RAGNAROCK

Kulturminister tester ny Beatlemania-udstilling

Del

I morgen åbner Beatlemania-udstillingen 'Birthe & Beatles' på Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK, og den opsigtsvækkende private baggrundshistorie har lokket kulturministeren til Roskilde til en test-visning 

Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK har i dag taget forskud på glæderne, inden den officielle åbning af sær-udstillingen ’Birthe & Beatles’ fredag den 10. april. Her til formiddag kom kulturminister Jakob Engel-Schmidt samt Roskildes borgmester Tomas Breddam derfor forbi museet til en test-tur i den nye musikalske rutschebane, der kører for fuld fart fra Rødding i det jyske til Abbey Road i det britiske.

Undervejs fik de begge mulighed for at hilse på manden, der har gjort hele udstillingen mulig, nemlig Birthe Skrydstrups enkemand, Per Frandsen. Efter Birthe gik bort i 2024, kontaktede Per Frandsen rockmuseet efter Birthes sidste ønske for at donere hendes mange fotos og personlige artefakter fra tiden som en del af inderkredsen af fans omkring Paul McCartney og resten af The Beatles i slutningen af tresserne i London.

Misundelig på hovedperson

Ligesom museumsinspektør Rasmus Rosenørn gjorde store øjne, da han første gang så Birthes mange minder og direkte indblik i et afgørende kapitel i musikhistorien, blev også kulturminister Jakob Engel-Schmidt i dag imponeret og sågar misundelig over Birthes fantastiske oplevelser i en tid, der aldrig kommer tilbage igen.

Misundelsen blev ikke mindre, da kulturministeren afslørede sit eget favoritnummer med The Beatles som værende ’Hey Jude’. Netop det nummer blev Birthe inviteret med ind i studiet for at synge med på kor sammen med en flok superfans, og videooptagelser heraf kan ses i udstillingen.

”En udstilling som denne viser, at museer ikke blot er steder, hvor man opbevarer fortiden. De er levende kulturinstitutioner og skaber forbindelser mellem generationer - mellem mennesker, ideer og identiteter. Musikken skabte broer dengang og ligesom i tresserne, så samler musikken os stadigvæk. Derfor er det så dejligt at mærke, at man her i Roskilde stadigvæk prioriterer kulturen højt,” lød det fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt efterfølgende.

Udstillingen ’Birthe & Beatles’ åbner officielt fredag den 10. april og kan opleves resten af året i Rabalderstræde 16 i Roskilde.

Kontakt presseansvarlig Karina Edlund Jensen på 53 83 13 00 eller kareje@romu.dk for mere info og flere fotos

Kontakter

Kontakt presseansvarlig Karina Edlund Jensen på 53 83 13 00 eller kareje@romu.dk for mere info og flere fotos

Billeder

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt holder tale efter rundvisning i udstillingen 'Birthe & Beatles'
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt holder tale efter rundvisning i udstillingen 'Birthe & Beatles'
Foto: Claus Bech, Scanpix
Download
Kulturministeren fik lejlighed til at hilse på Per Frandsen, der er enkemand efter Birthe Skrydstrup og takkede ham for at give alle en mulighed for at træde ind i Birthes univers for en stund. ROMU-direktør Morten Thomsen Højsgaard samt museumsinspektør Rasmus Rosenørn ser til.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt bliver vist rundt i udstillingen ’Birthe & Beatles’ af museumsinspektør Rasmus Rosenørn på Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK i selskab med Roskildes borgmester, Tomas Breddam.

Som 17-årig tog Birthe Skrydstrup fra Rødding til London og endte helt tæt på The Beatles' Paul McCartney. Den 10. april er hun omdrejningspunktet i ny udstilling på Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK - et år efter hendes død.

Privatfoto
Download

Om RAGNAROCK

Museet for pop, rock og ungdomskultur.

RAGNAROCK er en del af museumsorganisationen ROMU

Følg pressemeddelelser fra RAGNAROCK

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra RAGNAROCK

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye