Klarere skiltning og bedre trafiksikkerhed i Løgumkloster
Knallerter må nu lovligt køre på cykelstien ved Bredebrovej – og færre skilte skal skabe bedre overblik for trafikanterne

Tønder Kommune har netop foretaget ændringer i skiltningen langs stisystemet i Løgumkloster. Ændringerne gælder blandt andet områderne Nørremark, Bredebrovej og Ved Dammen, hvor skilte er blevet fjernet eller justeret for at skabe større klarhed og øget trafiksikkerhed.
Den væsentligste ændring sker på Bredebrovej, hvor skiltningen er ændret fra "fællesti med knallertforbud" til cykelsti, hvor det nu er tilladt for knallerter at færdes.
– Det har vi valgt at gøre for at højne trafiksikkerheden for knallertkørerne. Og vi har kunnet gøre det, fordi der i modsatte side er anlagt et fortov, så fodgængere ikke behøver at gå på stien, hvis de føler sig generet af knallerter, forklarer Sonja Svendsen, trafiksikkerhedsmedarbejder i Tønder Kommune.
Med ændringen må knallerter nu helt lovligt benytte den dobbeltrettede cykelsti, og skal dermed ikke længere færdes ude på kørebanen.
Samtidig er der sket en oprydning i skiltningen, så blandt andet vejvisningen for cyklister nu står i den korrekte side af Bredebrovej. Derudover er der opsat et skilt med hastighedsgrænsen på 50 km/t, når man kører ud af rundkørslen mod øst – et punkt, hvor skiltning tidligere manglede.
Alt i alt betyder ændringerne færre skilte og en mere logisk og overskuelig skiltning på stierne i området.
Kontakter
Mie Alsen SørensenSagsbehandler
Tlf:74 92 92 88ms1@toender.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Fodbold-VM i Frifelt: En dag med fællesskab, fodbold og kulturel mangfoldighed13.5.2025 09:38:39 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommunes Kultur- og Fritidsafdeling inviterer alle borgere og virksomheder til at deltage i en festlig og mangfoldig dag, når det lokale verdensmesterskab i fodbold løber af stablen lørdag den 21. juni 2025 kl. 10.00–14.00 på boldbanerne ved Vodder Idrætscenter i Frifelt.
Fest for Fremtidens Faglærte: Tønder Kommune fejrer faglighed og fællesskab13.5.2025 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 4. juni kl. 17.00 - 19.30 inviterer Tønder Kommune til "Fest for Fremtidens Faglærte" på Campus Tønder – en aften med musik, mad og prisuddelinger til dem, der går forrest i det faglærte Danmark.
Grøn Pulje på vej: Lokale projekter kan få del i op til 330 millioner kroner12.5.2025 15:09:24 CEST | Pressemeddelelse
Når der i de kommende år opføres nye vindmølle- og solcelleanlæg i Tønder Kommune, følger der også noget med til lokalsamfundene: penge.
Ekstra vand til landmænd under tørken9.5.2025 12:34:04 CEST | Pressemeddelelse
De mange uger uden regn har sat sine tydelige spor på markerne i Tønder Kommune. Derfor åbner kommunen nu for, at landmænd kan søge om tilladelse til at indvinde ekstra grundvand til vanding af deres afgrøder.
Stor interesse ved åbningen af byværksted i Tønder2.5.2025 17:11:03 CEST | Pressemeddelelse
Fredag eftermiddag var der god energi og masser af engagement i Tønder Midtby, da dørene blev slået op til byværkstedet. Arbejdet med en ny samlet helhedsplan for Tønder by er i fuld gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum