Flere vil beskytte deres privatliv på nettet
21.4.2025 09:23:59 CEST | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
Frygten for at blive narret af it-kriminelle får syv ud af ti danskere til at ønske sig større beskyttelse, når de færdes på nettet.

Mens it-kriminelle i stigende grad har held til at svindle intetanende borgere for deres formuer, vokser andelen af danskere, der ønsker at beskytte deres privatliv på nettet for at minimere risikoen for misbrug af deres personlige data.
I en ny befolkningsundersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ingeniørforeningen IDA, svarer 70 procent af de adspurgte, at de gerne ville gøre mere for at beskytte deres privatliv på nettet.
Det er en stigning på seks procentpoint siden en lignende undersøgelse fra 2023. Samtidig angiver 60 procent, at de er bekymrede for at blive udsat for identitetstyveri.
”Der er en reel bekymring for, at vores data havner i de forkerte hænder, så de kan misbruges af it-kriminelle til svindel eller til falske markedsføringskampagner. Der findes redskaber, der sikrer en større grad af privatlivet på nettet, men det kræver, at vi er villige til at give afkald på en lille smule bekvemmelighed mod at opnå større sikkerhed”, siger Jørn Guldberg, der er it-sikkerhedsekspert for IDA.
Han forklarer, at en af metoderne til at beskytte dine personlige data er være mere kritisk, når du vil benytte forskellige tjenester og apps – og undlade at downloade dem, der kræver adgang til dine personlige data eller billeder.
På den måde kan du til en vis grad forebygge, at dine data deles med andre virksomheder.
Men ifølge undersøgelsen er det kun 10 procent af de adspurgte, der altid læser betingelserne, når de tilmelder sig nye tjenester eller downloader apps.
”Mange apps og tjenester vil have adgang til data, som ikke er nødvendige for appens funktion. Det kan være dine kontakter, din kalender eller mikrofon. Men dermed risikerer du, at dine personlige data bliver delt med tredjeparter og dermed kommer uden for din kontrol”, siger han og tilføjer, at visse apps deler informationer med hundredvis af samarbejdspartnere.
I undersøgelsen svarer halvdelen af befolkningen, at de altid eller ofte ønsker at være anonyme på nettet.
Men kun 28 procent benytter rent faktisk et eller flere redskaber til det formål. Det kan være privat browsing, virtuelle private netværk (VPN) eller browsere med særlig fokus på privatlivsbeskyttelse som eksempelvis Tor eller Brave.
Men Jørn Guldberg peger på, at hver fjerde dansker ifølge undersøgelsen ikke kender til alternative browsere eller VPN-forbindelser, som skaber en krypteret tunnel til dine data og beskytter din identitet ved at skjule IP-adressen.
”Det er tankevækkende, at når regeringen vil øge trygheden, så handler det typisk om øget overvågning. Men det er mit indtryk, at mange danskere har en større frygt for at blive udsat for identitetstyveri eller svindel på nettet, som kan være ekstremt intimiderende. Det vil være en stor hjælp, hvis regeringen satte mere fokus på tryghed på nettet”, siger Jørn Guldberg.
Undersøgelsen er foretaget af blandt 2.022 respondenter.
Nøgleord
Kontakter
Ole Hoff-Lund, presserådgiver i IDA, telefon 26 83 81 84
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Stor søgning til ingeniørstudierne15.3.2026 19:32:48 CET | Pressemeddelelse
De unges interesse for ingeniørstudierne stiger igen
It-kriminelle ligger på spring når årsopgørelsen frigives14.3.2026 08:42:21 CET | Pressemeddelelse
Når SKAT den kommende weekend åbner for adgang til årsopgørelsen, er de it-kriminelle klar på sidelinjen, advarer it-sikkerhedsekspert
IDA: Godt forlig for akademikerne i regionerne4.3.2026 16:16:31 CET | Pressemeddelelse
Der er indgået forlig om en ny treårig overenskomst for akademikerne i landets regioner. IDA er tilfreds med aftalen.
Danskerne er positive over for AI i sundheds- og ældreplejen4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne ser positivt på at bruge kunstig intelligens i sundheds- og ældreplejen, hvor AI kan bidrage til at opspore sygdomme og styrke kvaliteten i pleje og behandling, viser en ny befolkningsundersøgelse fra IDA.
IDA: Regeringen mangler en plan B for klimamålene26.2.2026 11:01:40 CET | Pressemeddelelse
Klimarådets årligt statusrapport slår fast, at regeringens 2030-mål står og vakler, og 2035-ambitionerne stadig mangler en konkret retning. En kommende regering skal hurtigt i arbejdstøjet for at lægge en konkret plan B, lyder det fra IDA-formand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

