Sidste rejsegilde ved Projekt Universitetshospital Køge
8.4.2025 16:13:06 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Byggeriet af det nye Sjællands Universitetshospital i Køge har nået en milepæl - alle bygningerne er nu oppe i fuld højde.

Elementmontagen er færdig, taget er rejst, og dermed står fremtidens Sjællands Universitetshospital nu i sin fulde højde på alle patient- og behandlingsbygninger.
Derfor inviterede Projekt Universitetshospital Køge de mere end 530 håndværkere på byggepladsen til rejsegilde.
- Det er en kæmpe milepæl, som selvfølgelig er værd at fejre og dvæle ved. For nu er hele ’skallen’ klar og viser, hvordan hospitalet tager sig ud i landskabet med de fire høje, hvide patient- og behandlingsbygninger. Det er resultatet af et godt og konstruktivt samarbejde med vores totalentreprenør, som vi derfor hylder i dag. Køge har fået et meget synligt vartegn, og det mener jeg bestemt, at vi alle kan være stolte af, udtaler projektdirektør Helle Gaub.
Næste skridt – de sidste projekter
Den næste tid fortsætter håndværkerne inde i bygningerne, hvor de skal færdiggøre alt fra el til linoleum, samtidig med at bygherren har travlt med at planlægge og købe udstyr og møbler.
Foruden det indvendige arbejde i patient- og behandlingsbygningerne er de resterende projekter: en helikopterplatform på taget, 28 mindre ombygningsprojekter i det eksisterende hospital og de udvendige anlægsarbejder med kunst, beplantning og belægning.
Nybyggeriet af Sjællands Universitetshospital i Køge bliver efter planen afsluttet i september 2026.
Fakta
- Første spadestik til de fire patient- og behandlingsbygninger blev taget 17. juni 2019
- Det samlede areal udgør i alt: 110.000 kvadratmeter
- Første bygning (Fløj R) blev taget i brug i marts 2023.
Nøgleord
Kontakter
Projektdirektør, Projekt Universitetshospital Køge, Helle Gaub, tlf. 24 96 97 34
Kommunikationskonsulent Sofia Zafirakos, tlf. 29 34 85 75.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
100 år i børnenes tjeneste: Autisme-institution i international særklasse markerer jubilæum10.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et helt århundrede har Himmelev Behandlingstilbud i Hvalsø været et trygt og udviklende sted for børn og unge med særlige behov. I dag er den sociale institution anerkendt som et fyrtårn for arbejdet med børn og unge med autisme – både nationalt og internationalt – og kan i år fejre 100-års jubilæum.
Genanvendelse i anlægsprojekter kan spare op til 90 procent af råstofferne8.4.2026 16:00:16 CEST | Pressemeddelelse
Resultater fra Region Sjællands udviklingsprojekt ”Spar på råstofferne” viser, at genanvendelse og cirkulære løsninger kan reducere behovet for nye råstoffer markant, samtidig med at økonomi og CO₂-aftryk forbedres. Projektet bekræfter, at en bæredygtig råstofforsyning er praktisk mulig allerede nu.
Millioner skal sikre flere børn og unge hurtigere hjælp i psykiatrien8.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn og unge med psykiske lidelser skal have hurtigere og mere rettidig hjælp i Børne- og Ungdomspsykiatrien. Derfor har Regionsrådet i Region Sjælland netop besluttet, at der i resten af 2026 samlet afsættes 9,7 mio. kr. til en styrket indsats, som skal sikre bedre overholdelse af udrednings- og behandlingsretten
Region Sjælland udvider åbningstiderne i lægevagten i Ringsted7.4.2026 19:29:18 CEST | Pressemeddelelse
Længere åbningstider i lægevagtskonsultationen i Ringsted skal give flere nemmere adgang til lægehjælp lokalt og tæt på eget hjem.
Flere skal behandles i eget hjem7.4.2026 19:28:44 CEST | Pressemeddelelse
Et økonomisk million-rygstød skal give flere patienter mulighed for at blive indlagt hjemme i stedet for på sygehuset – i Region Sjælland og på sigt i hele Region Østdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




