Stiftelsen Georg Stages Minde

Fra Frederikshavn til Svendborg - Georg Stage besøger søfartsskoler og institutioner på tværs af Danmark

Del

I disse dage sejler Skoleskibet Georg Stage fra Frederikshavn mod Svendborg. Her kan unge og gamle svendborggensere besøge skibet mens eleverne blandt andet på besøger hos Simac og Svendborg Søfartsskole.

Georg Stage elev til undervisning under dæk.
Georg Stage elev til undervisning under dæk. Theis Emil Christensen Stiftelsen Georg Stages Minde

Snart anløber Georg Stage Svendborg.

Efter den første uge i Isefjorden og et herligt gensyn med Holbæk blev der ovenikøbet tid til en afstikker til det nordjyske for at besøge værftet Orskov Yard og Martec i Frederikshavn. 

Efter besøget i Frederikshavn har Georg Stage i disse dage kurs mod næste havn på togplanen: Svendborg. Eleverne skal blandt andet besøge Svendborg Søfartsskole og Simac, to af Danmarks vigtigste maritime uddannelsesinstitutioner. Georg Stage tilbyder maritime grunduddannelse og rigtigt mange af vores elever læser videre til befaren matros på Svendborg Søfartsskole eller til maskinmester/styrmand på Simac.

Derfor kigger Georg Stage forbi og giver en introduktion til videreuddannelsesmulighederne. Samtidig introducerer vi eleverne til et af de stærkeste martime miljøer i Danmark - og samtidig en af de smukkeste danske søfartsbyer.

Efter planen anløber Georg Stage Svendborg Havn sent på dagen, mandag den 14.

Både tirsdag d. 15. og onsdag d. 16. vil der være åbent skib mellem kl. 18.00 og 20.00, hvor alle interesserede er mere end velkomne til at komme ombord og se det historiske skoleskib helt tæt på. På kajen kan man møde ansatte og gamle elever, som kan fortælle om, hvordan det er at sejle med skoleskib - og hvordan det er at sejle i det hele taget.

Danmark kommer i de kommende år til at mangle søfolk og ved Georg Stage kan man høre om mulighederne og vejene ind i branche, hvor man kan være sikker på job, sikker på en god løn og samtidig kan være nyttig og være den grønne omstillings hænder.

Pressen er velkommen.

Nøgleord

Kontakter

Om Stiftelsen Georg Stages Minde

Georg Stage er verdens ældste, sejlende søfartsskole og et forbillede for mange andre skoleskibe rundt om i verden. Skolen giver unge en maritim grunduddannelse og er en indgang til at arbejde i Det Blå Danmark.. 

Følg pressemeddelelser fra Stiftelsen Georg Stages Minde

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Stiftelsen Georg Stages Minde

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye