Flere gør op med havens grønne ørken: Græsplænen er ikke længere bare noget, der skal slås

Påsken står for døren, og tusindvis af danskere har planer om at gå i haven. Måske de skal slå græs – men måske de også kunne gøre noget andet derude? 

”For mange er det netop i påsken, at havesæsonen for alvor begynder, og græsplænen er ofte et af de første steder, vi starter, for det er nu, græsset for alvor begynder at gro. Mange slår græsset, uden at tænke over, hvorfor de egentlig har så meget plæne i haven, og om de måske kunne gøre noget andet derude. Mulighederne er virkelig mange,” siger Louise Møller, havefaglig rådgiver i Haveselskabet. 

Græsset fylder i langt de fleste danske haver. Det har det gjort i generationer. Mange steder ligger det som et ’hæk-til-hæk-tæppe’. Men vores forhold til plænen er i forandring – både når det gælder, hvordan den skal se ud, og hvor meget plads den skal have.

Plænen behøver ikke være perfekt

Haveselskabet, der er en landsdækkende nonprofit-forening for haveejere, har stukket en finger i jorden hos nogle hundrede medlemmer over hele landet. Den dugfriske stikprøve viser, at græsset får meget forskellig behandling rundt om i de danske haver. 

Cirka hver syvende foretrækker plænen kortklippet som en golfbane, mens mere end hver fjerde kan lide den ’langhåret’ og fuld af bellis og mælkebøtter. Resten – lidt over halvdelen – foretrækker en mellemting. 

”Stadig flere haveejere lader græsset gro eller deler haven op, så noget af plænen er kortklippet og kan bruges til boldspil eller leg, mens andre dele af haven har langt græs eller 

plantes til med buske og blomster. Der har i årevis været fokus på, at den kortklippede plæne kan sammenlignes med en grøn ørken, fordi intet liv kan trives i den, og nu ser vi, at flere haveejere begynder at tænke i andre baner,” siger Louise Møller.

Græs med mening

Det mærker landskabsarkitekt og forfatter til den netop udgivne ’Græsplænebogen’ Andreas Jørgensen også, når han møder haveejere i sit arbejde.

”Folk vil gerne have en plæne til ophold og boldspil, og det giver god mening. Men som landskabsarkitekt bliver jeg ofte spurgt, hvordan man kan bruge haven mere varieret. Haveejerne nævner altid, at der også skal gøres noget godt for naturen, og de stejler ikke som tidligere, hvis jeg foreslår et område med f.eks. vildt græs. De lytter og vil gerne have inspiration til at gøre noget andet,” siger Andreas Jørgensen.

Ifølge ham er græs for mange både en vanesag og et spørgsmål om samvittighed.

”Nogle vil bare have noget, der er nemt, og der føles det trygt med græs. Andre ønsker så lidt som muligt og vil gerne gøre noget godt for biodiversiteten. Min mission er at gøre op med de ligegyldige græsarealer. Hvis der er en del af haven, hvor man ikke går, leger eller opholder sig, hvorfor så bruge tid og energi på at holde en græsplæne grøn og kortklippet der?” spørger han.

Græs er ikke nødvendigvis nemt

Mange forbinder plænen med noget lavpraktisk og nemt – men det er ikke altid tilfældet.

”Hvis du glemmer at så græsset en uge, ser plænen hurtigt sjusket ud. En busk, der ikke er blevet klippet i et par måneder, ser bare mere frodig ud,” siger Andreas Jørgensen.

Louise Møller er enig og opfordrer haveejerne til at turde tænke anderledes:

”Græsplænen behøver ikke fylde det hele. Der er masser af muligheder for at plante bede, buske eller træer i stedet. Det giver variation, liv og levesteder til dyr og insekter, og det gør haven mere spændende at opholde sig i året rundt. Og så kan man sagtens have et stykke græs, hvor man kan spille bold eller lægge et tæppe ud på en varm sommerdag,” siger hun.

Græsplænen skal passe til dig – ikke omvendt

I Haveselskabets stikprøve hos haveejerne svarer 7 procent, at de slet ikke slår græs, men lader det gro vildt. 5 procent slår det, selvom de egentlig ikke vil – men fordi de føler et pres fra naboerne.

Mens 35 procent ser græsslåning som en pligt, oplever 37 procent det som en hyggestund. Det viser ifølge Bente Yde Enert, der er kommunikationschef i Haveselskabet og ansvarlig for en række af de events, som foreningen i årets løb samler haveejere til, hvorfor græsplænen måske stadig betyder meget for mange haveejere. 

