Frygten for hudkræft er den primære årsag til, at danskerne bruger solcreme
16.4.2025 06:15:00 CEST | Miljømærkning Danmark | Pressemeddelelse
7 ud af 10 danskere bruger solcreme for at minimere risikoen for hudkræft. Det viser en ny undersøgelse, som samtidig peger på, at det for unge i høj grad også handler om at forebygge rynker og pigmentforandringer.

De fleste af os ved det godt. Vi skal huske solcremen, når vi opholder os i solen. Og særligt risikoen for at udvikle hudkræft senere i livet er kommet højt op i bevidstheden hos danskerne. Faktisk er det ifølge en ny undersøgelse, som Norstat har lavet for Svanemærket, den væsentligste grund til, at danskerne bruger solcreme.
”Det er glædeligt, at så mange danskere tydeligvis er blevet opmærksomme på vigtigheden af at bruge solcreme for at forebygge kræft. Der er nemlig rigtig god grund til at huske solcremen. Uv-stråling er årsag til 90 pct. af tilfældene af modermærkekræft og almindelig hudkræft, og i de seneste år er antallet af danskere, der bliver ramt af en af disse kræfttyper, steget til over 20.000 årligt”, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
Alder og køn spiller en stor rolle
Undersøgelsen viser også, at især de unge er flittige med solcremen for at forebygge rynker og pigmentforandringer. 2 ud af 5 unge mellem 18 og 29 år bruger således solcreme for at forebygge rynker. Til sammenligning er det tilfældet for færre end 1 ud af 5 danskere mellem 40 og 49 år.
Og faktisk er de 18-29-årige også den aldersgruppe, der er bedst til at smøre solcreme på, inden de skal ud i solen. Kun 3 pct. af de unge svarer, at de slet ikke bruger solcreme. For de øvrige aldersgrupper er det mellem 10 og 19 pct. Og det er særligt mændene, der glemmer solcremen. 17 pct. af de adspurgte mænd svarer, at de slet ikke bruger solcreme mod kun 8 pct. af kvinderne.
”Undersøgelsen viser heldigvis, at langt størstedelen af danskerne på tværs af aldersgrupper er opmærksomme på vigtigheden af at bruge solcreme for at beskytte huden mod solens stråler. Tilsvarende kan vi fra tidligere undersøgelser konstatere, at danskerne også går op i, hvad solcremen indeholder – og hovedparten af danskerne ser faktisk efter Svanemærket, når de vælger solcreme. Og med god grund, for solcreme er et af de produkter, der kan indeholde både miljø- og sundhedsskadelig kemi, siger Rina Ronja Kari, kommunikationschef i Miljømærkning Danmark.
Hele 4 ud af 5 danske forbrugere er ifølge en undersøgelse, som Norstat lavede for Svanemærket sidste sommer, opmærksomme på at undgå unødig kemi, når de vælger solcreme. Og næsten 7 ud af 10 danskere ser efter Svanemærket, når de vælger solcreme.
Seks skarpe solcremeråd fra Svanemærket og Kræftens Bekæmpelse
De bedste råd for at beskytte huden mod solens stråler er at søge skygge, når solen er stærkest, og bruge løst tøj samt en god solhat. Derudover skal man selvfølgelig huske solcremen – og her har Svanemærket og Kræftens Bekæmpelse samlet seks gode råd, man bør være opmærksom på:
- Brug solcreme med mindst faktor 30, uanset om du er i Danmark eller sydpå.
- Smør med rigelige mængder, en god tommelfingerregel er én håndfuld solcreme til én krop.
- Påfør solcreme, mindst 20 minutter før du går ud i solen – gerne to gange med ca. 20 minutters mellemrum.
- Smør dig ind flere gange om dagen – ingen solcreme holder en hel dag, hvor du måske både har svedt og svømmet.
- Vælg svanemærket solcreme – det er både bedre for din sundhed og for miljøet.
- Brug solcreme, når uv-indekset er over tre. Det sker allerede om foråret, hvor solens stråler ofte er skarpe.
Fakta om danskerne og solcreme
- 70 pct. af danskerne bruger solcreme for at minimere risikoen for hudkræft
- 60 pct. bruger solcreme for at undgå solskoldning
- 20 pct. af danskerne bruger solcreme for at forebygge rynker
- 41 pct. af de 18-29-årige bruger solcreme for at forebygge rynker
- 18 pct. af danskerne bruger solcreme for at undgå pigmentforandringer
- 27 pct. af de 18-29-årige bruger solcreme for at undgå pigmentforandringer
- 13 pct. af danskerne bruger slet ikke solcreme
- 17 pct. af de danske mænd bruger slet ikke solcreme
- 8 pct. af de danske kvinder bruger slet ikke solcreme
- 3 pct. af de 18-29-årige bruger slet ikke solcreme
- 68 pct. af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger solcreme*.
- 80 pct. er opmærksomme på at undgå unødig kemi, når de vælger solcreme*.
Dataindsamling er foretaget af analyseinstituttet Norstat på vegne af Miljømærkning Danmark, der er ansvarlige for Svanemærket i Danmark. Der er i alt adspurgt 1000 danskere i alderen 18+ i perioden 18.-20. marts 2025 (* 9.-11. april 2024) via Norstats befolkningspanel.
Nøgleord
Kontakter
Lisa Olufson KlæsøeMiljømærkning Danmark
Tlf:27 12 93 69lio@ecolabel.dkBilleder
Links
Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU Ecolabel i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Fortsat vækst i svanemærket byggeri7.4.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere byggerier opnår det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket. Det viser nye tal fra Miljømærkning Danmark. Således er der i dag over 6.000 svanemærkede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner i Danmark. Det er en stigning på 45 pct. på to år.
Dansk Overshoot Day rammer 20. marts – så stort er danskernes overforbrug18.3.2026 06:20:00 CET | Pressemeddelelse
En ny trøje, et par ekstra sko, nyt køkken og den seneste mobil. Danskerne forbruger som om, vi havde flere jordkloder til rådighed. Nu minder Overshoot Day os om at være mere kritiske forbrugere.
Hver fjerde vil stemme på grønne frontløbere11.3.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at det er vigtigt for 25 pct. af danskerne, at det parti, de stemmer på, er frontløbere på grøn politik. Samtidig vurderer 39 pct. af danskerne, at miljø og klima er blandt landets største udfordringer – kun overgået af forsvarssituationen.
Ved du heller ikke, om der er skadelig kemi i de produkter, du bruger?5.3.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Hele 8 ud af 10 danskere har svært ved at gennemskue indholdet af potentiel skadelig kemi i de produkter, de køber, viser en ny undersøgelse. Samtidig svarer hver fjerde, at de ikke har tillid til, at myndighederne har forbudt produkter, der indeholder skadelige stoffer.
Nu kan sportshaller også opnå Svanemærket19.2.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på svanemærket byggeri betyder, at det nu også er muligt at få certificeret sports- og idrætsbygninger med det officielle nordiske miljømærke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


