsaxe Kommune
- Børnehuset Egedammen, Gladsaxe Kommune
- Olympen, Gladsaxe Kommune
- Sangfuglens Børnehus, Lolland Kommune
- Ejby Børnehus, Lejre Kommune
- Børnehuset Tumlehøjen, Sorø Kommune
- Børnehuset Rundageren, Høje Tåstrup Kommune
- Præstø Børnehus, Vordingborg Kommune
- Børnehuset Mælkevejen, Ringsted Kommune
- Børnehuset Brobæklunden, Odense Kommune
- Børnehuset Marielund, Odense Kommune
- Børnehaven Lynghoved, Skanderborg Kommune
- Børnehuset Vingesuset, Kolding Kommune
- Vuggestuen Ternevej, Horsens Kommune
- Spilophuset, Herning Kommune
Daginstitutioner under opførelse:
- Stenlængegård Daginstitution, Næstved Kommune
- Børnehuset Ny Torveparken, Gladsaxe Kommune
- Børnehuset Myretuen, Lejre Kommune
- Lund Børnehus, Horsens Kommune
Daginstitutioner, der har gennemgået en svanemærket renovering:
- Børnehuset Paletten, Gladsaxe Kommune
Kendetegn ved svanemærket byggeri:
- Lavt energiforbrug
- Godt indeklima
- Skrappe kemikaliekrav
- Strenge krav til certificeret træ
- Høj byggeteknisk kvalitet via kontrol af en uvildig tredjepart
- God mulighed for genbrug og genanvendelse af bygningsdele
Kontakter
Lisa Olufson KlæsøeMiljømærkning Danmark
Tlf:27 12 93 69lio@ecolabel.dkBilleder



Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU Ecolabel i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Hver anden ung får et kick af at shoppe, men lige så mange vil faktisk gerne købe mindre29.10.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at 31 pct. af de 15-19-årige ofte køber ting, de egentlig ikke har brug for. Og hele 53 pct. oplever et kick, når de køber nye ting. Men faktisk vil knap halvdelen af de unge gerne være bedre til at modstå fristelsen for nye køb.
Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket7.10.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke.
Tre ud af fire danskere mærker klimaforandringer i deres lokalområde25.9.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er markant mere bekymrede for miljø og klima, end man er i resten af Norden. Samtidig har 73 procent af danskerne observeret klimaforandringer i deres lokalområde. Det viser en ny nordisk forbrugerundersøgelse, som Opinion har foretaget for Svanemærket.
Københavns Rådhus sætter Svanemærket på menuen21.9.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Kantinen på Københavns Rådhus er blevet certificeret med Svanemærket, der er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer. Dermed lever kantinen op til en lang række miljø- og klimakrav med fokus på bl.a. mindre madspild, mere ressourcebevidst drift og en højere andel økologisk mad og drikke.
Gravid eller nybagt forælder? Sådan skruer du ned for uønsket kemi17.8.2026 07:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Sensommeren er højsæson for fødsler – og med ankomst af en lille ny er det en god idé at være ekstra opmærksom på de produkter, man bruger til sig selv og sin nyfødte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum