DI: Nationalt Risikobillede viser behov for stærkere offentlig-privat samarbejde
10.4.2025 13:01:16 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Den netop offentliggjorte rapport Nationalt Risikobillede 2025 fra Styrelsen for Samfundssikkerhed tegner et alvorligt billede af de trusler, Danmark står overfor – fra hybride angreb og cybertrusler til forstyrrelser i forsyningskæder og klimakatastrofer. Dansk Industri (DI) understreger, at det kræver et tættere samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv, hvis Danmark skal være ordentligt rustet til fremtidens kriser.

- Rapporten er et nødvendigt wake-up call. Trusselsbilledet er ikke bare noget, der foregår i internationale nyheder – det rammer danske virksomheder, vores forsyningssikkerhed og hele samfundets sammenhængskraft. Derfor opfordrer vi alle virksomheder til at lave risiko- og sårbarhedsvurdering og beredskabsplan, siger Morten Høyer, politisk direktør i Dansk Industri.
DI ser med stor alvor på de dele af rapporten, der peger på stigende hybrid krigsførelse – herunder cyberangreb og misinformation – som konkrete trusler mod dansk infrastruktur og borgernes tillid.
- Vi er bekymrede over, at vores kritiske infrastruktur – både fysisk og digital – i stigende grad bliver mål for statslige aktører. Derfor skal både virksomheder og myndigheder investere mere i robusthed og modstandsdygtighed, og det skal ske i fællesskab, fastslår Morten Høyer.
Rapporten nævner også energimangel og afhængighed af udenlandske forsyningskæder som et voksende problem. Det er ifølge DI et tydeligt tegn på, at Danmark skal styrke både energiinfrastruktur og evnen til at producere kritiske komponenter og teknologier indenlands.
- Vi skal sikre, at vi har adgang til de nødvendige råvarer og teknologi – også i en krisesituation. Det kræver både investeringer, innovation og et stærkere EU-samarbejde, siger Morten Høyer.
DI opfordrer i lyset af rapporten til, at virksomheder i endnu højere grad inddrages i den nationale beredskabsplanlægning. Ifølge DI er erhvervslivets rolle central – både som leverandør af kritiske funktioner og som medspiller i krisehåndtering.
- Beredskab er ikke kun noget, der sker i uniform. Det sker også i virksomhedernes produktionslinjer, datacentre og forsyningsruter. Derfor opfordrer vi myndighederne til at udgive deres risikovurderinger hyppigere, så virksomhederne kan bruge dem i deres egne risiko- og sårbarhedsanalyser – og dermed være langt bedre forberedt i en krisesituation, afslutter Morten Høyer.
FAKTABOKS: Nationalt Risikobillede 2025 i hovedpunkter
- Danmark står over for det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede siden Anden Verdenskrig.
- Tre nye fokusområder i rapporten: hybride trusler, energimangel og klimaforandringer.
- Hybride angreb som sabotage, misinformation og cyberangreb forventes at stige.
- Forstyrrelser i globale forsyningskæder kan ramme kritiske funktioner og virksomheder.
- Energisikkerhed er udfordret – både af internationale konflikter og den grønne omstilling.
- Klimaforandringer medfører hyppigere hedebølger, tørke og oversvømmelser.
- Rapporten anbefaler tværsektorielt samarbejde og løbende risikovurdering.
DI har sammen med Beredskabsstyrelsen udviklet værktøjer til virksomhedernes arbejde med robusthed. Læs mere her: www.di.dk/beredskab
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Finansloven skal sikre dansk velstand i fremtiden9.10.2026 08:03:01 CEST | Pressemeddelelse
Flere STEM-uddannelsespladser, investeringer i kunstig intelligens, elektrificering samt lavere selskabsskat. Det er blandt højdepunkterne i regeringens finanslovsforslag. Samtidig advarer Dansk Industri mod nye skatter og afgifter samt høj offentlig forbrugsvækst, som risikerer at bremse vækst og arbejdspladser.
DI: Danmark skal mere end fordoble elektrificeringen frem mod 20357.10.2026 13:15:04 CEST | Pressemeddelelse
Danmark bør sætte et politisk pejlemærke om, at mindst 45 procent af landets energiforbrug skal dækkes direkte af elektricitet i 2035. Det foreslår Dansk Industri (DI) i en ny handlingsplan, som samtidig efterlyser en politisk aftale om fremtidens elnet og otte milliarder kroner til elektrificering af virksomheder, tung transport og havne.
Ny aftale mellem Danmark og Tyskland baner vejen for nyt europæisk erhvervseventyr7.10.2026 11:16:01 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland har denne uge indgået en aftale om CO2-fangst og -lagring, der gør det muligt at transportere CO2 på tværs af landenes grænser og lagre den i undergrunden.
DI: CPR-læk øger risikoen for svindel mod virksomheder5.10.2026 15:23:19 CEST | Pressemeddelelse
DI opfordrer virksomheder til straks at gennemgå deres procedurer for identitetskontrol efter et omfattende læk af omkring 8,8 millioner personers CPR-oplysninger.
Kulturnatten i Industriens Hus: Kan robotter snyde din hjerne?5.10.2026 10:50:08 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 9. oktober åbner Dansk Industri dørene til Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor gæsterne kan udfordre deres hjerne, sanser og reaktionsevne – og blandt andet møde en menneskelig robot, eksperimentere med kunstig intelligens og virtual reality og teste, om mennesket stadig kan slå maskinen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum