Stor fremgang blandt unge indvandrere og efterkommere i fodboldklubberne
Andelen af indvandrere og efterkommere under 15 år i fodboldklubberne er næsten tredoblet på drengesiden og femdoblet på pigesiden på blot 5 år. Der er tale om en ketchupeffekt og resultatet af en lang indsats i foreningerne i særligt udsatte boligområder, fortæller DBU og DIF.

Mens indvandrere og efterkommere i 2019 udgjorde henholdsvis 5 procent af drengene og kun 2 procent af pigerne under 15 år i fodboldklubberne, så er de tal steget til henholdsvis 13 og 9 procent i 2024. Dermed nærmer det sig den generelle andel af indvandrere og efterkommere i befolkningen, som Danmarks Statistik opgør til 15,9 procent.
”Det er resultatet af en koordineret indsats og mangeårig tilstedeværelse i området. For os handler det om at bygge tillid gennem et trygt miljø og kontinuitet, hvor de unge møder de samme velkendte ansigter i foreningen, i skolen og i deres boligområde. Og så er det afgørende, at der er et rum i foreningen, hvor det bare handler om fodbolden. Det giver både børn og forældre lyst til at komme i foreningen og til at tage deres venner med,” siger Asger Madsen, der er get2sport-medarbejder i Holbæk B&I.
Den overvældende fremgang overrasker næstformændene i DBU og DIF, der i såkaldte get2sport-foreninger samarbejder om at få flere børn og unge i foreningerne i udsatte boligområder.
”Jeg vidste godt, at det gik fremad med repræsentationen i vores fodboldklubber, men det her er helt vildt. Det er meget sjældent, vi ser så markant en forskydning over så kort en årrække, og det tyder på, at vi i blandt andet vores get2sport-foreninger har fat i en succesformel på at få flere med ind i foreningslivet,” siger Ole Jacobsen, der er næstformand i DBU.
Foreningslivet afmystificeret
Get2sport har de seneste år modtaget støtte fra SSA-midlerne og Nordea-fonden, og der har været en særlig indsats for at få pigerne til at spille en større rolle i foreningerne. Det er blandt andet denne indsats, der ligger bag den flotte fremgang.
”Det, vi ser nu, er resultatet af det lange, seje træk med opsøgende arbejde i de udsatte områder i samspil mellem foreninger og kommuner. Det danske foreningsliv er blevet afmystificeret, og efterhånden som flere børn og voksne prøver kræfter med fællesskaberne, så spreder ordet sig til venner og veninder,” siger Frans Hammer, der er næstformand i DIF.
DIF get2sport støtter 74 foreninger i 53 udsatte boligområder og forebyggelsesområder, som ligger i 25 forskellige kommuner.
Det siger undersøgelsen:
- Undersøgelsen bygger på svar fra 11.000 fodboldspillere i landets fodboldklubber under DBU.
- Indvandrere og efterkommere udgjorde i 2024 9 procent af piger under 15 år i fodboldklubberne. Det er en stigning fra 2 procent i 2019.
- For drenge under 15 år er andelen i samme periode steget fra 5 til 13 procent.
- Undersøgelsen er vedhæftet i sin helhed.
Fakta om DIF get2sport:
- Har eksisteret siden 2005
- Sikrer et velfungerende idrætsforeningsliv ved at aflaste de frivillige kræfter i idrætsforeninger i de udsatte boligområder
- Samarbejder med 25 kommuner, 53 boligområder og 74 idrætsforeninger over hele landet
- Nordea-fonden støtter pige- og evalueringsindsatsen med 19 millioner fra 2023-2025
- Samtidig støtter Udlændinge- og Integrationsministeriet gennem en SSA-bevilling frem til og med 2027
- Midlerne skal blandt andet bruges til at få flere piger i get2sport-foreningerne gennem opsøgende indsatser hos forældrene, mikrofodboldskoler for de mindste børn og sociale aktiviteter for både børn og voksne
- DBU og DIF samarbejder også om afholdelse af de populære DBU get2fodboldskoler, der i 2024 satte rekord med flere end 3000 deltagende børn og unge
Nøgleord
Kontakter
Jonas HjortdalPolitisk kommunikationskonsulent
Tlf:60559849johj@dif.dkVedhæftede filer
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Partnerskab sikrer store oplevelser til DIF DM-ugen28.5.2025 08:58:09 CEST | Pressemeddelelse
DIF og Spar Nord Fonden har forlænget partnerskabet for de kommende to års DIF DM-ugen. Det betyder, at der - udover ved den kommende DM-ugen i 2025 - også etableres en stor Spar Nord Fondens kom-og-prøv-park ved såvel DM-ugen i 2026 og 2027.
DIF Skole OL indgår samarbejde med Solsikkeprogrammet til årets Skole OL-finale i København27.5.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Skole OL-finalen løber af stablen til juni i København, bliver det med et nyt og vigtigt samarbejde i bagagen. DIF Skole OL har nemlig indgået et nyt samarbejde med Solsikkeprogrammet.
Bevægelse i børnehøjde: DIF Skole OL får rekordmange elever op af stolen21.5.2025 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 67.000 elever fra 91 kommuner har i dette skoleår været tilmeldt DIF Skole OL, der sætter fokus på at skabe bevægelse, fællesskab og idrætsglæde både i og uden for skolen. Knap halvdelen af landets skoler har i år været tilmeldt DIF Skole OL.
Nyt samarbejde om flere idræts- og friluftsskove9.5.2025 10:21:29 CEST | Pressemeddelelse
DIF og Klimaskovfonden er gået sammen om at skabe mere skov – for klimaet, naturen og danskernes aktive idræts- og friluftsliv.
Poul Schmith og dansk idræt forlænger OL-partnerskab6.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det stærke partnerskab mellem advokatfirmaet Poul Schmith og dansk bredde- og eliteidræt fortsætter. Efter fire år som olympisk partner for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark er der nu indgået en ny aftale, som løber frem til og med OL i Los Angeles i 2028.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum