Danmark bruger mindre på sundhed end andre lande
10.4.2025 06:57:43 CEST | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Målt som andel af BNP bruger Danmark mindre på offentlige sundhedsudgifter end en lang række sammenlignelige lande i Europa. Staten bør skele til BNP, når man sammen med regionerne forhandler den rette finansiering af sundhedsvæsenet, mener Danske Regioner.

Hvad har Schweiz, Tyskland, Frankrig, Finland, Østrig, Storbritannien, Sverige, Norge, Belgien og Holland tilfælles? De er alle lande med sundhedsvæsener, der kan sammenlignes med det danske. Og de bruger alle en større andel af BNP på offentlige sundhedsudgifter, end de gjorde i 2011.
Til sammenligning bruger Danmark i dag en lavere andel af BNP på sundhed, end vi gjorde i 2011. Helt præcist 0,8 procentpoint mindre, viser en beregning, som Danske Regioner har foretaget på baggrund af OECD Health Data. Det er bemærkelsesværdigt, fordi Danmark i 2010’erne var blandt de lande i Europa, der brugte den største andel af BNP på offentlige sundhedsudgifter.
- Vi har meget stort fokus på at drive et sundhedsvæsen, som er meget effektivt, sammenlignet med andre lande. Tallene er et udtryk for, at vi er lykkedes med det. At vi samtidig har et de bedste sundhedsvæsener i verden understreger, at vi er gode til at få meget ud af de penge, vi investerer i det offentlige sundhedsvæsen, siger Anders Kühnau, som er formand for Danske Regioner.
Staten bør skele til BNP ved fordeling af midler
OECD Health Data viser, at udgifter til sundhedsvæsenet overalt i Europa følges tættere med udviklingen i BNP, end med udviklingen i det enkelte lands demografi. Her skiller Danmark sig imidlertid ud. Danske Regioner mener, at staten bør skele til både BNP og demografi, når den rette finansiering af sundhedsvæsenet skal findes. I dag er det kun demografien, der bliver indregnet.
- Det er et problem for vores sundhedsvæsen, at udgifterne stiger mere og hurtigere, end der er taget højde for, når staten kun dækker udgifterne, som regionerne har som følge af den aldrende befolkning. Vi er nødt til at se udgifterne til sundhedsvæsenet i et lidt bredere perspektiv, siger Anders Kühnau.
At udgifterne til sundhedsvæsenet i Danmark vokser hvert eneste år skyldes bl.a. den demografiske udvikling, hvor en stadig større del af befolkningen er ældre og hvor de ældste borgere lever længere. Men udviklingen af ny teknologi og bedre behandlinger, som gør det muligt at behandle stadig flere lidelser, er også med til at drive sundhedsudgifterne opad, påpeger Danske Regioners formand.
- Presset på sundhedsvæsenet stiger også på en positiv baggrund – samfundet udvikler sig og vi kan behandle mere end før. Men med tiden bliver der stor forskel på de tilførte midler og på det behov, vi reelt har i sundhedsvæsenet. Det betyder, at sundhedsvæsenet i realiteten bliver dårligere og dårligere finansieret, hvis ikke vi ændrer den måde, vi gør tingene på, siger Anders Kühnau.
FAKTA:
- Sundhedsudgifterne i Danmark udgjorde i 2023 7,9 procent af BNP. Dette er under gennemsnittet blandt den gruppe af vestlige OECD-lande, der sammenlignes med.
- Målt som andel af BNP brugte Danmark 0,8 procentpoint mindre på det offentlige sundhedsvæsen i 2023, sammenlignet med 2011.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Billeder
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Ny fireårig aftale skal give bedre tid til patienterne og styrke almen praksis29.10.2026 12:07:26 CET | Pressemeddelelse
De praktiserende læger og regionerne har indgået en fireårig aftale om almen praksis. Aftalen er en hjørnesten i sundhedsreformen og afgørende for ambitionerne om at sikre flere praktiserende læger og bedre lægedækning i hele landet.
Nyt tilbud skal hjælpe børn og unge med angst og depression hurtigere8.10.2026 16:48:53 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge med angst og depression skal fremover have hurtigere adgang til hjælp. Med en ny behandlingsret får unge ret til behandling inden for 30 dage, men regionerne overtager samtidig en venteliste på over 5.000 unge.
Danske Regioner efter kritik: Demensområdet skal tænkes forfra5.10.2026 13:40:49 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange venter for længe på at blive udredt for demens. 84 procent med mistanke om demens er i løbet af de seneste år ikke blevet udredt inden for udredningsretten på 30 dage, viser Rigsrevisionens netop udsendte rapport.
Danske Regioner: Kræftpatienternes rettigheder er fundamentale23.9.2026 17:18:23 CEST | Pressemeddelelse
Overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter er afgørende. - Alle overskridelser skal selvfølgelig indberettes til Sundhedsstyrelsen, siger formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Christoffer Buster Reinhardt.
Rekordmange besøgte Åbent Hospital 20266.9.2026 17:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Søndag afholdt de fem regioner Åbent Hospital på 25 hospitaler, hospitalsbyggerier, ambulancebaser og andre sundhedstilbud landet rundt. 2026 blev et tilløbsstykke, som slog deltagerrekord med 21.398 deltagere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