”For nogle er det ren terapi at køre græsslåmaskinen rundt i haven. Duften af det nyslåede græs, rytmen når man går frem og tilbage over plænen og tilfredsstillelsen ved bagefter at kunne betragte det færdige arbejde. Jeg hører haveejere fortælle, hvordan de glæder sig til at komme hjem fra arbejde og gå i haven for at slå græs, fordi det giver dem en pause fra hverdagens høje tempo – en rolig stund, hvor tankerne kan falde på plads. Det er værd at huske på, at græsplænen for mange har et element af lyst i sig, og at vi ikke behøver bandlyse den helt, når vi giver plads til blomster, buske og træer,” siger Bente Yde Enert. 

At græsslåning af nogle opleves som en pligt og andre som en hyggestund, understreger ifølge Louise Møller en væsentlig pointe:

”Der er ikke én rigtig måde at have en have på, og det er vidt forskelligt, hvordan vi bruger haven til at lade op i. Derfor det er værd at spørge sig selv: ’Hvad vil jeg egentlig bruge min plæne til, og hvad kan jeg ellers bruge min have til?’ Ligesom det er dejligt at kunne bruge plænen til leg, har det også en værdi at sidde på terrassen og kigge ud på haven og se blomstrende buske, bede og træer,” siger Louise Møller og opfordrer haveejerne til at overveje, næste gang de slår græs, hvorfor de har en plæne, og om dele af den kunne bruges på en anden måde.

Find inspiration til fem måder at indrette din græsplæne på i Haveselskabets inspirationsguide: https://haveselskabet.dk/havestof/prydhaven/graesplaene/plaene-pa-5-mader/  

INFOBOKS En finger i jorden hos haveejerne

Haveselskabet har spurgt nogle hundrede af sine medlemmer om deres forhold til græsplænen. Her skinner det igennem, at vores forhold til græsplænen er i opbrud, og at man går meget forskelligt til værks derude. 

Sådan lyder nogle af svarene på, hvordan haveejerne håndterer mos, mælkebøtter og kløver – og om planterne betragtes som ven eller fjende: 

• Fjende – jeg tager dem op. 

• Ven. Det hele får lov til at blive 

• Mos prøver vi at holde nede, men blomsterne lader vi være.

• Jeg fjerner nogle af mælkebøtterne. Kløver og mos er fint for mig. Grønt er grønt. 

• Mælkebøtter fjernes inden de sætter frø. Resten får lov at stå. 

• Fjerner mælkebøtteblomster inden de bliver til frøstande, men de får lov at stå til bierne så længe som muligt. Kløver får lov at passe sig selv. 

• Gøder græsset, så det vinder over mos og kløver 

• Mos fjernes af og til, tidsler fjernes. Alt andet får lov til at blive 

• Jeg luger græs op med rødder og lader andet stå. Mos visner væk i løbet af sommeren. 

• Gødning – tromling

• De ryger når der slås græs. Gør ikke så meget ved dem. 

• Jeg fjerne ukrudt med hånden, ikke med gift. Jeg lever fint med mos. 

• Jeg elsker kløver, men kæmper mod mælkebøtter. Min mand og søn foretrækker græs og slår det derfor oftere end mig. 

• Kløver og mos er velkommen og bellis. Mælkebøtter har vi også, men dem prøver jeg at holde lidt tilbage, så de ikke ender med at udrydde hele plænen. Når kløveren blomstrer, lader vi store flader stå til bier. 

FAKTABOKS: Fem tips til græsplænen fra Haveselskabet

• Drømmer du om en græsplæne, der er kort som en golfgreen, så vær opmærksom på, at det kræver rigtig meget arbejde. Den skal have gødning og pleje og slås mindst en gang om ugen. 

• Buske, træer og stauder kræver ikke lige så meget pleje eller arbejde som græs – og det er med til at give årstidsvariation i haven og levesteder og føde til dyr og insekter. Overvej, om dele af plænen plantes til med andet end græs. 

• Lader du områder af haven stå, så græsset bliver langt, vil vilde planter – dem vi traditionelt har kaldt ukrudt – med tiden indfinde sig. Mange krible-krable-dyr lever godt i højt græs, og det er også her, og sommerfuglen randøje lægger sine æg. Overvej eventuelt at slå stier med græsslåmaskinen gennem det høje græs – det er med til at give haven et udtryk af en passet og plejet have, selv græsset er vildt.  

• Er du ikke vild med det lange, utæmmede græs, men vil gerne gøre noget for biodiversiteten, kan du overveje en urteplæne. Den består af lave, vilde blomster og kun cirka en fjerdedel græs. Den behøver kun blive klippet 3-5 gange i løbet af sæsonen og blomstrer hurtigt igen efter klipning og tiltrækker masser af liv og insekter. 

• Overvejer du at omlægge din græsplæne til blomstereng? Det er ikke så nemt, som det lyder, for i de fleste haver er jorden næringsrig, og engblomster kræver næringsfattig jord. Blomsterengen kommer sjældent af bare at lade græsset stå – i mange haver vil man skulle køre grus ind, og så er det knap så bæredygtigt. Overvej i stedet at plante hjemmehørende stauder ind mellem det høje græs eller i bede rundt om i haven.