Nye EU-regler for legetøj fjerner farlige kemikalier fra børneværelset
11.4.2025 10:29:28 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Med vedtagelsen af EU’s legetøjsforordning bliver sikkerhedsniveauet på legetøj nu hævet. Det betyder blandt andet, at børn bliver bedre beskyttet mod skadelige kemikalier.
Børneværelser skal være fyldt med leg og latter – ikke med farlige kemikalier. Det skal vedtagelsen af EU’s legetøjsforordning være med til at sikre.
Med forordningen bliver der blandt andet indført forbud mod flere grupper af farlige kemikalier. Derudover hæver man kravene til onlinesalg samt kravene til sikkerheden og den tekniske dokumentation på legetøjet.
Legetøjsforordningen erstatter legetøjsdirektivet. Det skal bl.a. gøre det nemmere for medlemstaterne at håndhæve reglerne og dermed højne sikkerheden og sikre mere lige konkurrencevilkår i EU.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Det er vigtigt, at legetøj er sikkert at lege med. Det handler om vores børns sikkerhed. Legetøj skal være en kilde til leg og læring - ikke en kilde til bekymring. Med legetøjsforordningen sikrer vi højere sikkerhedsstandarder og fjerner farlige kemikalier fra børneværelset. Det er et vigtigt skridt for at sikre, at vores børn kan lege trygt og sikkert.”
Miljø- og Ligestillingsminister Magnus Heunicke siger:
”Ingen børn skal udsættes for farlige stoffer fra legetøj, og med de nye regler sørger vi nu for, at farlige kemikalier bliver fjernet. Det betyder for eksempel, at stoffer, der er hormonforstyrrende og allergifremkaldende forbydes. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning og hjælper med at beskytte vores børn.”
Fakta om legetøjsforordning:
- Der indføres et generelt forbud mod flere kemikalier, så de forbydes automatisk, når de er klassificeret i EU.
- Forordningen udvider begrænsningerne for de stoffer, der tidligere var begrænset i legetøj til børn under tre år og legetøj beregnet til at putte i munden. Med forordningen bliver disse stoffer begrænset i legetøj til børn i alle aldre.
- Der indføres et digitalt produktpas, der skal indeholde en lang række informationer til både leverandører og forbrugere.
- Legetøjsforordningen erstatter legetøjsdirektivet. Det sikrer ensartet implementering på tværs af medlemsstaterne med henblik på at højne sikkerheden og sikre mere lige konkurrencevilkår.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum