Sofie1998 annoncerer efterårstour

Del

Oplev Sofie1998 live rundt i landet, når hun i efteråret bl.a. gæster Lille VEGA (København), VinDanmark (Aarhus), Fermaten (Herning) og Tapperiet (Køge) - og ikke mindst, når hun henover sommeren stiller sig op på landets festivalscener på bl.a. Smukfest og Jelling Musikfestival.

Som åbne dagbøger fyldt med varme, livsnydelse og selvironi - sådan er sangene fra Sofie Bachs hånd blevet beskrevet. Hun skildrer hverdagens ironiske absurditeter og udfordringer med et glimt i øjet og et smil på læben.

Sofie1998, som hun kalder sig, flyttede i 2020 fra Jylland til hovedstaden i sin stræben efter en musikkarriere. Med en finaleplads i Karrierekanonen i 2022 tog hun et godt skridt videre mod at forfine sit musikalske udtryk og håndværk.

I slutningen af 2024 udgav hun singlen "Marianne og Henrik", hvor hun synger til sine forældre om ikke at ville have børn og lysten til et friere liv. Samtidig omfavner sangen også den tvivl, man kan være bange for kommer, når man bliver gammel; nemlig om man har valgt rigtigt. Sangen kom i kølvandet på singlen "Italy", der var P3's Uundgåelige, og på supportshows for bl.a. Malte Ebert (Royal Arena) og Annika Aakjær. 

Senest har Sofie udgivet den helt store festbanger "Carpe Diem", der ligesom "Marianne og Henrik" har markeret sig på bl.a. P4 og flotte playlisteplaceringer på Spotify. Sofie har også fået en fornem anerkendelse med nomineringen som Årets Tekstforfatter til Carl Prisen 2025. 

Sofie1998 spillede i et udsolgt Ideal Bar d. 5. April, og nu er hun klar til at løfte sløret for et efterår med koncerter i hele landet. 

Billetter i salg her: https://pdh.dk/tour/sofie1998

SOFIE1998 - SOMMER 2025 
01.05.2025. KØBENHAVN. Fælledparken (Enhedslisten) 
17.05.2025. ROSKILDE. Surround Festival 
28.05.2025. JELLING. Jelling Musikfestival
09.06.2025. KØBENHAVN. Ofelia Plads 
21.06.2025. HOLSTEBRO. Summersounds 
08.08.2025. SKANDERBORG. Smukfest 
20.08.2025. ODENSE. HC Andersen Festival 
23.08.2025. RINGKØBING. G-Festival 

SOFIE1998 - EFTERÅR 2025 
19.09.2025. SLAGELSE. Badeanstalten
20.09.2025. PRÆSTØ. Pakhus 8
25.09.2025. SILKEBORG. Rampelys
26.09.2025. AARHUS. VinDanmark 
02.10.2025. SØBORG. Richter 
03.10.2025. HERNING. Fermaten
09.10.2025. KØBENHAVN. Lille VEGA 
10.10.2025. ODENSE. Studenterhus
11.10.2025. HOLBÆK. Elværket 
17.10.2025. HOLSTEBRO. Lille Live 
18.10.2025. KØGE. Tapperiet

Kontakter

Billeder

Links

Følg pressemeddelelser fra PDH Music

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PDH Music

Buki Yamaz genforenes og spiller jubilæumskoncert på Hotel Cecil den 3. december16.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Efter mere end fire årtiers fravær vender det legendariske danske latin-funk-ensemble Buki Yamaz tilbage til scenen. Onsdag den 3. december 2025 spiller bandet en eksklusiv jubilæumskoncert på Hotel Cecil i København i anledning af, at det i år er 50 år siden deres debutalbum udkom i 1975. Som et af 70’ernes mest stilskabende orkestre blandede Buki Yamaz jazz, funk, latin og psykedeliske elementer med en kompromisløs musikalitet og en intens live-energi. I deres korte, men banebrydende karriere nåede de at udgive fem albums på blot fire år, spille op mod 100 koncerter årligt og fast navn på Roskilde Festival fra 1974 til 1979. Nu genopstår gruppen med flere originale medlemmer. Koncerten på Hotel Cecil bliver en sjælden mulighed for at opleve denne markante del af dansk musikhistorie i levende live. Line-up: Ben Besiakov: Keyboards Mikkel Nordsø: Guitar Kim Sagild: Guitar Kim Yarbruogh: Bas Ethan Weisgard: Trommer Christina von Bülov: Fløjte Tira Skamby: Percussion Om Buki Yamaz Buki Y

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye