Lav efterspørgsel i metalindustrien
24.4.2025 09:35:11 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Særligt metalindustrien er ramt af en tendens med færre ordrer og mindre mangel på medarbejdere, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er en træls udvikling for både virksomheder og samfund, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Der er blevet længere mellem ordrerne og efterspørgslen på medarbejdere i metalindustrien. Det viser tal fra Danmarks Statistik over produktionsbegrænsninger. Dagens nye tal fra april er kun krusninger på overfladen i den nedadgående tendens, hvilket giver panderynker hos erhvervsorganisationen TEKNIQ.
- Mange virksomheder oplever, at opgaverne ikke kommer i samme tempo som tidligere. Derfor rykker mangel på medarbejdere nedad på bekymringslisten, mens flere virksomheder mærker, at tempoet falder, og ordreindgangen daler, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
Toldkrige og usikkerhed
Udviklingen rammer i særlig grad metalindustrien, som også er kendetegnet ved, at de i høj grad opererer på eksportmarkederne. Her skal virksomhederne navigere i et marked præget af global usikkerhed og økonomisk stilstand.
- Toldkrige spænder ben for den frie handel, og selvom Trump har trukket lidt i landet, betyder den store usikkerhed i verden i øjeblikket desværre, at en del kunder holder lidt igen med deres investeringer og ser tiden an, siger Maria Schougaard Berntsen.
Yderligere information, kontakt:
Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ: 51 30 95 37 / msb@tekniq.dk
Nøgleord
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder

Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Internationale kolleger trækker i arbejdstøjet og klarer sig selv16.2.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Langt de fleste internationale kolleger er i job, kort efter de er landet, og de klarer sig selv også efter flere år i landet. Det understreger, at de er her for at arbejde og bidrage, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Seniorerne trodser pensionsalderen og bliver i job13.2.2026 08:34:16 CET | Pressemeddelelse
Lysten til at arbejde vinder over pensionisttilværelsen for stadig flere seniorer. En vigtig tendens, der er med til at holde hjulene i gang og sikre nok kollegaer, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Danskerne fyrer i blinde11.2.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Tusinder af boligejere er fanget i uvished om deres fremtidige varmekilde. Det gælder både omkostninger og tidshorisont. Derfor kommer erhvervsorganisationen TEKNIQ nu med fem konkrete forslag til at få den grønne omstilling op i gear.
TEKNIQ: Boligmarkedet kan give renoveringer et grønt skub10.2.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet er på vej i gear og med et højere grønt håndværkerfradrag kan flere ejerskifter blive det skub, der får boligejere til at vælge energiforbedringer, når der alligevel skal renoveres, vurderer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Danskbygget flåde sikrer fremtidens forsvar2.2.2026 15:16:14 CET | Pressemeddelelse
Når Danmark vælger at bygge og udvikle fremtidens forsvarsskibe herhjemme, handler det ikke kun om industri – men om sikkerhed. I en tid med oprustning i Europa og øget usikkerhed i Arktis er det afgørende, at Danmark selv kan producere, vedligeholde og reparere centrale dele af sit forsvar, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum