Det flyder med skrald i vejkanten: Fire ud af ti danskere har set bilister smide affald ud af vinduet
Hvert år ender tonsvis af affald i vejkanten, fordi bilister ikke gider bruge en skraldespand. Problemet er så omfattende, at fire ud af ti danskere det sidste år har oplevet bilister, der smider skrald ud af bilvinduet. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.

Det er grimt at se på, det er dårligt for naturen, og regningen for oprydningen bliver sendt videre til samfundet.
Det flyder med skrald i vejkanten og naturen, fordi bilister vælger at bruge deres bilvindue som skraldespand i stedet for at tage det med sig og bruge skraldespanden derhjemme eller et af de mange offentlige steder, der er opstillet.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige, svarer hele fire ud af ti danskere, at de indenfor det seneste år har oplevet bilister smide affald ud af deres bilvindue.
Et tal der står i skærende kontrast til de kun seks procent, der indrømmer, at de selv har smidt skrald ud ad vinduet indenfor det seneste år.
Undersøgelsens resultater kan tyde på, at selvom mange godt ved, at det ikke er i orden at smide affald ud af bilen, så er der stadig alt for mange der gør det, lyder det fra Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.
“Det er mit indtryk, at hvor mange danskere ikke kunne finde på at smide affald på gaden foran andre, så føles det mere omkostningsfrit at smide det ud af bilvinduet, hvor man hurtigt er videre. Men det er enormt dårlig stil og har både økonomiske og miljømæssige omkostninger”, fortæller hun.
Ifølge tal fra Vejdirektoratet indsamler de hvert år mellem 700 og 900 tons skrald omkring landet statsveje, og her er det især cigaretskodder, mademballage, poser og dåser, de støder på.
Affald der har det tilfælles, at de har en enormt lang nedbrydningstid, og derfor er til skade for naturen i årevis, efter de er blevet smidt ud af bilen. Derfor opfordrer Lene Rasmussen til, at bilister tænker sig om en ekstra gang, når de har affald i bilen, de gerne vil af med.
“Skraldet er til gene for miljøet, dyrelivet og trafiksikkerheden, og det er ikke sværere end at holde ind på en rasteplads eller tankstation og smide det ud, eller at vente den korte tid det tager, før man er hjemme ved sin egen skraldespand”, afslutter hun.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af YouGov for Gjensidige blandt 911 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.
Har du inden for det seneste år oplevet bilister smide skrald ud ad bilvinduet? |
|
Ja |
38 % |
Nej |
57 % |
Ved ikke |
5 % |
Har du selv, som bilist, smidt skrald ud ad vinduet inden for det seneste år? |
|
Ikke relevant, har ikke kørt bil det seneste år |
4 % |
Ja |
6 % |
Nej |
90 % |
Ved ikke/Ønsker ikke at svare |
0 % |
Nøgleord
Kontakter
Lise MadsenKommunikationskonsulent Gjensidige
Tlf:20111842lise.madsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Kraftigt regnvejr skaber utryghed i trafikken22.5.2025 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en lang periode med tørke, er der igen varslet nedbør over Danmark. Kraftigt regnvejr skaber dog utryghed blandt de danske bilister på vejene. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige.
Hver tredje glemmer vigtigt tjek efter ophold udendørs16.5.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom flåtsæsonen er over os, glemmer hver tredje dansker at tjekke for flåter efter ophold udendørs. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige.
Nye tal: Tre lovovertrædelser fylder, når danskerne får klip i kørekortet14.5.2025 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 220 gange om dagen bliver en bilist herhjemme sigtet for en forseelse i trafikken, der fører til et klip i kørekortet. Samlet set løb det op i 81.000 klip i 2024, og særligt tre overtrædelser fylder i statistikken. Det viser nye tal, som Anklagemyndigheden har udleveret til Gjensidige.
Mange danskere bekymrede for el-ladcykler8.5.2025 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
El-ladcykler fylder stadig mere på cykelstierne herhjemme, men selvom de generelt set bliver opfattet positivt, så er mange danskere bekymrede for, at der ofte bliver kørt hasarderet på dem, og at de er til fare for trafiksikkerheden. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Til fare for medtrafikanter: Så mange biler kører rundt med glasskader i forruden6.5.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte danske bilist har indenfor de seneste to år kørt rundt med en glasskade i bilen i længere end en uge. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum