Danske Spil: ”Én brosten fra historisk dansk sejr!”
13.4.2025 08:30:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Der har været 122 udgaver af cykelløbet Paris-Roubaix og aldrig en dansk vinder: Det kan blive ændret i dag, vurderer Danske Spils eksperter.

Søndag er det ’en forårsdag i helvede’ for verdens bedste, professionelle cykelryttere, når cykelløbet Paris-Roubaix suser afsted over de nordfranske brosten.
Danske Mads Pedersen blev firer i det berømte cykelløb i 2023 og nummer tre sidste år – men i år skal han måske endnu højere op på podiet. Måske endda helt øverst. Det er i hvert fald en mulighed, vurderer Danske Spils cykelekspert, oddssætter Thomas Thede Therkildsen, før søndagens 'Monument', som man kalder forårets allerstørste endagescykelløb.
”Vi har ham som tredje største favorit lige efter Mathieu van der Poel og Tadej Pagacar, men det er tæt. Vi er helt derhenne, hvor det er detaljer som en enkelt kantet brosten eller en punktering, der kan afgøre, om vi endelig skal have den første danske sejr i Paris-Roubaix,” siger oddssætteren fra Danske Spil.
”Han blev nummer tre sidste år, og nummer fire året før det. Og med den form, han har vist på det seneste i både Gent-Welvegem og Flandern Rundt, så er der ingen grund til, at det ikke skulle kunne blive hans tur på søndag,” siger han.
Det er ikke kun hos Danske Spil, man har fundet ud af, at Mads Pedersen kan køre på cykel, også blandt menige danskere er der håb om et stort resultat.
”Der er rigtig stor interesse for at spille på vinderen af Paris-Roubaix, og vi kan tydeligt se, at sidste weekends gode præstation fra Mads P’s side har fået vores kunder til at tro på, at han endelig kan vinde det store prestigefyldte løb. Næsten hver anden dansker tror på Mads P, og har sat deres penge på ham, så hvis han vinder, så vinder danskerne også: Det ser ud til, at vi kan komme til at udbetale omkring 800.000 kroner, hvis danskeren ender øverst på podiet. Det håber vi, at han gør,” siger Thomas Thede Therkildsen.
I parentes bemærket er det kun hver fjerde dansker, der tror på Pogacar som vinder af brostensløbet.
Du kan følge med i cykelløbet Paris-Roubaix på TV2 i dag søndag fra klokken 10.10.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil genfinder optimismen: ”Det lugter af VM!”31.3.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er kun 90 minutter mellem det danske fodboldlandshold og en deltagelse ved VM-slutrunden til sommer – og ifølge Danske Spil, så er udsigterne blevet en hel del bedre, end da der var 180.
Millionær på Lotto: Køber den gamle campingvogn tilbage30.3.2026 09:10:29 CEST | Pressemeddelelse
Et sydjysk ægtepar fortrød, at de havde solgt deres gamle fastligger-campingvogn: Så da de vandt 1.000.000 i Lotto, tog de direkte ud på pladsen og bankede på døren til deres gamle campingvogn med et godt tilbud…
Heldig dansker vinder 10 millioner kroner i Lotto29.3.2026 08:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Heldig dansker går påsken i møde med gevinst på hele 10.000.000 kroner fra Danske Spil. To mere blev millionærer. Se her, hvor heldet slog ned.
Danskerne vandt 1 million kroner da landsholdet moste Nordmakedonien27.3.2026 11:19:35 CET | Pressemeddelelse
Ikke nok med, at herrelandsholdet kom et skridt nærmere VM i går aftes – Danske Spils Oddset-kunder kunne også fore lommerne efter sejren.
Danske Spil om X Factor: ”Kan ryge ud mod alle odds”27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Spil har kigget nærmere på kundernes indskud på Oddset og er kommet frem til en lidt anderledes forudsigelse om årets X Factor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum