Tønder står sammen om midtbyen – og du er inviteret med
14.4.2025 16:30:00 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
I Tønder spirer idéerne til en ny fremtid for midtbyen. I fællesskab arbejder foreninger, kulturaktører, skoler, erhvervsliv og kommune på en ny helhedsplan for Tønder Midtby. Og du kan være med.

Nu inviterer hele holdet bag samarbejdet til reception og åbent byværksted. Fredag den 2. maj åbner dørene til byværksted i SAMMEN’s lokaler på Vestergade 4 i Tønder. Her kan du møde de mennesker og organisationer, der står bag helhedsplanen, høre om idéerne og dele dine egne tanker.
Vi håber, du har lyst til at kigge forbi og tage del i samtalen om fremtidens by.
Arrangementet løber fra kl. 15.00 til 21.00 og der er reception og velkomst fra klokken 16.00 til klokken 17.00.
Din stemme er vigtig
Hvad savner du i bybilledet? Hvad skal prioriteres? Og hvordan skaber vi en midtby, der både fungerer i hverdagen og gør Tønder til en endnu stærkere magnet for besøgende?
Helhedsplanen samler konkrete tiltag, vi kan tage fat på allerede nu, og store visioner, der peger frem mod 2035. Den bygger på stedets særlige kvaliteter – kulturhistorien, forbindelsen til marsken og ønsket om at skabe bedre sammenhæng mellem handel, kultur, fritid og bolig.
Vi glæder os til at se dig
Uanset om du er borger, butiksdrivende, nabo eller bare nysgerrig, så er du en vigtig del af samtalen. Kig forbi den 2. maj og vær med til at forme fremtidens Tønder Midtby.
Nøgleord
Links
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
To lokale talenter hyldet for medaljer ved DM i Skills18.6.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag blev to unge faglærte talenter hyldet på Museum Wegner i Tønder for deres flotte resultater ved DM i Skills 2026.
Byrådssalen renoveres og møder flyttes til Tønderhallerne18.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsens møder i juni, august, september og oktober afholdes i Tønderhallerne, mens Byrådssalen på Tønder Rådhus bliver renoveret.
Gratis behandling til unge fra familier med misbrug sikret to år mere10.6.2026 13:04:29 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune fortsætter støtten til Ballasts gratis behandlingstilbud til børn og unge fra familier med alkohol- og stofmisbrug i yderligere to år. Det betyder, at sårbare børn og unge i kommunen fortsat kan få professionel hjælp til at håndtere de udfordringer, der følger med at vokse op i et hjem præget af misbrug.
Nyt forum skal styrke samarbejdet om erhvervsudviklingen9.6.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune har nu taget hul på arbejdet i det nye Erhvervsstrategiske Forum. Det første møde blev afholdt mandag.
Blandt 21 indstillede: Peter Løbner Kjær Iversen løb med årets hæder5.6.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Faglig stolthed, ansvar og engagement var i centrum, da Fest for Fremtidens Faglærte blev fejret for tredje gang i historien i Tønder Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum