Hjælp fra YouTube: Sådan søger vi viden om renovering i hjemmet
15.4.2025 07:37:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Det er blevet populært at lave forbedringer og renoveringer i hjemmet uden professionel hjælp. I stedet vælger en stor del af danskerne at finde råd og vejledning på sociale medier som Instagram og Youtube. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige og NRGi.

Foråret er over landet, og for rigtig mange boligejere betyder det, at det nu er tid til at gå i gang med renoveringer og forbedringer i hjemmet.
Men hvor større projekter i hjemmet tidligere krævede kontakt og hjælp fra professionelle, så vælger mange af os i stedet at finde råd og vejledning på sociale medier som Youtube, TikTok og Instagram.
Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige og NRGi.
Her svarer hver fjerde dansker, der har udført renoveringer i deres hjem inden for de seneste tre år, at de brugte Youtube til at finde viden til deres gør det selv-projekter, mens knap ti procent brugte Instagram og TikTok.
Og der kan faktisk været meget god inspiration at hente på sociale medier, lyder det fra Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent i NRGi.
Særligt Youtube kan på grund af sine længere formater være et godt sted at bruge, hvis man skal få idéer eller mangler bud på løsninger, men man skal samtidig være udstyret med en sund portion sund fornuft.
“Det er helt naturligt at søge inspiration online, men man skal huske at have en sund og kildekritisk tilgang. Mange af de videoer, vi ser på sociale medier, viser kun en redigeret virkelighed. Det gælder også boligprojekter. Derfor er det vigtigt, at de ikke står alene, men bliver suppleret med grundig research og gerne sparring med en professionel”, siger han.
Samtidig er det også vigtigt at være bevidst om, at det bestemt ikke er alle ting i hjemmet, man selv kan kaste sig over. Sådan lyder det fra skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen. Uanset hvor nemt det måske kan fremstå på videoer på internettet.
“Når det kommer til mere kritiske installationer i hjemmet som eksempelvis strøm og vand, så kan fejl medføre enorme skader på hjemmet, og derfor skal man altid overlade det til en autoriseret håndværker - uanset hvor nemt det kan se ud at løse på en video på internettet”, siger hun.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af YouGov for Gjensidige blandt 1.024 repræsentativt udvalgte boligejere over 18 år.
|
Hvordan fik du viden /evner til at foretage renovering/forbedringer i dit hjem? |
|
|
Jeg fik min viden fra YouTube |
26 % |
|
Jeg fik min viden fra sociale medier, fx Instagram og TikTok |
10 % |
|
Jeg prøvede mig frem på egen hånd |
38 % |
|
Jeg/familiemedlemmer har håndværksmæssig baggrund |
48 % |
|
Jeg fik min viden fra TV |
4 % |
|
Andet |
15 % |
|
Ved ikke |
2 % |
Nøgleord
Kontakter
Lise MadsenKommunikationskonsulent Gjensidige
Tlf:20111842lise.madsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Boligejere overser penge til renovering: Hver femte kender ikke til tilskud17.9.2026 11:36:06 CEST | Pressemeddelelse
Der kan være tusindvis af kroner at hente for boligejere, der vil renovere, energiforbedre eller skifte olie- eller gasfyret ud. Men en ny undersøgelse viser, at mange slet ikke kender de ordninger, der kan gøre projekterne billigere.
Ny undersøgelse: Danskerne bruger AI til symptomer, diagnoser og behandling15.9.2026 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
AI-chatbots er på kort tid blevet en naturlig del af danskernes hverdag. Og teknologien bruges ikke kun til arbejdsopgaver, informationssøgning og inspiration. Nu bruger flere danskere den også, når de oplever problemer med deres helbred. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Hedebølge og naturbrand: Danskerne genovervejer næste års sommerferiedestination10.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom sommeren først netop er slut, har hedebølge og naturbrande i Sydeuropa allerede fået danskerne til at genoverveje, hvor de skal holde sommerferie til næste år. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.
Flere end hver tredje bilist bliver nervøs ved jernbaneoverskæringer8.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste års alvorlige ulykker ved jernbaneoverskæringer har gjort, at flere end hver tredje bilist bliver nervøs, når de skal krydse togskinner. Den store usikkerhed har samtidig gjort, at mange tager sig en række forholdsregler ved jernbaneoverskæringer. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Gjensidige bliver ny forsikringspartner for CA7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Medlemmer af CA vil fremover blive tilbudt attraktive forsikringsløsninger gennem et nyt samarbejde med Gjensidige. Med det nye partnerskab styrker Gjensidige sin position i privatmarkedet og får mulighed for at tilbyde forsikringer til CA’s 68.000 medlemmer. Det nye samarbejde glæder Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK i Gjensidige. Med aftalen ser han frem til, at Gjensidige kan stå endnu stærkere i markedet for medlems- og interesseorganisationer. Samtidig glæder han sig over, at Gjensidige igen kan byde CA velkommen som partner. “Vi er meget tilfredse med at kunne indgå et partnerskab med CA og ser frem til igen at kunne tilbyde forsikringer til deres medlemmer. Aftalen med CA understøtter vores strategiske mål om at være en attraktiv samarbejdspartner for små og mellemstore organisationer, og vi er glade for, at CA også ser en stor værdi i at have os som forsikringspartner,” siger Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK, i Gjensidige. For CA er valget falde
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
