Sidste skoledag fejres med et brag af en fest på Tobakken
På årets sidste skoledag byder UngEsbjerg alle afgangselever i 9. og 10. klasse i Esbjerg Kommune til fest, fællesskab og oplevelser. Som noget nyt bliver festlighederne alkoholfri, på Tobakken - og federe end nogensinde før.

Når afgangseleverne i 9. og 10. klasse i Esbjerg Kommune i år fejrer sidste skoledag, holdes dagen for første gang på Tobakken som et alkoholfrit arrangement.
Eleverne kan se frem til en eftermiddag fyldt med musik, sjove aktiviteter og masser af fællesskab. Fra scenen vil bl.a. Faza og Zuloo medvirke til at gøre dagen ”fejlfri”, festlig og mindeværdig for alle.
En fantastisk fest i trygge rammer
- Sidste skoledag er en stor milepæl for eleverne, og vi ønsker at markere dagen på en måde, der er både sjov og tryg. En dag, hvor alle elever kan være med og få en fantastisk afslutning på deres skoletid, siger skolechef i Esbjerg Kommune Morten Mærsk Schmidt.
Allerede sidste år blev der luftet overvejelser om et alkoholfrit arrangement i 2025 i Esbjerg Kommune, som dermed følger den nationale tendens på området.
- Stadig flere kommuner har i forbindelse med sidste skoledag de senere år med succes skabt rammerne for sjove og mindeværdige fejringer uden alkohol. Det vil vi også i Esbjergs skolevæsen. Ligesom de mange andre steder kan vi heller ikke forsætte med at være vært for arrangementer, hvor eleverne drikker alkohol. Derfor glæder jeg mig over UngEsbjergs ambitiøse arrangement på Tobakken. Jeg er sikker på, at afgangseleverne her får alle muligheder for en fantastisk eftermiddag fyldt med fest, glæde og fællesskab. Måske endda federe end nogensinde før, siger Morten Mærsk Schmidt.
UngEsbjerg oplyser, at der på dagen vil være stort fokus på at sikre tryghed og en fantastisk fest for alle. SSP og andre fagfolk vil være til stede, og kun afgangselever med gyldigt armbånd, som på forhånd udleveres på skolerne, kan deltage i festen. Medbragte drikkevarer bliver konfiskeret, og synligt berusede elever får klippet armbåndet, hvorefter forældrene bliver kontaktet med henblik på eventuel afhentning.
- Jeg tror og håber på stor opbakning til, at festen på Tobakken markerer en ny begyndelse for, hvordan vi fejrer sidste skoledag i Esbjerg Kommune. Der er lagt op til et brag af en fælles eftermiddagsfejring i trygge rammer, før eleverne eventuelt fortsætter til fester i privat regi. Om de så bliver med eller uden alkohol, er jo op til forældrene, siger Morten Mærsk Schmidt.
Fakta
Festen foregår på Tobakken den 19. maj kl. 13-15.30. Alle afgangselever i 9. og 10. klasse fra både kommune- og privatskoler er velkomne – meget gerne udklædte.
UngEsbjerg er en del af Esbjerg Kommunes tilbud til unge. Det omfatter bl.a. vejledning om uddannelse og job for unge op til 25 år, Ungdomsskolen, et særligt tilbud, hvor elever i 10. klasse samles i enten Bramming eller Esbjerg, fritidstilbud til børn og unge i udsatte positioner og SSP-konsulenter, forebyggere og vejledere, der arbejder tæt sammen med skoler og andre lokale aktører for at skabe trygge og sikre miljøer for kommunens børn og unge.
Kontakter
Lise Møller Rasmussen, pædagogisk leder, UngEsbjerg, tlf. 24 67 44 32 limra@esbjerg.dk
Morten Mærsk Schmidt, skolechef, Esbjerg Kommune, tlf. 26 15 15 33, morsc@esbjerg.dk
Billeder

Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Julegaver på vej til beboere på plejehjem11.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beboerne på Esbjerg Kommunes plejehjem kan igen i år glæde sig til en dejlig julegave fra Lida og Oskar Nielsens Fond.
Vestdanmark i spil som ny datacenterregion: Microsoft ser mod Varde og Esbjerg11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre datacentre i to kommuner og en historisk milliardinvestering. Microsoft planlægger sin hidtil største investering i Danmark i Varde og Esbjerg Kommuner.
Esbjerg Kommune styrker naturfagene i folkeskolen med nyt partnerskab8.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan naturfagene gøres mere levende for skoleeleverne? Det bliver Esbjerg Kommunes folkeskoler snart klogere på i kraft af et nyt partnerskab med LIFE Fonden, der byder ind med nye måder at arbejde praktisk med naturfag tæt på virkeligheden.
26 foreninger i Esbjerg Kommune kan se frem til tilskud på i alt godt 1,3 mio. kroner i 20264.12.2025 14:07:07 CET | Pressemeddelelse
1.362.100 kr. bliver i 2026 uddelt fra Esbjerg Kommunes fritidskulturelle pulje til gavn for 26 foreninger i hele kommunen. Kultur & Fritidsudvalget har fordelt næste års tilskud efter nye principper, som især prioriterer børn- og ungeforeninger og rammer omkring aktiviteter.
Esbjerg gør rent bord: Rekordfald i affald3.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Årets analyse fra Hold Danmark Rent viser en markant udvikling. Affaldsmængderne i Esbjerg er faldet i et omfang, der skiller kommunen ud fra resten af landets største byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum