FOBU træner pædagoger i at spotte børns skjulte udsathed

Pædagogerne i landets dagtilbud har travlt.

Ofte så travlt, at de kan være svære at undvære på stuerne og legepladsen, selvom ny viden og sparring med fagfæller er vigtigt, når de bevare deres evne til at rumme flere børn med særlige behov.

Netværket for frie dagtilbud, FOBU har derfor udviklet en ny form for kursus-række i tæt samspil med institutionerne.

Forældres stress mærker børn
Det tre dage lange forårs-kursus spredt ud over 3 måneder skal klæde pædagogerne på til sikre børns trivsel i en tid, hvor netop mistrivsel blandt børn og unge er mere aktuelt end nogensinde.

Og behovet for ekstra omsorg kan ikke altid afsløres af ydre tegn på socialt belastede familier - hvor børn bliver sendt afsted med snottede næser eller huller i tøjet.

“På kurset har vi talt en del om, hvordan stress hos forældre også kan være en kilde til, at et barn kan blive udsat," fortæller pædagog gennem 15 år Charlotte Kaiser fra det selvejende dagtilbud Håbet i Brønshøj, og nævner nogle af tegnene på, at stress skaber udsathed:

"Man kan mærke en anspændthed hos børnene, som også er hos forældrene. De får kortere lunte over for andre børn og kortere vej til gråd. Manglen på fordybelse kan også få det til ligesom at sitre i dem."

Charlotte Kaiser har været på kursus med en kollega og er i gang med at omsætte den nye viden i praksis:

“Det er meget håndgribeligt, og jeg har taget noget konkret med hjem begge de gange, vi nu har været afsted."

Charlotte Kaisers fagfælle Tina Spuur blev uddannet pædagog i 2002 og er også tilmeldt FOBU's nye praktiske kursus:

“Jeg har fået øjnene op for, at der kan være børn i en børnegruppe, som ikke trives helt så godt, som vi måske går og tror," fortæller Tina Spuur, der har 13 års anciennitet fra institutionen Slotsparken i Vordingborg Kommune:

"Børn behøver ikke at komme fra et belastet miljø med sociale problemer eller mangel på ressourcer for at være udsat i dag. Det har været øjenåbnende."

Pædagogiske konsulenter støtter op
Dagtilbuds-organisationen FOBU har arbejdet med at støtte selvejende og private dagtilbud i Danmark i nu 110 år, og dermed længe inden kommunerne styrede flertallet af landets vuggestuer og børnehaver. Erfaringen med at tilpasse uddannelser til tidernes skiftende behov er derfor stor.

I første omgang har 26 pædagoger været på kursus med opbakning fra deres respektive børnehuse, som er involveret i at støtte brugen af kursets læring i dagtilbuddene med det samme. Og den stærke sammenhæng med dagligdagen er en vigtig del af FOBU’s nye uddannelsestilbud, fortæller Annika Moeslund Pedersen:

“Vi ved, at vores dagtilbud ikke kan undvære de gode pædagoger i længere tid, samtidig har de behov for ny viden og støtte til inklusion af en stadig mere bred børnegruppe.”

FOBU supplerer derfor også kurset med to pædagogfaglige konsulenter, som undervejs i forløbet står klar til at hjælpe pædagogerne med sparring og konkrete øvelser ude i dagtilbuddene.

Tænketanken DEA har i øvrigt i en helt ny rapport fra marts 2025 set på, hvordan vi kan udvikle Danmarks dagtilbud. Rapporten nævner blandt andet, at netop udvikling af personalets kompetencer - i samspil med kolleger fra egen institution - kan give en bedre pædagogisk kvalitet til børnene.

Fra omsorgstræthed til hverdagsmagi
Til opgaven som kursusleder og udvikler har FOBU udpeget den garvede pædagogiske konsulent og underviser Heidi Lykke Nissen, der med 18 år bag sig fra Københavns Professionshøjskole har et stort overblik over udfordringerne for pædagoger i dag:

“Vi ser generelt, at pædagoger ofte ikke tør sige det højt, når de gør sig nogle vigtige observationer ude i virkeligheden,” fortæller Heidi Lykke Nissen om, hvorfor pædagoger har brug for et ekstra boost af faglig selvtillid:

“Mange oplever moralsk stress og omsorgstræthed i en lidt for travl hverdag. Det skal bremses, så dygtige pædagoger ikke resignerer og ender med at stoppe i faget, for det har vi ikke råd til,” udtaler Heidi Lykke Nissen, hvis kursus derfor både giver pædagogerne værdier og metoder til at styrke deres daglige arbejde:

“Vi taler om vores børnesyn med fokus på det enkelte barns behov i gruppen, og på hvordan vi skaber gode læringsmiljøer for de voksne, så pædagogerne føler sig trygge og anerkendte nok til at kunne udøve deres faglighed."

“Hvordan kan vi for eksempel skabe læringsmiljøer, som gør pædagogerne trygge? Og hvordan skaber vi inkluderende fællesskaber ud fra vores viden i dag om nervessystemet? Altså miljøer med en god balance mellem stimuli og ro for børn med mange forskellige behov.”

FOBU: Gode pædagoger gør forskellen
For FOBU’s direktør Claus Thykjær er kurset ikke bare en gave til pædagogerne i paraplyorganisationen, men også et vigtigt signal om, at FOBU på alle måder ser stærke pædagoger som en del af netværkets DNA:

“Vi ved, at vores selvejende og private dagtilbud har meget stærke faglige kulturer. Det vil vi gerne understøtte med stærke tilbud til både pædagoger og dagtilbud,” udtaler Claus Thykjær:

“Det sender også et signal til omverden om vores kerneværdier. Nemlig at menneskers sociale og kreative trivsel og udvikling er noget af det vigtigste overhovedet for vores samfund."

"Pædagogikken som fag har brug for at blive talt op og italesat, som et fag vi bør værdsætte højt, og som vi på ingen måde kan undvære.”

Sidste kursusdag i rækken på FOBUs kursus om social udsathed med lektor i pædagogik Heidi Lykke Nissen, løber af stablen tirsdag den 20. maj hos FOBU.

FAKTA: 

Gode dagtilbud kan løfte udsatte børn. Det fortæller forsker ved DPU, Kirsten Elisa Petersen, i Danmarks Pædagogiske Universitets podcast “Pædagogik Indblik - Dagtilbuddets betydning for børn fra udsatte miljøer": En daginstitution af høj kvalitet - med gode fysiske legemuligheder, en god normering og veluddannede pædagoger med gode relationer mellem børn og pædagoger - kan løfte det enkelte barn. Omvendt kan et dårligt dagtilbud give endnu dårligere trivsel hos børn, der i forvejen har det svært. Udsatte børn defineres traditionelt som børn med negativ social arv: Eksempelvis børn, der vokser op i fattigdom og i udsatte boligområder, børn af enlige forældre uden for arbejdsmarkedet, og tosprogede børn med etnisk baggrund fra 3. verdens lande.