home a/s

To ud af tre sommerhuse til salg er forsvundet i flere kommuner

Del

Til salg - topliste: Udbuddet af sommerhuse er stadig halveret på landsplan – se hvilke kommuner hvor det er nemmest at finde drømmehuset

Når der er uro i verden, vender mange blikket mod det velkendte og nære – og her er sommerhuset en oplagt mulighed. Det er også en anden måde at tænke investering – både i livskvalitet og mursten, fremhæver Home.
Når der er uro i verden, vender mange blikket mod det velkendte og nære – og her er sommerhuset en oplagt mulighed. Det er også en anden måde at tænke investering – både i livskvalitet og mursten, fremhæver Home. Foto: Palle Skov_Home

Selvom der er kommet lidt flere sommerhuse til salg det seneste år, er der stadig langt op til tidligere tiders udbud.

En ny opgørelse med tal fra Boligsiden og beregninger fra Home viser, at antallet af sommerhuse til salg på landsplan stadig er 51 procent lavere end i juni 2016, hvor udbuddet toppede.

Og bag det nationale gennemsnit gemmer der sig store regionale forskelle.

"Det er stadig et ekstremt lavt niveau. Der er ganske enkelt langt færre sommerhuse til salg i dag – og det mærkes især i de områder, hvor mange købte under Corona og stadig holder fast i huset," siger Michael Dalsager, talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home.

Faktisk har 6 ud af 7 danskere, der købte sommerhus i 2020, stadig huset i dag. Det viser tal fra Finans Danmark.

Og sommerhusenes fortsatte popularitet blandt danskerne er en hovedforklaring på, at udbuddet ikke er vendt tilbage til normalen – selvom Corona er længe overstået.

I mange kommuner er udbuddet styrtdykket siden 2016

Udbuddet er faldet mest i kommuner som Tønder (-81 %), Struer (-71 %), Langeland (-71 %) og Holbæk (-70 %) – målt siden 2016 og kun blandt kommuner med mindst 10 sommerhuse til salg i dag.

"Corona gjorde et kæmpe indhug i markedet – derefter har der faktisk været generelt godt gang i sommerhusmarkedet. Man får måske også en del mere sommerhus for pengene i vores kommune," siger Allan Nielsen, ejendomsmægler og indehaver hos Home i Tønder.

I det sydfynske og på Langeland oplever Home samme tendens – og at de få huse, der kommer på markedet, hurtigt bliver solgt.

"Vi har pt. ikke mange sommerhuse til salg, da de går godt på Langeland og i Svendborg Kommune. Men vi ser desværre også, at mange er rigtig glade for deres sommerhus, så det er ikke noget, de bare sælger med det samme," siger Mark Mahler, ejendomsmægler og indehaver fra Home i Svendborg.

"Der er jo natur, vand og byliv på Langeland, og det betyder meget for dem, der kigger efter sommerhus. Udlejningerne går også godt, og det gør, at sælgerne holder på husene. Desværre for køberne. Men vil man sælge, så får man en god pris lige nu," tilføjer han.

Udbudspriserne på sommerhuse er også steget markant det seneste årti. Kvadratmeterpriserne ligger ved indgangen til april på 26.919 kr. i snit på landsplan, hvilket er en stigning på 69 % siden lavpunktet i begyndelsen af 2015.

Og her er der også store forskel mellem landsdelene.

Sommerhuse står stærkt – også i en urolig verden

Trods international uro, krig i Europa og økonomisk usikkerhed oplever sommerhusmarkedet i Danmark altså en bemærkelsesværdig stabilitet.

Og uroen kan få flere danskere – og flere i vores nabolande – til at vende blikket mod de nære kyster.

"Når der er uro i verden, vender mange blikket mod det velkendte og nære – og her er sommerhuset en oplagt mulighed. Det er også en anden måde at tænke investering – både i livskvalitet og mursten," siger Michael Dalsager fra Home.

Se hvordan det står til i din kommune: Top 10 med størst fald

Her er de kommuner, hvor udbuddet af sommerhuse er faldet mest siden 2016 (kun kommuner med mindst 10 sommerhuse til salg er medtaget):

Kommune

Udbud marts 2025

Ændring siden 2016

Fald i %

Tønder

54

-226

-81 %

Struer

32

-79

-71 %

Langeland

55

-135

-71 %

Holbæk

61

-139

-70 %

Læsø

28

-63

-69 %

Morsø

12

-26

-68 %

Svendborg

12

-25

-68 %

Thisted

110

-228

-67 %

Kolding

39

-78

-67 %

Varde

224

-439

-66 %

Kilde: Boligsiden og Home

Se alle kommuner med mindst ti sommerhuse udbudt i vedhæftede regneark.

Kontakter

Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse

Tlf:2043 3614mida@home.dk

Billeder

Download
Foto: Palle Skov
Download
Sommerhus med stråtag
Sommerhus med stråtag
Download

Vedhæftede filer

Om home

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
  • home har ca. 870 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye