Nye tider for elprisen: Volatiliteten er tredoblet siden 2020
På trods af en stabil gennemsnitlig elpris betyder større prisudsving en større elregning for den gennemsnitlige dansker, viser ny analyse fra 1KOMMA5° Danmark.

Elprisen er stabil, men elregningen stiger. En ny analyse fra 1KOMMA5° Danmark viser, at udsvingene i elprisen bliver større. Det betyder at de fleste forbrugere i praksis betaler mere, fordi de bruger strøm, når det er dyrest.
“Det er ikke længere usædvanligt med både negative elpriser og markante pristoppe inden for samme døgn - og vi forventer, at udsvingene bliver endnu større i de kommende år,” fortæller David Sätterman, administrerende direktør i 1KOMMA5° Danmark.
Spotprisens daglige udsving er steget med 50 øre siden 2020
Det er almen viden, at el er blevet dyrere de seneste år, men den mest markante udvikling er, hvor meget prisen svinger i løbet af dagen. I 2024 lå spotprisens gennemsnitlige daglige prisforskel - mellem laveste og højeste time - på 74,5 øre, mod kun 23,8 øre i 2020.
For en gennemsnitlig familie med et elforbrug på 4.000 kWh årligt kan det betyde en merudgift på spotprisen på næsten 3.000 kr. om året, hvis forbruget ligger i de dyreste timer. Hertil kommer også de nye variable tariffer - som, afhængigt af netselskabet, tilføjer mere end 110 øre pr. kWh i spidslastperioder om vinteren.
Vejrafhængig strøm og geopolitik skaber volatilitet
Udbygningen af grøn energi spiller en central rolle i spotprisens udvikling. I 2024 dækkede sol og vind 62,8 % af Danmarks elforbrug. Men fordi produktionen afhænger af vejret, bliver elprisen mere uforudsigelig.
“Når vi bliver mere afhængige af sol og vind, har vi brug for intelligente og fleksible løsninger, der kan flytte forbruget væk fra spidslast-timerne og udnytte de billige timer,” siger David Sätterman.
Samtidig skaber nedlukning af kul- og atomkraftværker i nabolande som Tyskland og Sverige, samt geopolitiske spændinger - som Trumps nye amerikanske tariffer - yderligere udsving i priserne. Hvis der indføres handelsbarrierer på naturgas fra USA, kan det hæve energipriserne i hele Europa. Omvendt kan tarifferne føre til lavkonjunktur, hvilket kan presse energipriserne nedad.
Løsningen: Smartere strømforbrug i hverdagen
Hvis danskerne skal undgå unødigt høje elregninger, kræver det en mere fleksibel tilgang til energiforbruget - særligt i takt med, at en større andel af elproduktionen bliver vejrafhængig hen mod 2030 målet om 100% vedvarende energikilder.
1KOMMA5° peger på behovet for decentraliserede fleksibilitetsløsninger, hvor forbrugerne automatisk kan tilpasse deres elforbrug fra elnettet i takt med prisudsvingene.
“Det er præcis derfor, vi har udviklet Heartbeat AI. Den fjerner gætværk og manuelt arbejde med at følge elpriserne. Heartbeat AI sørger automatisk for, at hjemmet bruger strøm på de rigtige tidspunkter - og har oplagret strøm klar til de dyre timer. Sådan bliver forbrugeren en aktiv del af løsningen på den ubalance, grøn energi skaber i elnettet - og samtidig kan man spare tusindvis af kroner om året,” afslutter David Sätterman.
Nøgleord
Kontakter
Magnus Stjernegaard VögeHead of Marketing1KOMMA5° Danmark
Tlf:+45 31470136magnus.voge@1komma5.dk1komma5.dk/presserumBilleder
Links
Om 1KOMMA5°
1KOMMA5° Danmark er en del af den tyske cleantech unicorn 1KOMMA5°, som blev grundlagt i Hamborg i 2021. Med omkring 80 lokationer globalt tilbyder virksomheden intelligente og integrerede energiløsninger som solceller, batterier, varmepumper og ladestandere - samlet i én løsning. Kernen i løsningen er Heartbeat AI - en avanceret teknologi, der i dag automatisk optimerer over 40.000 energisystemer og udgør Europas største virtuelle kraftværk. Heartbeat AI kobler private husholdninger til energimarkedet og styrer elproduktion og -forbrug i takt med sol og vind. 1KOMMA5° har allerede installeret mere end 300.000 styrbare energisystemer, hvilket har sparet over 14 millioner ton CO₂. Målet er at gøre over 1,5 millioner bygninger klimaneutrale inden 2030 - og dermed bidrage markant til Parisaftalens klimamål.
