50.000 københavnere skal spørges: Københavns Kommune undersøger frivilligheden i idrætslivet
Hvordan og hvor meget engagerer københavnerne sig frivilligt i byens mange idrætsforeninger og idrætstilbud? Det skal en ny stor undersøgelse afdække, når Københavns Kommune i 2025 tager temperaturen på frivilligheden i København

Om det er i bestyrelseslokalet, på banen eller bag tasterne, er frivillighed rygraden i idrætten.
Alligevel oplever mange københavnske idrætsaktører i dag udfordringer med at engagere og forankre frivillige. Udfordring med at finde frivillige, understøttes af en landsdækkende undersøgelse i 2024, der viste, at københavnernes frivillige deltagelse på idrætsområdet lå under landsgennemsnittet.
På den baggrund igangsætter Københavns Kommune nu en omfattende undersøgelse, der skal kortlægge københavnernes frivillige engagement i den københavnske idræt i løbet af 2025. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med analysebureauet Urban Goods, som bidrager med ekspertise i større analyser og borgerinddragelse.
Undersøgelsen vil afdække, hvad der påvirker engagementet, samt hvilke løsninger, der kan styrke og understøtte frivilligheden i byens idrætstilbud.
Som en del af undersøgelsen vil Københavns Kommune i april og maj gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt 50.000 københavnere, som udsendes gennem e-Boks for at afdække, hvordan og i hvilken grad københavnerne engagerer sig frivilligt i den københavnske idræt.
”Dette bliver den mest omfattende og dybdegående undersøgelse af frivilligheden i idrætten nogensinde. Det bliver spændende at se, hvad resultaterne viser. Forhåbentligt vil det vise, hvordan forvaltningen fortsat kan støtte de mange aktører, der hver dag sikrer, at københavnerne har mulighed for at være aktive i gode og positive idrætsfællesskaber”, siger Mia Nyegaard (RV), kultur- og fritidsborgmester.
Undersøgelsens resultater og anbefalinger vil indgå i kommunens videre arbejde med at styrke frivilligheden i København.
Fakta:
- Undersøgelsen gennemføres i 2025 og afsluttes med en rapport, som indeholder anbefalinger til tiltag
- Undersøgelsen gennemføres af bureauet Urban Goods
- Undersøgelsen vil afdække omfanget af, og hvordan københavnerne engagerer sig i frivillighed på idrætsområdet, samt afdække potentialer og udfordringer for at engagere frivillige i på idrætsområdet
- Undersøgelsen består af borgersurvey, interviews og casestudier af frivilligheden i det københavnske idrætsliv
- Undersøgelsen følges løbende af faglige følgegruppe, der består af et bredt udsnit af københavnske idrætsaktører, samt repræsentanter for idrættens hovedorganisationer
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:3366 2345Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Havneværterne sejler hele sommeren – men ordningen står til udløb til september26.6.2025 21:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når sommeren rammer København, bliver byens havn endnu mere populær som et rekreativt samlingspunkt for københavnere og turister. Det betyder også sæsonstart for kommunens havneværter, og de næste 4 dage med øget sejlads på grund af festlivet og de mange studenter, der springer ud i disse dage.
Parkens historiske sæder får nyt liv på Østerbro Stadion23.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når F.C. København i dag tager hul på udskiftningen af de ikoniske røde sæder i Parken, markerer det ikke kun et nyt kapitel for nationalstadionet, men også starten på et nyt liv for 2.000 af sæderne.
FerieCamp fylder sommerferien med gratis aktiviteter20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når skoleklokkerne ringer ud til sommerferie, ringer FerieCamps ind til seks uger fyldt med sjove og seje aktiviteter for børn og unge.
Københavnske idrætsforeninger bakker op om Skole OL19.6.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Mødet med nye sportsgrene, aktive fællesskaber og glæden ved bevægelse er i fokus, når københavnske idrætsforeninger hjælper med at afvikle DIF Skole OL i København.
23 festivaler får penge fra Københavns Kommunes festivalpulje11.6.2025 15:38:03 CEST | Pressemeddelelse
Kultur- og Fritidsudvalget deler over tre millioner kroner ud til københavnske festivaler næste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum