Første spadestik i Toftlund: En ny ramme for fællesskab og bevægelse er godt på vej
11.4.2025 18:45:54 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Fredag den 11. april blev første spadestik taget til det kommende sport- og fritidscenter i Toftlund. Dagen blev markeret med taler fra borgmester Jørgen Popp Petersen og formand for Toftlund Sport & Fritidscenter Jan Fogh.

Der var god stemning i Toftlund den 11. april, hvor det første spadestik til et nyt sports- og fritidscenter blev taget af både voksne og børn.
Det kommende center er resultatet af en arkitektkonkurrence, hvor Gråkjær Erhverv A/S, i samarbejde med GPP Arkitekter, løb med sejren for deres gennemtænkte og æstetiske forslag. Projektet blev af dommerkomitéen – med borgmester Jørgen Popp Petersen som formand – rost for sin veldisponerede og gennemsigtige udformning, med stor forståelse for både funktion, arkitektur og omgivelser.
Byggeriet er en del af en større fornyelse, hvor de ældre faciliteter bliver erstattet af moderne rammer med plads til både idræt, fritidsaktiviteter og fællesskab. Det nye center kommer blandt andet til at rumme en multihal, en springsal, fitnessområde, café, mødelokaler, omklædning og servicefaciliteter.
Projektet udmærker sig ved sin arkitektoniske helhed, hvor der er lagt vægt på tilgængelighed, parasport og samspil med de omkringliggende arealer.
Byggeriet gennemføres med en samlet sum på 69.999.000 kr. Nedrivningen af de eksisterende faciliteter har stået på siden januar i år, og det nye center forventes klar til brug i august 2026. Hal 2 vil fortsat være i brug under byggeriet.
Med dagens spadestik er næste kapitel i Toftlunds historie begyndt. Og som traditionen foreskriver, blev begivenheden rundet af med kaffe, saft og kage til de mange fremmødte.
Nøgleord
Billeder








Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Hæder for lokalt engagement11.8.2026 18:01:43 CEST | Pressemeddelelse
Kurt Bucka er modtager af Borgmester J.J. Paulsen-prisen 2026. Han hædres for sit mangeårige engagement i Tønders udvikling og for sin afgørende indsats bag etableringen af Wegnermuseet, der har givet byen et nyt kulturelt vartegn. Else Harck modtog årets Lindeprisen for sit mangeårige virke i Tønder Lokalhistoriske Arkiv.
Indstil en virksomhed, der fortjener et skulderklap11.8.2026 07:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Lokale virksomheder skaber arbejdspladser, udvikling og fællesskab. Til november samles vi for at anerkende deres indsats.
Nyt samarbejde gør bevægelse mere tilgængelig for flere5.8.2026 08:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune og tre lokale aftenskoler går sammen om nye bevægelsestilbud til borgere, der ønsker at styrke deres sundhed i trygge rammer. Tilbuddene findes flere steder i kommunen og er tilrettelagt, så der kan tages hensyn til deltagernes forskellige behov og fysiske forudsætninger.
Vær med til at forme fremtidens skoler og dagtilbud22.7.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune inviterer alle interesserede borgere til en åben workshop, hvor idéer og input skal være med til at præge arbejdet med fremtidens skoler og dagtilbud.
Nye partnerskaber skal styrke hjælpen til sårbare borgere29.6.2026 13:26:17 CEST | Pressemeddelelse
Ballast og Varmestuen Tønder har indgået nye toårige partnerskabsaftaler med Tønder Kommune. Aftalerne skal styrke den forebyggende og sociale indsats for børn, unge og udsatte voksne og er en del af kommunens strategi for et tæt samarbejde med NGO'er og frivillige sociale foreninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum