DLG Group

DLG Group udnævner EVP for Sustainability & Communications

Del

For at styrke DLG Groups bæredygtighedsindsatser og integrere dem yderligere i forretningen, er Claus Stig Pedersen blevet udnævnt til Executive Vice President (EVP) for Sustainability & Communications. Han tiltræder den 1. juni.  

Claus Stig Pedersen kommer til DLG Group fra Deloitte, hvor han er Equity Partner og Nordic Sustainability Lead. Han har en M.Sc og en Ph.D. fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet) og har arbejdet med forretningsdrevet bæredygtighed i mere end 30 år. Han har tidligere været leder for Global Sustainability hos Novozymes og Corporate Sustainability & Quality hos Hartmann Packaging.

”Vi tager et vigtigt skridt fremad med Claus som vores nye EVP for Sustainability & Communications. Det afspejler vores ønske om at integrere bæredygtighed i alle aspekter af vores forretning og skabe resultater, der sikrer, at vores initiativer ikke kun er strategiske på lang sigt, men også har en indvirkning på tværs af vores forretningsområder og skaber værdi for vores ejere på kort sigt,” siger Group CEO Peter Giørtz-Carlsen og fortsætter:

”Claus kommer med stor erfaring og en strategisk tilgang, som vil være afgørende i at drive vores bæredygtighedsindsats samt styrke vores kommunikation til interessenter og ejere yderligere. Jeg ser frem til at byde ham velkommen til teamet.”

Integration af Sustainability & Communications skal drive forandring

Når Claus Stig Pedersen træder ind i rollen den 1. juni, vil han indgå i DLG Groups Executive Committee. Ved at etablere Sustainability & Communications som et nyt EVP-område vil DLG Group sikre, at bæredygtighedsinitiativer integreres, drives og kommunikeres konsekvent og transparent for at engagere interne og eksterne interessenter og ejere i den grønne transformation.

”Jeg ser frem til at komme til DLG Group på dette tidspunkt, hvor industrien er midt i en vigtig transformation. Jeg mener, DLG Group har muligheden for at tage lederskab på bæredygtighedsdagsordenen i industrien og drive arbejdet fremad sammen med vigtige eksterne interessenter. Vi skal sikre, at den grønne transformation af industrien bliver en god og sund forretning for alle involverede, fordi det er den eneste måde, vi kan drive de nødvendige forandringer i den hastighed og skala, der kræves. DLG Groups vision passer godt med mit syn på en data- og forretningsdrevet tilgang til bæredygtighed, og jeg ser meget frem til at arbejde tæt sammen med mine nye kolleger og mit team for at drive den dagsorden,” siger Claus Stig Pedersen.

Kontakter

Om DLG

DLG-koncernen er en førende europæisk virksomhed, der opererer inden for tre forretningsområder - Food, Energy & Housing - og derigennem opfylder nogle af de mest basale behov hos mennesker og samfund. Virksomheden er et andelsselskab ejet af 25.000 danske landmænd. Selvom vi har danske rødder, har vi et globalt udsyn. Fra tidligere udelukkende at operere i Danmark er DLG-koncernen vokset markant de seneste 20 år og vi er i dag 7.000 medarbejdere, har aktiviteter i 18 lande og salg til 70 lande over hele verden.

Drevet af vores ønske om at muliggøre en bedre fremtid for kommende generationer, udvikler og leverer vi løsninger og produkter, der kan hjælpe vores kunder og ejere med at omstille sig til fremtiden.

I 2024 havde DLG-koncernen en omsætning på 60 mia. kr., hvilket gør os til en af Danmarks største virksomheder målt på omsætning. Cirka 65 % af vores omsætning genereres i Tyskland, som er vores største marked.

Følg pressemeddelelser fra DLG Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DLG Group

Ny direktør for Sejet Planteforædling – Birger Eriksen går på pension efter 38 år24.10.2025 14:00:04 CEST | Pressemeddelelse

1. januar 2026 tiltræder Troels Nørgaard som ny direktør for Sejet Planteforædling. Han kommer fra en stilling som Chief Commercial & Product Officer hos Solar Foods i Finland og har tidligere haft en lang karriere som leder i Arla Foods Ingredients. Han erstatter Birger Eriksen, der efter 38 år i Sejet Planteforædling, længe har planlagt efter at gå på pension på netop denne dato.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye