e-conomic ESG-resultater: Øget fokus på emissioner i 2024 giver pote.
e-conomic, der er markedsleder inden for digital bogføring, har i ESG-rapporten for 2024 dokumenteret fremskridt, blandt andet med en reduktion på 25 pct. i CO₂-udledning, herunder en reduktion på 67 pct. i udledninger fra clouddrift. Virksomheden er ikke underlagt lovkrav, men rapporterer frivilligt – da de har et ønske om at tage ansvar i forhold til deres næsten 500 medarbejdere og 240.000 danske erhvervskunder.

e-conomic har for fjerde år i træk offentliggjort deres ESG-rapport, som giver et klart indblik i virksomhedens indsats for at integrere bæredygtighed i driften. Selvom virksomheden ikke er juridisk forpligtet til at rapportere på ESG, er det en bevidst prioritering at tage et samfundsansvar og sikre, at bæredygtighed er en naturlig del af forretningen.
“Vi er bevidste om vores størrelse og ved, at der følger et ansvar med vores markedsposition. Det giver mening for os at tage et samfundsmæssigt ansvar, og derfor er ESG også rykket helt op på ledelses- og bestyrelsesniveau i 2024." siger Karina Wellendorph, administrerende direktør i e-conomic. Til dette tilføjer, Lars Holm, der som e-conomics bæredygtighedsansvarlige leder ESG arbejdet: "Vi har et stærkt fokus på vores ESG-arbejde og bestræber os på konstant at optimere, fordi vi mener, at virksomheder bør gøre en forskel for det samfund vi påvirker i kraft af vore størrelse."
Rapporten viser, at e-conomic i 2024 opnåede en reduktion i CO2-udledningerne på 25 procent sammenlignet med året før. Det betyder, at virksomhedens samlede udledning nu er nede på 491 tons CO2. Samtidig spiller den teknologiske udvikling også en stor rolle i den positive udvikling. Overgangen til Linux-containere og flytningen af cloud-aktiviteter til europæiske datacentre med lavere klimaaftryk har medført en markant reduktion i udledninger fra cloud-drift på 67 procent. Herudover kan nævnes at 98 pct. af e-conomics energiforbrug dækkes af vedvarende energi fra en dansk solcellepark.
Desuden viser rapporten fremskridt på diversitetsområdet, der især i techbranchen er udfordret. Andelen af kvinder i ledelsen er nu på 37 procent, og virksomheden arbejder målrettet på at nå målet om en 40/60 kønsbalance inden 2028. For at fremme kvinders repræsentation i tech-branchen og skabe bedre muligheder for minoriteter i sektoren arbejdes der blandt andet med rekrutteringsinitiativer der undgår bias samt forlængelser af partnerskaber med Coding Class og ReDI School.
"Vi ved, at ESG fylder mere og mere både for kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Vi rapporterer ikke for at imponere, men fordi det er det rigtige at gøre. Vi anerkender, at der er plads til forbedring i vores arbejde. Men vi gør en indsats på mange områder, og derfor ser vi også en fremgang på flere parametre. Noget vi særligt forholder os til er, hvordan vi kan forbedre udledninger inden for scope 3, der udgør langt størstedelen af vores totale emissioner”, siger Lars Holm.
I 2025 fortsætter e-conomic indsatsen for at reducere klimaaftrykket og styrke diversiteten i organisationen. Samtidig er virksomheden i gang med at forberede sig på EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) - i første omgang ved at gennemføre en dobbeltvæsentlighedsanalyse. Selvom der i øjeblikket er politisk debat om direktivet, og flere af de oprindelige krav ser ud til at blive justeret, ændrer det ikke på e-conomics videre arbejde med at styrke ESG-fundamentet som en naturlig videreudvikling af arbejdet de seneste år.
"CSRD har været væsentlig anledning til at styrke e-conomics tilgang til ESG i 2024 og fremadrettet. Det handler egentligt ikke kun om rapportering, selvom mange taler om det, men om at arbejde mere systematisk med de områder, der har størst betydning for vores organisation," siger Lars Holm.
Nøgleord
Kontakter
Katrine ArevadPR ManagerVisma e-conomic
Tlf:+45 5353 4331katrine.arevad@visma.comBilleder
Links
Om e-conomic
e-conomic blev etableret i 2001 og er Danmarks førende regnskabsprogram. Det anvendes af mere end 240.000 erhvervskunder – fra mindre virksomheder til større SMV’er og professionelle regnskabskontorer. e-conomic leverer en cloudbaseret regnskabsløsning, der gør det muligt at forenkle og automatisere økonomistyring og løbende tilpasse sig nye behov.
e-conomic, som har hovedkontor i København, er kendt for at tilbyde en stabil, fleksibel og sikker platform med en dedikeret kundesupport, som gør hverdagen lettere for virksomheder og regnskabsfolk.
www.e-conomic.dk
Følg pressemeddelelser fra e-conomic A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra e-conomic A/S
e-conomic fortsætter vækstrejsen med rekordhøje tal for 20247.4.2025 13:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Danske e-conomic leverer solide resultater for 2024. Med en rekordhøj kundetilgang på 60.000 og en omsætning på over 911 mio. kr. styrker virksomheden sin markedsposition som SMV’ernes foretrukne regnskabssystem efter et år med øget fokus på stabilitet, innovation og sikkerhed.
Størstedelen af den nye bogføringslov er trådt i kraft – hvad sker der nu?10.2.2025 15:15:59 CET | Pressemeddelelse
Ved årets start er den næstsidste del af den nye bogføringslov blevet aktiveret. Denne lovgivning er en del af en større udrulning, der sigter mod at reducere administrative byrder og øge gennemsigtigheden for at bekæmpe finansiel kriminalitet. Overholdelse af lovgivningen er afgørende for danske virksomheder, men de konstante ændringer kan være udfordrende at navigere. Her giver e-conomic et overblik over, hvordan virksomheder kan sikre compliance.
Navnenyt: Ny CPO hos e-conomic16.7.2024 10:33:28 CEST | Pressemeddelelse
Efter 11 år med forskellige roller i det største danske Visma-selskab, e-conomic, er 37-årige Christian Wook Andersen blevet forfremmet fra Product Director til Chief Product Officer (CPO)
Ny direktør for Visma-selskab: “Her tror også toppen på glade medarbejdere”29.4.2024 06:45:00 CEST | Presseinvitation
Fra 1. maj hedder den administrerende direktør i e-conomic Karina Wellendorph. Dermed bliver hun snart direktør for sit andet store IT-selskab i karrieren. Selskabet, der netop har haft et rekordår med vækst i både kundetilgang, omsætning og medarbejderstab, henter den nye direktør i DataLøn og ProLøn
Rekordår for e-conomic: Vækster kundebasen med 44.000 nye kunder26.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med mere end 750 millioner i omsætning cementerer danske e-conomic sin position som førende på markedet for regnskabssystemer. En massiv kundetilgang kombineret med tårnhøje ambitioner har krævet investeringer i både medarbejderstab og produktet, hvilket ikke har været uden udfordringer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum