Læge har ulovligt slået op i flere tusinde borgeres oplysninger
9.4.2025 06:00:00 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Flere tusinde borgere har desværre været ofre for en læge, som på ulovlig vis har kigget i deres personoplysninger via den elektroniske patientjournal. Lægen er blevet politianmeldt og udelukket fra ansættelse i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, indtil en grundig undersøgelse af sagen er afsluttet.
Region Hovedstaden og Region Sjælland har over en årrække haft en læge ansat, som har misbrugt sin betroede adgang til flere tusinde borgeres personlige oplysninger.
”Vi beklager dybt, at rigtig mange borgere har været udsat for, at en læge har handlet ulovligt og uetisk ved at misbruge den adgang vedkommende har haft til borgeres oplysninger. Det er både ulovligt og helt uacceptabelt,” siger Mette Harbo, direktør i Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) i Region Hovedstaden.
Alle berørte borgere kontaktes
De ulovlige opslag blev opdaget af kvinder, som via deres log på sundhed.dk kunne se, at en læge havde kigget i deres journal uden at de kunne genkende nogen relevant behandlingsrelation til vedkommende. Det gjorde dem mistænksomme og de henvendte sig til hhv. Region Sjælland og Region Hovedstaden med deres mistanke. Regionerne har efterfølgende undersøgt den pågældende læges adfærd via logningssystemerne, og har indtil videre konstateret flere tusinde ulovlige opslag. Undersøgelsen af lægens færden i borgernes journaler er endnu ikke fuldført.
Regionerne går meget grundigt til værks af hensyn til de borgere, der kan være berørt. Sagen er anmeldt til Datatilsynet, indberettet til Styrelsen for Patientsikkerhed og er anmeldt til politiet i begge regioner. Mens regionerne undersøger sagen, er lægen udelukket fra ansættelse.
”De berørte borgere, hvis privatliv er blevet krænket, vil få direkte besked via et brev i eboks, i takt med at undersøgelsen afdækker de konkrete tilfælde. Her vil der også fremgå en vejledning i, hvilke klagemuligheder der er, ligesom regionerne stiller sig til rådighed for at hjælpe borgerne med spørgsmål,” siger Jan Kold, direktør i Koncern Digitalisering i Region Sjælland.
Læge brugte journal som Krak
Lægen har foretaget de ulovlige opslag over en årrække, og desværre har regionernes automatiske logning af opslag i journaler ikke fanget den ulovlige adfærd.
”Dels er der sket en beklagelig fejl i logopfølgningen, så hospitalerne ikke har fået en advarsel om den konkrete læge. Samtidig er denne form for misbrug af patientjournalen ny. Lægen er ikke gået efter helbredsoplysninger, men har brugt patientjournalen som en form for Krak for at finde fulde navn, cpr og adresser på borgere, hvilket er strengt ulovligt. Vi vil nu sammen i de to regioner se på, om man teknisk kan udvide de eksisterende algoritmer, så de også fanger dette søgemønster fremad,” siger Mette Harbo.
Alle berørte borgere vil i løbet af de næste par uger blive kontakte direkte. Hvis man er utryg eller mistænker at have været udsat for uberettiget opslag kan man gå på Sundhed.dk/minlog
Hvis man finder noget mistænkeligt, skal man rette henvendelse til den afdeling, hvor et udrettet opslag evt. kan være sket.
På dette link svarer Region Hovedstaden på en række generelle spørgsmål om uberettigede opslag https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Sider/FAQ-om-opslag-i-patientjournaler.aspx
Pressehenvendelser til Region Hovedstadens pressevagt på 7020 9588 og Region Sjællands pressevagt på 5787 5052
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt psykiatrisk medicinambulatorium til børn og unge åbner i Hillerød24.6.2026 11:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Det store antal af børn og unge som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien betyder, at ventetiden på især medicinsk behandling har været stigende. Det skal et nyt medicinambulatorium i Hillerød nu ændre på.
Ny regional senfølgeklinik skal hjælpe patienter med senfølger efter kræft23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Region Hovedstaden én samlet indgang til hjælp ved komplekse senfølger efter kræft med åbningen af en ny regional senfølgeklinik på Herlev og Gentofte Hospital.
20 mio. skal give børn og mennesker med demens hurtigere hjælp18.6.2026 12:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 4600 patienter får snart hurtigere tid til undersøgelser og operationer i Region Hovedstaden.
Grundvandets stemmer skal inspirere de lokale treparter18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ni af de centrale organisationer, der passer på vores grundvand, kommer i en ny video med konkrete løsninger til en bedre beskyttelse af grundvandet. Videoen skal inspirere de lokale treparter til at tænke rent drikkevand ind i fremtidens arealplanlægning.
Næsten hver tredje unge kvinde i Region Hovedstaden kæmper med angst6.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange unge i Region Hovedstaden oplever psykiske udfordringer. Især blandt unge kvinder fylder angst og depression meget, og flere får også en ADHD-diagnose. Det viser en ny rapport fra Sundhedsprofilen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum