Ny AI-løsning giver rådgiverne på BørneTelefonen og HØRT mere tid til at hjælpe børn og unge
6.5.2025 06:00:00 CEST | Børns Vilkår | Pressemeddelelse
Rådgiverne på BørneTelefonen og HØRT har hvert år tilsammen brugt næsten 6.000 timer på at registrere de samtaler, de har haft med børn og unge. Nu har Børns Vilkår implementeret en avanceret AI-løsning, som overtager registreringen af samtaler på chat og sms og dermed frigiver mere tid til at hjælpe børn og unge – uden at gå på kompromis med børnenes anonymitet og datasikkerhed.

Endnu flere børn og unge har udsigt til at kunne få den hjælp, de har brug for, når de rækker ud til Børns Vilkårs rådgivningslinjer BørneTelefonen og HØRT.
Efter et langt testforløb har Børns Vilkår nemlig implementeret en avanceret AI-løsning, der overtager rådgivernes tidskrævende registrering, når de har haft samtaler på sms og chat. Det betyder, at de kan bruge mere tid på at hjælpe børn og unge – uden at gå på kompromis med børnenes anonymitet eller datasikkerhed.
”Vi tager ingen chancer, når det gælder børnenes anonymitet og digitale sikkerhed. Derfor har det her tiltag også været under udvikling meget længe og bygger på omfattende tests. Det er meget glædeligt, at vi nu har en løsning, der opfylder vores krav, og som gør det muligt at hjælpe langt flere børn og unge,” siger Rasmus Kjeldahl.
Registrering af samtaler er afgørende
Sidste år havde rådgiverne på BørneTelefonen og HØRT over 64.000 samtaler med børn og unge, og de brugte samlet set næsten 6.000 timer på at registrere samtalerne manuelt bagefter.
Registreringen af samtaler er særdeles vigtig, da Børns Vilkår herigennem får viden om, hvilke temaer og problematikker, der fylder hos børn og unge, og hvor der kan være behov for at sætte ind med fx lovændringer, ny viden eller nye indsatser.
Den nye AI-løsning har i første omgang overtaget rådgivernes registrering af samtaler på sms og chat, og der arbejdes på at få inkluderet den rådgivning, der foregår på telefon og i brevkassen.
Kører på anonymiseret data i et lukket og sikkert miljø
AI-løsningen har ingen direkte kontakt med børnene. Den bruges udelukkende til at registrere data efter samtalerne. Alle børn og unge, der kontakter BørneTelefonen eller HØRT, vil fortsat altid tale med et menneske og aldrig en chatbot.
"Børnenes anonymitet er en topprioritet for Børns Vilkår, så AI-løsningen kører udelukkende på anonymiseret data i et lukket og sikkert miljø, hvor data er beskyttet og ikke deles med nogen. Der er desuden implementeret mekanismer til at overvåge og rette eventuelle fejl i registreringerne," siger Rasmus Kjeldahl.
Projektet er finansieret af Nordea-fonden og udviklet af NTT DATA Business Solutions baseret på IBM watsonx AI teknologi.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459bornsvilkar.dkOm Børns Vilkår
Alle børn og unge har ret til at vokse op i tryghed, trivsel og uden vold og overgreb. Det har Børns Vilkår kæmpet for siden 1977, men der er stadig alt for mange børn og unge, der mistrives eller oplever voldsomme svigt og overgreb, der følger dem langt ind i voksenlivet.
Siden 1987 har vores nu døgnåbne BørneTelefon lyttet til alt det svære, som børn og unge har på hjerte. De samtaler er med til at give os en unik indsigt i børne- og ungdomslivet. En indsigt, vi værner om og har stor respekt for, og som vi bruger som ståsted for vores indsatser.
Vi står altid på børn og unges stemmer, som er fundamentet for vores arbejde. Sammen med vores alliancer og partnere, de mange frivillige, der nat og dag besvarer henvendelser på vores rådgivning, via samarbejdet med fagpersoner og med baggrund i vores folkelige forankring arbejder vi for, at ingen børn og unge i Danmark vokser op med svigt og mistrivsel.
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Holger Runes spillersæt, privat foredrag med Claus Meyer og en specialdesignet kjole af Søren Le Schmidt kommer i dag under hammeren til fordel for Børns Vilkår4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag går en helt særlig auktion i luften, når Bruun Rasmussen, i anledning af Børns Vilkårs Landsindsamling 2026, åbner for bud på en række eksklusive gaver og oplevelser. Alle indtægter går til den fortsatte drift af rådgivningslinjerne BørneTelefonen og HØRT, der holder åbent døgnet rundt.
Samvær med biologiske forældre kan være en stor belastning for anbragte børn og unge3.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor meget og hvordan anbragte børn og unge ønsker samvær med deres biologiske forældre. Systemet gør det dog svært at tilpasse og suspendere samværet, siger både fagpersoner og unge med anbringelseserfaring i ny rapport fra Børns Vilkår.
Ny rapport: Mange ukrainske børn og unge er isolerede og ensomme i danske skoler. Næsten hver fjerde giver udtryk for at mistrives23.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fire år inde i krigen i Ukraine har mange ukrainske udskolingselever fortsat svært ved at finde fodfæste i de danske almene skoleklasser. Sproglige barrierer, ensomhed og svært tilgængelige fællesskaber præger deres hverdag i skolen, og mange mistrives. Det viser en ny rapport fra Børns Vilkår.
Flere end 500 skoleklasser har skrevet aviser om ‘valg’. De bedste bliver fejret i JP/Politikens Hus d. 11. marts18.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over 500 skoleklasser fra hele landet har deltaget i årets Mediekonkurrence, hvor eleverne har produceret deres egne aviser under temaet ‘valg’. Nu er de otte vinderklasser fundet. D. 11. marts bliver de fejret i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor hver klasse præmieres med diplomer og 5000 kroner til klassekassen.
BørneMobilen ruller ud til 5.000 børn og unge i Aalborg Kommune3.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra start februar vil omkring 5.000 skoleelever i Aalborg Kommune kunne møde Børns Vilkårs ”BørneMobil”, der kører ud til eleverne for at oplyse om BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT og gøre dem opmærksomme på, at de altid - døgnet rundt - har et sted at søge hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum