Italiensk popikon fylder Royal Arena med ørehængere den 4. marts 2026
14.4.2025 12:14:01 CEST | Friendly PR | Pressemeddelelse
Den 4. marts 2026 vender legendariske Eros Ramazzotti tilbage til Royal Arena, hvor han i 2023 fejrede en kæmpe kunstnerisk triumf.

I dag kl. 15.00 annoncerer Eros Ramazzotti sin næste turné.
Una Storia Importante bliver titlen på en turné, der fortæller historien om det dybe bånd mellem Eros og hans publikum – en ægte og vedvarende forbindelse, der overskrider tid, grænser og generationer. En historie fyldt med musik, følelser og fællesskab – der fortsætter med at blive skrevet med samme styrke som altid.
”Eros Ramazzotti sejrede stort i Royal Arena”. Så flotte var ordene fra GAFFA’s anmelder, da Eros Ramazzotti i 2023 gav koncert med sine forførende popserenader foran en henført Royal Arena. Fem funklende stjerner blev den italienske popstjerne også belønnet med for, hvad anmelderen kaldte ”et vidunderligt underholdende show”.
Siden sin sidste koncert herhjemme har Ramazzotti rundet 60 år og 40 år som udøvende kunstner, og han kan se tilbage på en i sandhed enestående karriere. Den tog for alvor fart med albummet Tutte Storie i 1993, der med god hjælp fra det fløjlsbløde gigahit ”Cose della vita” solgte 5 mio. eksemplarer, gik nummer #1 bl.a. i hjemlandet, Spanien, Schweiz, Østrig og i en periode var det bedst sælgende album i Europa overhovedet.
I alt har Ramazzotti udgivet et tocifret antal studiealbum – senest Battito Infinito / Latido Infinito i 2022 – solgt over 80 millioner plader og samarbejdet med musikikoner som Tina Turner, Joe Cocker, Cher og Carlos Santana. At populariteten fortsat er intakt, understreges af hans knap 7 mio. månedlige lyttere på Spotify, hvor den italienske tenors numre i alt er streamet mere end 9,3 mia. globalt.
Herhjemme har Eros Ramazzotti været et populært og elsket navn, siden gennembruddet i 90’erne, og udover Royal Arena har han gennem årene bl.a. også optrådt for store publikumsskarer i K.B. Hallen og Forum. Nu kan hans mange danske fans glæde sig til et snarligt gensyn, når han vender tilbage til Royal Arena den 4. marts 2026.
Pre sale: onsdag 23. april, kl. 10:00
On sale: torsdag 24. april, kl. 10:00
Køb billetter via linket her: https://www.ticketmaster.dk/event/923324286?language=da-dk
Billetpris: PL1: 675 kr, PL2: 575 kr, PL3: 475 kr + 40 kr. gebyr
Alle koncertdatoer kan ses via: www.ramazzotti.com
Kontakter
Emma OutzenFriendly PR
Tlf:53287948Emma@friendlypr.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Friendly PR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Friendly PR
Medina modtager Musikforlæggernes Ærespris9.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For 14. gang overrækkes Musikforlæggernes Ærespris til en dansk musikpersonlighed, der har gjort sig særligt bemærket i dansk musik. Gennem årene er prisen bl.a. gået til navne som Lars Ulrich, Anne Linnet, Bent Fabricius-Bjerre, Hanne Boel, Sebastian og Marilyn Mazur. Nu annonceres dette års æresprismodtager: Medina. Prisen overrækkes til Carl Prisen 2026, der løber af stablen onsdag den 15. april.
SIGNE SVENDSEN 'ALT DET VI GØR FOR IKKE AT DØ' BAND TOUR 20268.4.2026 10:58:18 CEST | Pressemeddelelse
Der er højt til loftet, når det kommer til korarrangementer, drømmende synthflader og solid signaturguitar. Til efteråret tager Signe Svendsen på turné med nye, anmelderroste sange i sin stærkeste bandopstilling nogensinde.
THE WORLD OF HANS ZIMMER - EUROPATOUR 202717.3.2026 14:04:51 CET | Pressemeddelelse
Den internationale succes vender tilbage til Europa i foråret 2027. Efter succesen i et udsolgt Royal Arena og 2 millioner besøgende verden over annoncerer Hans Zimmer nu endnu en tour. Selvom han denne gang ikke selv optræder på scenen, forbliver showet et højdepunkt af højeste kvalitet og en uforglemmelig oplevelse.
I samarbejde med GirlTalk, sætter Jessie Ka fokus på kvindelige venskaber og ensomhed23.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med kampagnen Vi har brug for hinanden går Jessie Ka og GirlTalk sammen om at sætte fokus på ensomhed blandt piger og unge kvinder. Singlen “I’m Not Scared of Girls Anymore” er et personligt og sårbart nummer om at turde stole på venskaber igen.
Største elektroniske show: TooManyLeftHands tager et stjernespækket lineup af venner med sig i Royal Arena3.12.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 11. april 2026 skydes et kæmpe fem timer lang arena-show i gang, når TooManyLeftHands & Friends samler fans fra hele landet i deres største opsætning til dato. Med sig på scenen kommer fans blandt andet til at kunne opleve det ukrainske live-fænomen Korolova og den storhittende dansker, Rune Rask.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
