Et af Danmarks største party bands er tilbage. Hej Matematik genopstår med store koncerter i 2026 og med en klar agenda
22.4.2025 07:30:00 CEST | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse
HEJ MATEMATIK - DER ER ENDELIG PARTY I PROVINSEN IGEN!

Et af Danmarks største party bands er tilbage. Hej Matematik genopstår med store koncerter i 2026 og med en klar agenda
📍 K.B. HALLEN, KØBENHAVN: FREDAG 13. MARTS 2026
📍 AKKC, AALBORG: TORSDAG 19. MARTS 2026
📍 ACC, AARHUS: FREDAG 20. MARTS 2026
Det officielle billetsalg starter fredag 25. april kl. 10.
”I en splittet tid vender vi tilbage for at samle. Som en trojansk hest, midt i en verden af diktatorisk vanvid og storpolitisk kaos, går vi ind på scenen og får danskerne til at klappe i takt i kærlighedens, festens og mangfoldighedens tegn”.
Søren og Nicolaj Rasted er atter klar til at iføre sig deres ikoniske sort-hvide jakkesæt, for at skrue op for fællesskabsfølelsen og løsne slipseknuden, der strammer om hverdagen og verdensfreden, med kæmpehits, båthorn og duoens altid eksplosive liveshow i større rammer end nogensinde.
Det sker, når Hej Matematik gæster K.B. Hallen i København, Aalborg Kongres Center og Aarhus Congress Center i marts måned 2026.
De brød igennem tilbage i slutningen af 00’erne med et udtryk lige så firskårent som en Kraftwerk-vinyl tilsat en befriende underspillet selvironi og humor, der smittede af på publikum og fans i hele landet. Debutalbummet, ’Vi Burde Ses Noget Mere’, gik Platin med singler som ’Gymnastik’, ’Centerpubben’ og selvfølgelig dobbelt-platin-hittet, ’Walkmand’, mens det andet album, ’Alt Går Op i 6’, blev en lige så stor succes ført an af det efterhånden legendariske fest-anthem, ’Party i Provinsen’.
Liveanmelderne kaldte dem ”Verdens bedste Matematik-time”, mens Hej Matematik indtog nogle af landets største scener og nærmest blev husorkester under bøgen på Smukfest, som de bl.a. gæstede fem år i streg.
I efteråret 2024, stod onkel og nevø så endelig sammen på scenen igen - for første gang i næsten 10 år - da Hej Matematik overraskede Aquas publikum i Royal Arena og genantændte med ét en fest, der aldrig er til at regne ud.
BILLETINFO:
• Billetpriser/gebyr/billetudbyder:
- K.B. Hallen: PLU (stå) 450 (40) kr. / PL1 (sidde) 550 (40) kr. / Billetlugen.dk
- AKKC, Aalborg og ACC, Aarhus: PLU 400 + 45 kr. / Ticketmaster.dk
- Dertil lægges et ordregebyr på 10 kr. per transaktion.
• Det officielle billetsalg starter fredag 25. april kl. 10.00 via livenation.dk
• Mastercard giver dig særlig adgang til presale billetter. Mastercard presale starter onsdag 23. april kl. 10.00 og slutter fredag 25. april kl. 09.00. Tjek priceless.com/music for detaljer.
• Live Nation presale starter torsdag 24. april kl. 10.00 for Live Nation nyhedsbrevsmodtagere og på livenation.dk
• Begrænsning på 8 billetter per køb.
Nøgleord
Kontakter
Heidi DegnPR ManagerLive Nation
heidi@livenation.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Den marokkanske rapstjerne ElGrandeToto indtager Pumpehuset d. 16. November 202613.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ElGrandeToto Pumpehuset 16. november 2026
MNEK i Pumpehuset 2026!3.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev MNEK i Pumpehuset den 2. december 2026!
THE BLACK DAHLIA MURDER SPARKER 2027 I GANG MED KONCERT I DANMARK30.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
The Black Dahlia Murder vender tilbage til Danmark, når det amerikanske death metal-band gæster Pumpehuset den 20. januar 2027. Med mere end 20 år på bagen, ti studiealbum og et ry som et af genrens stærkeste livebands er scenen sat til en aften med både nye sange og klassikere fra bandets katalog.
KALEO indtager K.B. Hallen i 2027!29.6.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
KALEO BRINGER ’WAY DOWN WE GO TOUR’ TIL EUROPA 2027 OG FEJRER 10-ÅRS JUBILÆET FOR DERES ’A/B’ ALBUM
Sanne Salomonsen: Det hele – og meget mere i Nørrebro Teater 30. oktober 202629.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev legenden på hendes første foredragstour.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum