Danske Regioner foreslår 25 veje til bedre lægedækning

Et centralt mål sundhedsreformen, som i efteråret blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, er at sikre en bedre lægedækning  i hele landet.

Danske Regioner peger nu på 25 konkrete veje til at sikre, at vi kan rekruttere læger til sundhedsvæsenet alle steder i Danmark.

- Vi skal sikre en mere bæredygtig og geografisk afbalanceret lægedækning i hele landet. Nogle af de initiativer kan vi løfte i regionerne, mens andre kræver, at staten hjælper med at  ændre på rammerne. Men der skal ikke være tvivl om, at vi fra regionerne vil arbejde for, at vi kan rekruttere læger til hele Danmark, siger Mads Duedahl, der er næstformand i Danske Regioner. 

Nemmere at uddanne sig på et akuthospital

Det skal især ske ved at sikre, at lægerne i højere grad bliver uddannet uden for de største byer. Det kræver blandt andet, at det bliver nemmere og mere attraktivt for lægerne at uddanne sig på et af landets 21 akuthospitaler, som er fordelt i hele landet.

Regionerne vil arbejde for at sikre gode uddannelsesmiljøer i hele landet – også uden for de større byer. Der er i løbet af mange år blevet skabt et landkort, hvor de store universitetshospitaler i de største byer så at sige suger alle lægerne til sig. Og det er ikke holdbart, siger Mads Duedahl.

- Det skal være nemmere og mere attraktivt for lægerne at uddanne sig på akuthospitalerne. Det kræver, at vi fjerner nogle regler og barrierer, så vi kan lave mere individuelle uddannelsesforløb til lægerne, siger han.   

Omfordeling af uddannelsespladser

Som led i sundhedsreformen bliver antallet af uddannelsespladser på lægestudiet øget med i alt 140 pladser i Aalborg, Køge og Esbjerg. Danske Regioner bakker op om det øgede antal uden for de større byer og anbefaler yderligere omfordeling af pladserne, så det samlede optag bliver sænket.

- Der er ikke generel mangel på læger i Danmark, men vi har en fordelingsmæssig udfordring. I nogle egne af landet og i nogle specialer mangler der speciallæger, og den udfordring skal vi løse. Det en rigtig god idé at uddanne flere læger i Aalborg, Køge og Esbjerg, men samtidig bør vi også sænke optaget i de større byer. Ellers risikerer vi at være lige vidt, siger Mads Duedahl.

Tilgangen til lægestudiet er næsten fordoblet i løbet af de seneste 20 år, og en fremskrivning fra Finansministeriet skønner, at udbuddet af læger vil overstige udviklingen i efterspørgslen på læger med 10.300 i 2035.

En særlig indsats for at rekruttere læger til psykiatrien

Regeringen offentliggjorde for nyligt sit udspil til en samlet 10-årsplan for psykiatrien. For at lykkes med at opbygge en stærkere psykiatri, er det nødvendigt at der bliver uddannet flere speciallæger i psykiatri samt i børne- og ungepsykiatri.

En væsentlig udfordring i psykiatrien er at tilknytte lægerne til psykiatrien, så de vælger at fortsætte i hoveduddannelse. Mange læger i introduktionsstillinger i psykiatrien vælger efterfølgende at skifte speciale, hvilket gør det svært at sikre et stabilt rekrutteringsgrundlag af læger til psykiatrien.

- Vi mister mange læger indenfor psykiatrien, bl.a. fordi nogle læger i introstillinger oplever et højt pres og et utilfredsstillende arbejdsmiljø. Det er vi nødt til at ændre på. Vi skal gøre en indsats for at skabe arbejdspladser, hvor lægerne kan trives og se en fremtid. Det kræver flere tiltag, hvor vi bl.a. sikrer en bedre introduktion til specialet og gør de faglige muligheder mere tydelige, siger Mads Duedahl. 

Samtidig skal der arbejdes på at styrke sikkerheden for personalet inden for psykiatrien, mener Danske Regioner. 

Bedre rammer for almen medicin

Et mål i sundhedsreformen er også, at der i 2035 skal være mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud. Dermed kan flere sundhedsopgaver løses hos egen læge eller i borgerens eget hjem. For at nå den målsætning – og for at sikre at lægerne ønsker at arbejde der, hvor der er mest brug for dem – anbefaler Danske Regioner, at forskning og uddannelsesmiljøer bliver styrket uden for de største byer.

Danske Regioner understreger desuden, at der skal være klinikker, der har fokus på udvikling af det almen medicinske tilbud i områder med svag lægedækning. Det kan være i form af forskningsklinikker i almen medicin, hvor lægerne både bedriver forskning og har tilmeldte patienter. Det kan også være i form af klinikker, som afprøver konkrete tiltag og nye metoder i patientbehandlingen.

- Det skal være attraktivt at uddanne sig i de specialer, hvor vi har mest behov – herunder almen medicin. Og det er vigtigt, at det sker væk fra de største byer, for ellers bliver det bare endnu sværere at rekruttere i yderområderne. Vi skal gøre en stor indsats for at gøre det mere attraktivt at være læge, der hvor vi har mest behov for det, siger Mads Duedahl.

I udspillet foreslår regionerne samtidig en række tiltag, som skal sikre bedre rammer for de læger, som ønsker at drive egen praksis. Herunder bl.a. hjælp til at finde egnede lokaler, seniorordning og bedre rammer for generationsskifte.