Mere information og billeder: https://1k5.link/press-kit

Følg pressemeddelelser fra 1KOMMA5° Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 1KOMMA5° Danmark
Kæmpe kommunale forskelle: Så mange solcelleanlæg har vi i 202519.3.2025 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er store kommunale forskelle på antallet af private solcelleanlæg. Rebild Kommune er den kommune med flest aktive privatanlæg pr. 10.000 indbyggere, mens Frederiksberg Kommune er den med færrest, viser nyeste 2025-tal fra Energistyrelsen.
1KOMMA5° lancerer højtydende solcellepanel med polysilicium fra Tyskland12.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
1KOMMA5° annoncerer lanceringen af det nye dobbeltglas 1KOMMA5° Full-Black solcellepanel. Virksomheden er den eneste tyske producent, der bruger polysilicium fra Bayern og Sachsen til udvikling af deres solcellepaneler, til trods for markant højere produktionsomkostninger. Virksomheden sikrer dermed de højeste miljømæssige og sociale standarder - og fremmer direkte europæisk værdiskabelse i produktionen. Derudover øger 1KOMMA5° deres produkt- og ydelsesgaranti på det nye solcellepanel til 30 år. N-Type TOPCon teknologi og dobbeltglas sikrer øget energiproduktion og forbedrer effektiviteten af panelet.
1KOMMA5° annoncerer rekordomsætning og profitabel vækst18.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Foreløbige tal for 2024: 1KOMMA5° sætter ny salgsrekord på 520 millioner euro sammenlignet med 450 millioner euro i 2023 - dét til trods for recession og faldende efterspørgsel på solcelleanlæg og varmepumper. Den organiske omsætning, eksklusiv opkøb, voksede særligt kraftigt med 36% - fra 360 millioner euro i 2023 til 490 millioner euro i 2024 - en rekord i virksomhedens historie. 1KOMMA5° kom ind på det danske marked i 2023 og har nu åbnet deres første flagship-butik i København, som skal bringe New Energy til Danmark. Med det danske flagship er der nu 26 showrooms, fordelt over 80 lokationer rundt om i verden, bl.a. i Berlin & Adelaide. I løbet af de næste tre år planlægger 1KOMMA5° at investere 100 millioner euro i den videre udvidelse af software-forretningen omkring Heartbeat AI - Europas største virtuelle kraftværk for privatkunder.
Tyske CleanTech Unicorn 1KOMMA5° åbner Københavnsk flagship-butik og bringer New Energy til Danmark24.1.2025 08:45:01 CET | Pressemeddelelse
1KOMMA5° skaber nye muligheder for, at danske husejere kan reducere deres energiomkostninger og CO2-aftryk, og skubber derved til den grønne omstilling i Danmark. Det nye 1KOMMA5° showroom er placeret i hjertet af Nørrebro og er den første ‘One-Stop-Shop’ for grønne energiløsninger til hjemmet i Danmark. Samtidig bliver det nu et af mere end 25 1KOMMA5° flagship-butikker rundt om i verden, med lokationer i bl.a. Malmö, Berlin, Adelaide og Helsinki. Firmaets ‘end-to-end’ energisystemer kombinerer solcellepaneler, batterier, invertere og den AI-drevne Heartbeat AI platform, hvilket giver private husstande mulighed for at optimere deres energiforbrug og deltage aktivt i energimarkedet. Åbningen markerer også lanceringen af 1KOMMA5°’s eget batteri, hvilket er designet til netstabilisering og til at forøge besparelsesmulighederne for private husejere - muliggjort af 1KOMMA5°’s unikke positionering som en reel ‘One-Stop-Shop’ for energisystemer til hjemmet i Danmark.
Håndværkerfradraget er tilbage i 2025: Men er det en bjørnetjeneste for den grønne omstilling?22.11.2024 16:13:51 CET | Pressemeddelelse
Da håndværkerfradraget blev indført tilbage d. 1. juni 2011, var det VK-regeringens forsøg på at understøtte håndværkerbranchen og danskerne generelt med omkostninger til praktisk hjælp til hjemmene efter finanskrisen. Efter at være blevet afskaffet og genindført ad flere omgange gennem årene, genindføres den nu i 2025 som et “grønt håndværkerfradrag”.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum